Få opslag som dette inden alle andre

Postdoc til projektet “Testing a Narrative Identity Intervention to Support Personal Recovery”

Aarhus Universitet (AU)



Ved Psykologisk Institut ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet, er en postdoc-stilling ledig til besættelse. Stillingen er knyttet til et projekt, hvor vi skal lave første afprøvning af en narrativ identitet intervention rettet mod at støtte personlig recovery hos personer med svær psykisk lidelse.

Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 3 år med start d. 1. august 2024 eller snarest derefter. Forskningsprojektet
Hovedprojektet er et feasibility studie af interventionen, hvor 15-20 personer gennemfører interventionen med målinger af personlig recovery før, under og efter. Derudover indeholder projektet interviews af deltagerne med henblik på at afdække, hvordan deres livshistorier forandrer sig ifm. interventionen, og hvad der udgør virksomme elementer i interventionen. Jobbeskrivelse
Den, der ansættes i stillingen forventes at bidrage til det overordnede projektformål og følgende arbejdsopgaver vil indgå:

  • Udvikling af en manual for interventionen i samarbejde med projektgruppen
  • Udvikling af diverse materiale og undersøgelsesdesign
  • Varetagelse af interventionen med 15-20 personer med svær psykisk lidelse
  • Indsamling af data fra spørgeskemaer om recovery hos gruppen før, under og efter interventionen
  • Koordinering af studentermedhjælpere ifm. varetagelse af dataindsamling
  • Dataanalyse og skrivning af artikler til internationale tidsskrifter

Derudover indeholder stillingen forskellige typer af undervisning, miljøskifte samt mulighed for deltagelse i internationale konferencer. Dine kvalifikationer
Du har en ph.d.-grad i psykologi. Vi ser desuden gerne, at du har følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med at skrive engelsksprogede artikler baseret på kvantitative og/eller kvalitative data
  • Mod på at være del af et projekt, som kræver gode evner til samarbejde både indenfor og udenfor universitetet, herunder formidling til andre faggrupper
  • Interesse for og evt. erfaring med at arbejde terapeutisk med personer med svær psykisk lidelse
  • Interesse for og evt. forskningsbaseret viden om en eller flere af disse områder: Narrativ identitet, personlig recovery, afprøvning af psykosociale interventioner.

Hvem er vi?
Projektet ledes af professor Dorthe Kirkegaard Thomsen og er forankret ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, hvor du vil have din daglige gang. Du vil blive en del af en forskergruppe, hvor fællesnævneren er narrativ identitet. I forskergruppen samarbejder vi på kryds og tværs og har et stærkt internationalt netværk. Du kan læse mere om os her: Website for the life story group

Du kan læse mere om Psykologisk Institut her: https://psy.au.dk/
Yderligere information
Yderligere information om stillingen og instituttet kan fås ved henvendelse til projektleder professor Dorthe Kirkegaard Thomsen, e-mail: [email protected]

Hvis du har behov for assistance til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Sara Lyng Hansson, Tlf.: +45 93521402, e-mail: [email protected]
Arbejdssted
Psykologisk Institut, Bartholins Allé 9, 8000 Århus C

Ansættelsesgrundlag
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter. Ansøgningsprocedure
Det er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae. Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid
  • Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt. doktorgrad)
  • Publikationsliste (de medsendte publikationer skal være tydeligt markeret på publikationslisten)
  • Publikationer. Op til 3 publikationer kan medsendes. I tilfælde af flere forfattere vedlægges en medforfattererklæring om ansøgers andel i fællesarbejdet med tilsagn fra medforfatterne. Denne blanket kan bruges til formålet
  • Undervisningsportfolio. De nærmere krav til dokumentationen findes her

Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, 2. sal, 8000 Aarhus C.

Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS her. Bedømmelsesprocessen
Efter ansættelsesfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. For yderligere information se guidelines for assessment committees, Aarhus BSS.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Psykologisk Institut/Psychology and Behavioural Sciences, Dept. of

Ansøgningsfrist: 27 May 2024

Placering: Aarhus C Bartholins Allé 11

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2553008//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.