Få opslag som dette inden alle andre

Kirke- og kulturmedarbejdere til Måbjerg og Ellebæk sogne i Holstebro

Den Danske Folkekirke



Vores mangeårige sognemedhjælper har valgt at gå på pension.

Vi ønsker at opnormere stillingen og søger derfor to nye kirke- og kulturmedarbejdere/kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejdere ved Måbjerg og Ellebæk Kirker i Holstebro.

Stillingerne er på henholdsvis 37 og 30 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. august 2024.

Vores nye medarbejdere skal varetage følgende opgaver:

  • Planlægning og afvikling af undervisning for minikonfirmander og konfirmander i samarbejde med præsterne
  • Planlægning og afvikling af familie-/børnegudstjenester i samarbejde med præsterne og organisten
  • Udarbejdelse af PR-materiale, annoncer, kirkesiden i ugeavisen samt administration af hjemmeside og sociale medier
  • Engagere og motivere de frivillige samt være tovholder og organisator for disse
  • Selvstændigt – og i samarbejde med personale, menighedsråd, menighedspleje og frivillige - arbejde med at vedligeholde og udvikle det kirkelige og diakonale arbejde i begge sogne

Vi er 2 sogne med fælles menighedsråd. Måbjerg sogn har 3.200 indbyggere, mens Ellebæk sogn har 5.300 indbyggere. Der er i alt 15 fastansatte i sognene. Måbjerg og Ellebæk sogne er kendetegnet ved at have et rigt og varieret aktivitetstilbud og et bredt kirkeligt fællesskab med tilbud til mennesker i alle aldre.

Vi foretrækker medarbejdere, som:

  • Er uddannet kirke- og kulturmedarbejder, kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder, teolog, lærer, pædagog, diakon eller lign.
  • Har erfaring med kirkens liv og brænder for at formidle det kristne budskab
  • Er udadvendt og møder mennesker med smil, overskud og empati i alle livets aldre
  • Kan arbejde ansvarsbevidst og selvstændigt og fungere godt i samarbejde med andre
  • Har gode kommunikative evner og arbejder kreativt og innovativt

Vi tilbyder:

  • 2 aktive menigheder med mange frivillige og en velfungerende menighedspleje
  • En velfungerende, aktiv arbejdsplads med engagerede kolleger
  • En arbejdsplads, som bygger på tillid og anerkendelse
  • Mulighed for selvstændigt at planlægge arbejdsdag og arbejdsopgaver
  • Fleksible arbejdstider

Ansættelse sker ved Måbjerg-Ellebæk sognes menighedsråd beliggende i Holstebro Provsti.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 303.863,00 kr. – 402.618,00 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 319.056,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 33.384,87 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 319.056,00 kr. – 455.794,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 334.249,00 kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 33.384,87 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 927,36 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu.

Nærmere uddybning af arbejdsopgaver og funktionsbeskrivelse kan tilsendes ved henvendelse til kordegn Tina Abildtrup Nørgaard, tlf. 40 40 38 74.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontaktperson Kristiane Østerby på telefonnummer 61 76 85 50 eller mail [email protected].

Ansøgning med relevante bilag sendes til Ellebæk Kirke, Beethovensvej 22, 7500 Holstebro eller på mail [email protected].

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 20. maj 2024.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted primo uge 22.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest og referencer.

Vigtige datoer
Oprettelse: 26. apr. 2024

Ansøgningsfrist: 20. maj 2024

Kontaktperson
Kristiane Østerby

Hovednummer: 61768550

Email: [email protected]

Arbejdsgiver
Ellebæk Kirke

Beethovensvej 22

7500 Holstebro

Ansøgning
Ved skriftlig henvendelse

Via e-mail: [email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Den Danske Folkekirke



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Den Danske Folkekirke

Johannes Ewaldsvej 42, 8230 Åbyhøj (Aarhus)

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2553571//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.