Få opslag som dette inden alle andre

HR-studentermedhjælper til Wrist Ship Supply (in Danish)

Wrist Ship Supply A/S



Er du i gang med en videregående uddannelse, og har du lyst til at dykke ned i HR-verdenens mange aspekter? Så har du nu chancen for at blive en del af en global virksomhed, der er førende inden for skibs- og offshore-leverancer. Vi leder efter en engageret og passioneret studentermedhjælper, som ønsker at bidrage til vores HR-afdeling. Denne rolle giver dig mulighed for at opnå praktisk erfaring inden for HR og blive en del af en global virksomhed med afdelinger rundt om i hele verdenen.

Bliv en del af vores HR-afdeling i Nørresundby
Som studentermedhjælper vil du blive en del af vores HR-afdeling. Dit arbejdssted vil være på vores hovedkontor i Nørresundby. Her vil du indgå i et dynamisk og inspirerende team, der arbejder målrettet med fokus på at skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde og udvikling altid vil være i centrum. Vi ønsker at være de bedste til det, vi gør, og alt, hvad vi foretager os, er baseret på vores værdier ”Winning Attitude, Customer Orientation og Getting it Done”.

Arbejdstiden for denne stilling ligger mellem 15-25 timer om ugen, men vi er fleksible, og det endelige timeantal kan tilpasses og variere for at imødekomme dit studie.

HR-palettens mange facetter
I denne stilling vil du få muligheden for at udforske og arbejde med mange forskellige opgaver relateret til HR-området og dets mange facetter. Du vil få erfaring med alt fra administrative opgaver til koordinering og udarbejdelse af intern kommunikation. Dine primære ansvarsområder vil omfatte support og assistance i forbindelse med HR-driftsopgaver.

Mere specifikt vil dine ansvarsopgaver være:

  • Opdatering af personaledata og organisatoriske ændringer i vores HR-system
  • Udarbejdelse af kontrakter og diverse dokumenter
  • Support i de administrative dele af rekrutteringsprocessen
  • Support i forbindelse med planlægning og deltagelse på rekrutteringsmesser
  • Interne kommunikationsopgaver
  • Ad hoc opgaver

Din personlighed er vigtig for os
Som person er du proaktiv, troværdig og ikke bange for at kaste dig ud i nye og måske ukendte udfordringer. Du trives i et miljø med højt tempo og formår at jonglere med flere opgaver samtidigt. Det er vigtigt, at det falder naturligt for dig at opbygge, støtte og pleje relationer, da dette er afgørende for at lykkes i denne stilling.

Kvalifikationer og krav:
Vi forestiller os, at du enten er godt i gang med din bachelor eller netop er startet på din kandidatuddannelse. Du studerer muligvis noget inden for kommunikation, HA, organisation og ledelse eller en lignende uddannelse. Det vigtigste er, at du brænder for HR-området og har en oprigtig interesse i at beskæftige dig med dets mange facetter.

Derudover forventer vi, at du:

  • Anvender en analytisk og struktureret tilgang i dit arbejde
  • Er proaktiv, detaljeorienteret og ivrig efter at tilegne dig ny viden
  • Behersker engelsk flydende både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder fleksible arbejdstimer, godt kollegaskab og andre arbejdsgoder såsom en god medarbejderkantine, fitness, take away, frugtordning samt fællesaktiviteter som DHL-stafet, padel, badminton og brætspilsarrangementer. Wrist er sponsor for diverse sportsklubber og tilbyder derfor også et begrænset antal billetter til hjemmekampe for hhv. Aalborg Håndbold og AaB.

Vil du være en del af Wrist?
Send dit CV og din ansøgning, markeret ’HR-studentermedhjælper’, til [email protected] Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning dog senest d. 20 maj 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lisa Jensen, Head of HRIS på [email protected] eller tlf. +45 2498 4553.

Tiltrædelse sker hurtigst muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Wrist Ship Supply A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Wrist Ship Supply A/S

Stigsborgvej 60, 9400 Nørresundby

Wrist is the world’s leading ship and offshore supplier of marine provisions and stores with a market share of approximately 12%. We are the only stores and provisions marine supplier with a global network of supply operations. We also offer services within owners’ goods and spare parts logistics and distribution combining deliveries to vessels.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2554667//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.