Få opslag som dette inden alle andre

Studerende til timelønsansættelse på klinisk forskningsprojekt - Geriatrisk afdeling, Svendborg

Region Syddanmark


Vi søger endnu 2-3 studerende til timelønnet ansættelse på vores kliniske forskningsprojekt ”ROBUST” på Geriatrisk Afdeling, Svendborg Sygehus.

Forskningsprojektet undersøger, om en ny form for fysisk træning kan forhindre funktionstab hos ældre patienter under akut indlæggelse.

Ved træningen anvendes en nyudviklet træningsmaskine ROBERT®, udviklet af det danske firma Life Science Robotics ApS, Aalborg.

ROBERT® gør det muligt at patienterne kan lave ekstension af hofte og knæ imens de ligger i sengen. På den måde kan selv meget svage og sengeliggende ældre patienter få gavn af træning under deres indlæggelse. ROBERT® kan udføre både passiv og aktiv ekstension.

Arbejdsopgaver:
Som projektmedarbejder skal du betjene ROBERT® og udføre træningen med patienter, som deltager i projektet. En træningssession tager typisk mellem 20-60 minutter afhængig af, hvor mange gentagelser af ekstension patienten er i stand til at udføre.

Imens træningen udføres, indtastes træningsdata (antal gentagelser, styrke osv.) i vores digitale forskningsdatabase REDcap. Dette foregår på IPad.

Timeantal og mødetidspunkt:
Patienter som deltager i forskningsprojektet modtager træning 2 gange dagligt fra kl. 13.00. Din mødetid er derfor altid kl. 13.00 og slutter, når sidste patient har modtaget træning, fx kl. 20.00. Ansættelsen er på timebasis med varierende timeantal.

Du vil blive en del af et hold af 7 projektmedarbejdere, som fordeler træningsvagterne imellem sig fra mandag til søndag (inklusiv ferier og helligdage). Dvs. typisk 1-2 vagter per uge (ca. 7-14 timer).

Hvem kan søge stillingen?:
Studerende fra en sundhedsfaglig uddannelse (fx sygeplejeske, fysioterapi, ergoterapi, medicin, idræt) opfordres til at søge stillingen.

Ansættelsesperiode: ca. fra juni til og med december 2024.

Vi søger studerende, der:

  • Har erfaring med mobilisering/forflytning af ældre
  • Har erfaring med pleje/træning af ældre
  • Har interesse for teknologiske løsninger til træning/pleje af ældre
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og tålmodig

Ansøgning:
Alle ansøgere skal vedhæfte CV, relevante eksamensbevis, samt evt. dokumentation for tidligere relevant erfaring. Der vil ikke blive lagt vægt på karakter.

Løn:
Løn i henhold til overenskomst.

Mere information:
Robotassisteret træning af ældre, indlagte patienter (ROBUST) – CCR (ccrdenmark.com)

Afdeling: Geriatrisk Afdeling G Svendborg

Stillingsbetegnelse: Studerende og praktikanter

Arbejdstid: Dagtid

Arbejdssted: Svendborg

Ansøgningsfrist: 31 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2552465//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.