Få opslag som dette inden alle andre

Serviceassistent

Region Syddanmark


Serviceassistent søges til Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense, J.B. Winsløws Vej og Stærmosegårdsvej, pr. 1 august 2024 eller efter aftale.

Klinisk Immunologisk Afdeling søger en serviceassistent. Stillingen er på fuld tid.

Dine opgaver bliver bl.a.

  • varebestilling
  • udpakning af varer
  • sætte varer på plads
  • rengøring af udstyr
  • arkivering
  • klargøring og oprydning i frokoststuen

Håndteringen af varer kræver en del løft samt håndtering paller med palleløfter.

Arbejdsopgaverne er primært på J.B. Winsløws Vej, men én til to dage om ugen skal du møde på Stærmosegårdsvej for at sætte varer på plads, opfylde lagre og udføre andet forefaldende arbejde.

Alle arbejdsopgaver løses i samarbejde med afdelingens anden serviceassistent, hvorfor ferie og andre fridage skal koordineres med din kollega.

Vi ser gerne, at du

  • har gode samarbejdsevner, trives med og er frisk på en travl arbejdsdag
  • er serviceorienteret
  • har et godt humør
  • kan lide varieret fysisk arbejde

Vi tilbyder

  • en grundig oplæring
  • en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et højt fagligt niveau
  • gode kollegaer

Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord, og hvor fokus for afdelingen er at give bloddonorer en god oplevelse og at levere blod-, væv- og celleprodukter samt analyser og rådgivning af en høj kvalitet.

Om afdelingen
Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), består af blodbanken, vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt leukocytrelaterede sygdomme. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, paramedicinere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt cand.scient´er.

Blodbussen og donortapningen på Stærmosegårdsvej og i Svendborg er en del af Produktionslinjen, hvor der er ansat 45 medarbejdere som ledes af 2 overbioanalytikere og en overlæge. Herudover er der varierende antal studerende fra bioanalytikeruddannelsen og Syddansk Universitet. I blodbussen er der ansat 4 medarbejdere, som tapper knap 8.500 donorer årligt. I donortapningen på Stærmosegårdsvej er der ansat 25 medarbejdere, som årligt plasmafererer ca. 40.000 donorer og fuldblodstapper godt 4.500 donorer.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Lene Dybendal 6541 4837.

Du kan finde mere om afdelingen på www.ouh.dk/kia .

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUHs matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.

Ansættelsessamtaler
Vi holder ansættelsessamtaler på KIA, J.B. Winsløws Vej 4 den 04.06 2024.

Afdeling: Klinisk Immunologisk Afdeling

Stillingsbetegnelse: Serviceassistent

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 27 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2554819//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.