Få opslag som dette inden alle andre

Stabschef

Genitor ApS



Herning Vand leverer sundt vand – uden regning til eftertiden.

Er du en dygtig strateg med flair for personaleledelse? Har du interesse for vand, klima og den grønne omstilling, og vil du være med til at videreudvikle en forsyningsvirksomhed på øverste hylde? Så skal du måske være den nye stabschef i Herning Vand – en organisation, hvor der er virketrang, frihed til forandring og stor faglig tyngde.

Herning Vand søger nu en bred og strategisk profil, der kan være med til at skabe sammenhængskraft på tværs af chefniveauet og sætte retning for organisationens understøttende funktioner.

Du får ansvaret for organisationens økonomistyring, HR, kommunikation og IT. Dine opgaver vil bl.a. være at videreudvikle økonomifunktionen, rapportere til bestyrelsen og ledergruppen, sikre god kundeservice, forstærke HR-funktionen og danne den overordnede strategi for ekstern kommunikation og IT.

Du bliver en del af en organisation i udvikling med ca. 65 dygtige og kompetente ledere og medarbejdere, der på hver sin vis byder ind i organisationens vigtige opgave, som hovedsageligt er at sikre rent vand og rensning af spildevand for kommunens mange borgere, hjem og virksomheder.

Du kommer med en relevant uddannelsesbaggrund og har gode generalistkompetencer og erfaring med et eller flere af stabens områder: økonomi, kommunikation, HR og IT. Du skal have ledelsesmæssig erfaring, være nærværende og have interesse i personaleledelse. Du er tillidsfuld, har gennemslagskraft og kan navigere i en virkelighed, hvor der er flere politiske interessenter.

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere i job- og personprofilen.

Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør Hans Erik Kristoffersen på tlf. 2333 8885 eller partner og konsulent i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller [email protected].

Ansøgningsfristen er den 30. maj 2024.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Genitor ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Genitor ApS

Langebrogade 6E, 3. tv., 1411 København K

Genitor er et dansk konsulentfirma, der er etableret i 2013. Vi er i dag over 35 medarbejdere, og vi løser opgaver i hele landet. Vi har kontorer centralt beliggende i København og i Århus. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2553482//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.