Få opslag som dette inden alle andre

Underviser til Virksomhedsøkonomi

Business College Syd



Det Blå Gymnasium søger underviser til Virksomhedsøkonomi
For dig der brænder for Virksomhedsøkonomi, undervisning og unge mennesker
Vær den underviser, som du selv gerne ville have haft
Om jobbet
Din primære opgave er at undervise i Virksomhedsøkonomi på det merkantile gymnasium HHX.

Du sparrer med dine fagkolleger om undervisning i faget og med de øvrige undervisere om klassens trivsel og udvikling. Derudover er der et bredt samarbejde på tværs af i skolen om bl.a. pædagogisk udvikling, tværfaglige forløb og sociale aktiviteter.

Du har god mulighed for at trække på dine klassers adoptionsvirksomheder, der kan bidrage med cases, virksomhedsbesøg og gæstelærere.

Få – men afgørende – krav til dig
Først og fremmest er det vigtigt, at du vil unge mennesker, og at du har lyst til udvikling og samarbejde med de andre undervisere og skolens øvrige medarbejdere.

Dernæst stiller ministeriet krav om, at du har de universitetsfag/den uddannelse, som er relevante for Virksomhedsøkonomi - klik her for vejledende oversigt over, hvilke universitetsfag/uddannelser, der matcher hvilke gymnasiefag. Vi vurderer, om du uddannelsesmæssigt lever op til kravene, når vi modtager din ansøgning.

Vi håber, at du allerede har gennemført pædagogikum. Hvis ikke, så vil det være en del af din ansættelse hos os, at du gør dette. Det vil selvfølgelig være en del af din arbejdstid og lønnet.

Højt til loftet og fitness - vi tilbyder

  • egen moderne arbejdsstation og det nyeste IT-udstyr i klasselokalerne
  • attraktive ansættelsesforhold
  • en høj grad af selvbestemmelse og frie arbejdsforhold
  • en mangfoldig arbejdsplads
  • velbesøgte og festlige sociale sammenkomster
  • højt til loftet og godt humør i frokoststuen
  • lækker mad i kantinen
  • skolens eget fitnesscenter
  • en veldreven skole med god økonomi

Uformel omgangstone og Tech Lab - om Det Blå Gymnasium
Det Blå Gymnasium er en del af Business College Syd, som rummer ungdomsuddannelserne HHX og de merkantile erhvervsuddannelser samt efteruddannelse og kurser inden for det businessfaglige område. Vi er en organisation i konstant udvikling med nye spændende tiltag. Vi har en uformel omgangstone og flad organisationsstruktur, hvor alle snakker med alle.

Det Blå Gymnasium er optaget af at uddanne og være et gymnasium med udgangspunkt i elevernes virkelighed og til den virkelighed, som venter dem efter gymnasiet. Hos os får de 3 begivenhedsrige år med et godt socialt og fagligt udfordrende miljø, der giver dem de bedste muligheder for at søge ind på de videregående uddannelser. Vi udfordrer grænserne for, hvad et merkantilt gymnasium kan og skal være, så vi bliver relevante og attraktive for så mange unge, som muligt. Vi er bl.a. UNESCO Verdensmålsskole, og så råder vi over et Tech Lab og merkantilt værksted, hvor elever kan afprøve teori i praksis og træne brugen af forskellige teknologier, som understøtter fag og kompetencer, bl.a. IT, innovation, kommunikation, markedsføring, salg og service.

Læs mere om vores fantastiske skole her www.blaagym.dk og vores dejlige Sønderborg her www.sonderborg.dk.

Næste skridt og det du skal vide
Ansættelse sker i henhold til ansættelsesvilkår indgået mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Når du er klar, så send din ansøgning til [email protected]. Vi læser løbende ansøgninger og indkalder til samtaler. Send din ansøgning senest 30. juni 2024.

Tiltrædelse 1. august 2024.

Kontakt rektor Joern Radzio ([email protected]/20258237), hvis du vil høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Business College Syd



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Business College Syd

Sdr. Landevej 30, 6400 Sønderborg

Business College Syd er en uddannelsesinstitution, som rummer en bred vifte af uddannelsesmuligheder med HHX, merkantile erhvervsuddannelser med både grund- og hovedforløb, praktikcenter, efteruddannelse samt kurser indenfor det businessfaglige område.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2551848//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.