Få opslag som dette inden alle andre

HAR DU LYST TIL AT VÆRE ANSAT TIL TO TING?

Albertslund Kommune



De to ting er: FAGLIGHED og SAMARBEJDE. Hvis du kan sige ja til det, så læs videre her og ellers spring videre til næste ledige stilling.

I Børnehaven Søndergård søger vi en pædagog 30-37 t./uge fra 1.6.2024 eller snarest derefter.

Søndergård er en lille børnehave i Albertslund, der er normeret til 51 børn, heraf 6 inklusionspladser.

Vores medarbejdergruppe består af 7 pædagoger, 2 pædagogiske assistenter, 2 medhjælpere, 1 studerende, 1 køkkenmedarbejder og en leder.

Børnehavelivet er fordelt på 3 stuer, hvor vi vægter både de individuelle behov og sociale fællesskaber højt. Omsorg, struktur, sprog, og samarbejde er for os grundstenene for et rart og trygt børneliv.

Vores kommende kollega:
Vores kommende kollega er uddannet pædagog og har arbejdet med børn i det almene og/eller specialpædagogiske felt. Er du nyuddannet, vil vi glæde os til, at du sammen med os, får erfaring i den pædagogiske verden. Du skal være parat til at reflektere og udvikle faglighed i samarbejde med os. Du bliver en aktiv del af vores hus og bringer egen personlighed i spil.

Du siger et stort JA TAK til at samarbejde med alle ansatte i Søndergård om faglighed og om praktiske opgaver. I Søndergård er alle ansat til to ting: Faglighed og samarbejde.

Du er medansvarlig for samarbejdet i dialog med dine kolleger og du er medskaber af et fælles fundament for det vigtige arbejde vi møder ind til hver dag: børnene og deres trivsel, udvikling, læring og dannelse. Samarbejde med forældre vægtes højt og vi ønsker af vores nye kollega, at du også ser forældresamarbejdet som en væsentlig faktor for børnenes trivsel.

Du er aktivt deltagende i inde- og udeliv året rundt. Du er nærværende, anerkendende og interesseret i de mennesker du møder.

Du er sammen med 2 kolleger ansvarlig for en børnegruppe på ca. 16-20 børn. Vi har traditioner og struktur i huset og du har indflydelse på, hvordan aktiviteter og børnehavelivet udfoldes sammen med børnene.

Hvis du derudover kan bringe andre kompetencer i spil, som f.eks. specialpædagogisk erfaring, systematisk sprogarbejde, erfaring med inklusion eller har du kreative evner, er det mere end velkomment.

Vi er stolte af:

  • at vi er aktivt deltagende i at skabe rum og mulighed for at børnene danner relationer i børnefællesskaber
  • at vi har høj faglighed og er engagerede i egen stue og i hele huset
  • at vi har tid til forberedelse og sparring både stuevis og med eksterne fagpersoner f.eks. psykologer, logopæd. og fysio-og ergoterapeuter
  • at vi har 3 legepladser
  • at vi holder personalemøder i tidsrummet 15.30-18.00, for at værne om vores fritid

Så vil du være en del af det hele, så skynd dig at søge stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Du er velkommen til at besøge os, før du sender din ansøgning, så du får en fornemmelse af hvem vi er.

Du kan ringe på 30712620 og aftale besøget.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 21.5.2024 kl. 08:00

Samtaledato: Torsdag den 23.5.2024 i tidsrummet 9:00-18:00

Kontaktperson: Leder Anneke Søe

Løn- og Ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet: Børnehaven Søndergård, Herstedvesterstræde 2, 2620 Albertslund Kommune

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes reference samt børne- og straffeattest på personer der ansættes.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Afdeling: Børnehaven Søndergård

Ansøgningsfrist: 21 May 2024

Placering: Herstedvesterstræde, 2, 2620, Albertslund

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Albertslund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Albertslund Kommune

Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2552731//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.