Få opslag som dette inden alle andre

HR Business Partner

Beierholm



HR Business Partner
Vi søger en HR Business Partner, der internt i Beierholm bærer titlen HR Manager. Som HR Manager vil du være ansvarlig for at yde support til en række afdelinger i dit tildelte geografiske område, samt én eller flere faglige afdelinger, der som udgangspunkt er landsdækkende. Du vil medvirke ved eksekvering af den overordnede forretningsstrategi samt i afdelingernes HR-initiativer og aktiviteter. Dit primære fokus vil være tilknytning af medarbejdere, trivsel og performance.

Ledersparring og eksekvering på HR-initiativer
Som HR Manager har du en central rolle i at sparre med partnere om HR-relaterede spørgsmål og støtte dem i at eksekvere og eventuelt udvikle deres lokale strategier og planer. Du vil også være involveret i ledelsessparring, herunder om organisationsstruktur, forandringer og kommunikation omkring disse. Du vil understøtte og medvirke i eksekvering af afdelingernes HR-initiativer og tilvejebringe, analysere og præsentere HR-data til understøttelse af udviklingen af partnerens område, herunder foreslå forbedringsinitiativer. Endelig vil du også være ansvarlig for gennemførelse af seminarer og udviklingsaktiviteter, såsom DiSC-workshops, samt sektions-/afdelingsvis opfølgning af den årlige trivselsmåling (Great Place to Work ®).

I stillingen vil der ligeledes være en række driftsmæssige opgaver. Disse omfatter blandt andet personalejuridisk support, opfølgning på sygefravær og support til håndtering af særlige cases vedrørende fraværshåndtering etc.

I stillingen refererer du til Beierholms HR-Chef, som vil involvere dig i implementering af centralt besluttede HR-initiativer, årshjul, politikker og processer. Du vil deltage i vidensdeling, trends og best practice diskussioner med HR-chef og øvrige HR Managers, samt være involveret i HR-projekter og analyseopgaver på virksomhedsniveau.

Erfaren HR Business Partner med bred faglighed

Vi søger en erfaren HR Business Partner, der er vant til at arbejde selvstændigt med ledere og medarbejdere i en større organisation. Da opgaverne er mangeartede og af skiftende karakter, kommer du med en bred HR-faglig viden og værktøjskasse. Du vil kunne trække på såvel central support som på dine HR BP-kolleger, men de grundlæggende HR-discipliner har du styr på. Din erfaring og tyngde skal blandt andet gøre dig i stand til at skabe tillidsfulde relationer til partnere og øvrige ledere i organisationen, således du bliver deres naturlige sparringspartner på HR relaterede udfordringer. Det vil være en fordel, hvis du har personalejuridiske kompetencer samt en interesse i at være sparringspartner og rådgiver for dine HR Business Partner-kolleger.

Som person er du løsningsorienteret og kundefokuseret. Det er vigtigt for os, at du ser din rolle som værende katalysator for den lokale udvikling, trivsel og performance. Du er derfor også i stand til at skelne imellem, hvornår du skal være tålmodig, og hvornår du skal presse på. Desuden ser du vigtigheden i, at en stor del af din succes skabes via din tilgængelighed. Derfor forventer vi også, at du kommer rundt på de forskellige kontorer, som du er tilknyttet. Stillingen besættes som udgangspunkt med kontor i Trekantområdet, men du vil kunne have perioder med tre til fire ugentlige dage på andre lokationer.

Vi vil være bedst til mennesker – kunder og medarbejdere
I Beierholm kan du sikre dig et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance. Som en del af vores spændende udviklings- og forandringsrejse vil du blive en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål.

Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringschef Søren Krogstrup på 87 32 59 36. Vi evaluerer ansøgere løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV – vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Arbejdssted: Syddanmark, Kolding

Ansættelsesform: Fastansat

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beierholm



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beierholm

Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV

Vi er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og vores betjening og samarbejde med vores kunder er altid forankret hos en partner og et fast team af revisorer og medarbejdere, som kender virksomheden 360 grader rundt.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2554834//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.