Få opslag som dette inden alle andre

Ledende sygeplejerske til Regionsklinik Hurup - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Brænder du for at lede og motivere dygtige fagprofessionelle, og har du et stærkt fokus på optimering af drift og faglig udvikling?
Så har du nu mulighed for at blive ledende sygeplejerske i Regionsklinik Hurup.

Regionsklinik Hurup har eksisteret siden august 2018 og fungerer som et almen medicinsk tilbud, der drives af Region Nordjylland. Klinikken har 3850 patienter tilmeldt.
Vi søger en leder, der sammen med klinikkens øvrige personale formår at skabe omdrejningspunktet for udvikling af nye og gode patientforløb i et forpligtende samarbejde med de øvrige aktører på området.

Du er en synlig leder, der både har lyst til at varetage ledelsen af klinikken, samtidig med at du helt naturligt indgår i driften. Vi vægter kombinationen af ledelse og drift højt, så du ved, hvad der foregår ude på linjen samt har et godt indblik i arbejdsgangene. Alt sammen for at kunne være med til at tilpasse og optimere hidtidig praksis og driftsmetoder og være primus motor i forhold til faglig udvikling. Du er en leder, der har mod, og som ikke er bange for at tage fat. Du trives i forandringer, en travl hverdag og udfordringer.

Vi arbejder tæt sammen omkring udvikling på tværs af alle regionsklinikkerne. Vi har ansat lægefaglig ansvarlig samt en udviklingssygeplejerske. Vi arbejder med udvikling sammen med kommune, hospital og almen praksis og har flere projekter i gang med bl.a. Thisted kommune.

Du bliver en del af et velfungerende ledernetværk, hvor vi bruger hinanden til sparring og idéudvikling.
Vi ser det som en fordel at du har kendskab til at arbejde i en politisk ledet organisation, hvor der er et stort politisk fokus.

Personalegruppen i Hurup vil sammen med dig består af 4 faste sygeplejersker, som alle er erfarne konsulationssygeplejersker, 1 ansat læge som både arbejder virtuelt samt fysisk i klinikken samt 2 faste vikarlæger som sammen med vores ansatte læge dækker lægesporene i klinikken. Personalegruppen brænder for deres fag og deres arbejdsplads, så medinddragelse, trivsel og arbejdsglæde er noget, vi vægter højt.

Vi bor i regionens sundhedshus i velindrettede og lyse lokaler.

Din opgaveportefølje vil være mangfoldig, men bl.a. kan nævnes:

  • Sikre koordineret og optimal klinikdrift der lever op til bl.a. regionsklinikkernes faglige instrukser, klinikkens budget, omsætning af personalepolitikker, patienttilfredshed, tilgængelighed og service.
  • Personaleledelse som bl.a. handler om udvikling, motivation, kommunikation samt feedback, så dine ansatte yder deres bedste.
  • Ansvarlig for at sikre implementering af nye tiltag for at kunne fremme effektive og sammenhængende patientforløb både lokalt og på tværs af regionsklinikkerne.
  • Strategisk ledelse hvor du tager dine medarbejder med på rejsen ud i fremtiden, og hvor du tør gå forrest også når du møder modstand.

Vi søger en leder med inddragende lederstil, og med følgende kvalifikationer:

  • Solid erfaring fra almen praksis - gerne suppleret med viden og erfaring fra andre områder – og gerne kendskab til Region Nordjylland som arbejdsplads.
  • Synlig leder der er fagligt stærk og med en nærværende, involverende og empatisk ledelsesstil, hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt, og hvor udvikling er i højsædet.
  • Kan sikre optimal udnyttelse af klinikkens ressourcer i forhold til visionen om ”inden for tydelige rammer at levere ensartet høj kvalitet og udvikling af gode patientforløb og sundhedstilbud”.
  • En leder der ikke er bange for at løse opgaver i driften, og som samtidig formår at være fagligt fyrtårn.
  • Gode IT-kompetencer og gerne med kendskab til EG Clinea.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udfordrende arbejde, hvor du har stor indflydelse på din hverdag.
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen i almen praksis og tænke nyt og anderledes til gavn for vores patienter.
  • Et attraktivt job med en uhøjtidelig omgangstone, og hvor vi sammen løser de udfordringer, vi støder på – intet for småt og intet for stort.
  • En hverdag der er præget af høj intensitet og uforudsigelighed.
  • Ledernetværk på tværs af regionsklinikkerne i Region Nordjylland.

Du arbejder med reference til lederen af regionsklinikkerne, men får en bred berøringsflade med regionens øvrige medarbejdere samt klinikkerne på tværs af hele regionen.

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid. Tiltrædelse vil være 1. juli 2024 eller efter nærmere aftale. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.

Der er ansøgningsfrist søndag den 12. maj 2024. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 15. maj 2024.

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Tjek også Regionklinikkernes hjemmeside her: https://regionsklinikker.rn.dk/, hvor du også kan se mere om klinikken i Hurup. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af regionsklinikker i Region Nordjylland Anja Kokholm på tlf. 20 58 34 70 eller via mail: [email protected] eller du kan ringe til en af de allerede ansatte ledende sygeplejersker (Regionsklinik Læsø) Ditte Møller Klitgaard tlf. 21 18 09 31 og blive klogere på, hvordan det er at arbejde som ledende sygeplejerske hos os.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2552379//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.