Udvikler til Industri-Automation
KILDE A/S Automation
Er du visionær omkring fremtidens produktion og er du interesseret i at være med til at udvikle højteknologiske, avancerede løsninger til produktionsoptimering, så tag et kig på nedenstående.
KILDE Automation leverer produktionslinjer, specialmaskiner og automationsløsninger til kunder, på tværs af brancher, både nationalt og internationalt.
Vi har gennem de seneste år udviklet en række nye maskiner, som vi med succes har introduceret i markedet. Desuden har vi igennem længere tid oplevet en stigende interesse for vores specialmaskiner og automationsløsninger og derfor skal du være med til at projektere, programmere, indkøre og idriftsætte PLC styrede specialmaskiner.
Du skal i samarbejde med den øvrige automationsafdeling skabe fundamentet for vores videreudvikling på markederne.
Dine primære opgaver bliver på baggrund af dine kompetencer og erfaring at være med til at sætte standarden for hvordan fremtidens maskinstyringer og automatiseringsløsninger udvikles. Dette indebærer bl.a.:
- At udfærdige funktionsbeskrivelser og specifikationer
- Selvstændigt at kunne softwareudvikle og idriftsætte fra specifikation til færdig løsning
- At indgå i projektteams i større projekter og samarbejde med projektledelsen indenfor softwareudvikling
Du interesserer dig for teknologi, automation og robotter
Der er til denne stilling behov for en bred profil og din baggrund kan være en lignende stilling, hvor du arbejder med avancerede løsninger, intelligente nyskabelser eller sikkerhed for drifts- og produktionsoptimering.
Du arbejder struktureret og målrettet. Det er vigtigt for dig at præstere.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som ingeniør, maskinmester, automationsteknolog eller automatiktekniker. Du har erfaring i PLC, HMI og maskinstyring. Du har din primære PLC-kompetence indenfor Siemens, Rockwell eller Omron, og du har generelt stor viden og erfaring med specialmaskiner og automationsløsninger.
Du taler engelsk på forhandlingsniveau og har i øvrigt gode kommunikationsevner.
Hvis du derudover også kan nedenstående, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.
- Kan lede et hold på større opgaver
- Kan hjælpe os videre i udviklingen af vores processer og metoder
- Har erfaring med udveksling af data med f.eks. ERP-systemer og databaser
- Har erfaring med omlæggende teknologier som: Netværk, maskinvision eller robotter
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får en vigtig rolle i den videre udvikling af KILDE Automation
Der vil være gode udviklingsmuligheder i jobbet, spændende udfordringer og en bred kontaktflade indenfor organisationen. Du får frihed til på egen hånd at handle og tage ansvar og derved får du god mulighed for at præge dit job.
Vi tilbyder desuden fleksible arbejdstider, kantineordning og et godt arbejdsmiljø med glade og motiverede kollegaer og attraktive ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Hvorfor arbejde hos Kilde Automation?
KILDE Automation er funderet på faglig stolthed og stærke værdier. Vi bidrager til produktionsoptimering med innovative løsninger, der forbedrer konkurrenceevnen for danske industrivirksomheder.
I mere end 50 år har KILDE Automation designet og bygget automations- og robotløsninger, og vores erfaring og know-how danner grundlaget for alle nye projekter. Vi tør godt kalde os eksperter, for vores team af specialister står klar med faglige sparring og kompetent viden, når virksomheder har behov for at effektivisere og optimere produktionsprocesser. Det kalder vi AUTOMATION THAT MATTERS.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Automation Manager Jørgen Albøge på telefon +45 23 80 00 95. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi finder det rette match.
Send derfor din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at modtage den.
Afdeling: Ulvevej 21, Skive
Lokation: KILDE Automation - Skive
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: