Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstillinger i Intern medicin / kardiologi ved Kardiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Region Hovedstaden



Har du interesse for udredning og behandling af akut syge patienter, og ønsker du at prøve kræfter med kardiologien, hører vi gerne fra dig. Vi har 2 introduktionsstillinger ledige til besættelse per 1. august og 1. september 2024, eller efter nærmere aftale.

Nordsjællands Hospital har som akutsygehus et stort optageområde. Her møder du en bred vifte af uselekterede kardiologiske og intern medicinske patienter. Du vil fungere som mellemvagt, under tæt supervision af mere erfarne læger og speciallæger. Hver måned afholdes introduktion for alle nyansatte læger, og herudover er der løbende undervisning med nye emner, Journal Club, fremlæggelse af lærerige cases, samt gennemgang af de nyeste behandlingsvejledninger.

Afdelingen uddanner yngre læger i flere forskellige forløb, herunder KBU, HU-almen, introduktion til intern medicin / kardiologi og hoveduddannelse i kardiologi. Sidstnævnte foregår i et tæt samarbejde med de øvrige kardiologiske afdelinger i Gentofte og på Rigshospitalet. Du kommer til at deltage aktivt i afdelingens undervisning af yngre kolleger, evt. som hovedvejleder for KBU’er.

Vagtstrukturen (A/N) består af en fællesvagt, med 7-8 yngre læger på den medicinske side, samt et tilsvarende antal speciallæger i tilkald indenfor de forskellige grenspecialer. Som mellemvagt vil du både få vagtarbejde i den kardiologiske satellitenhed / brystsmerteklinikken, og via fællesvagten medvirke til håndtering af andre akutte medicinske patienter. Vi har således et tæt samarbejde med ENA: endokrinologisk og nefrologisk afdeling, LIA: lungemedicinsk og infektionsmedicinsk afdeling, GAS: gastromedicinsk afdeling, samt den fælles akutmodtagelse, FAM / Akutafdelingen.

I dagtid vil der være mulighed for at gå stuegang på kardiologiske patienter og dermed følge op på de patienter, man har indlagt i akutmodtagelsen. Derudover er der en stor ambulant aktivitet med bl.a. ekkokardiografi, hjerte-CT, pacemakeranlæggelse, samt udredning og kontrol af patienter indenfor områderne iskæmi, arytmi, hjertesvigt og hjerteklapsygdom. Du vil derved kunne sætte fokus på netop de områder af kardiologien, der har din interesse.

Kardiologisk afdeling, Nordsjællands Hospital er en dynamisk afdeling, som lægger stor vægt på uddannelse af yngre læger. Aktuelt er der udviklet et særligt program for on-boarding af nye medarbejdere. Desuden tilbydes der introduktion til ekkokardiografi ved speciallæger, samt workshops med mulighed for praktisk træning. Der vil under ansættelsen være mulighed for deltagelse i relevante kurser, herunder gives økonomisk støtte ved af optagelse på DCS kurserne, Ekko I og Ekko II.

Afdelingen har stor forskningsaktivitet ved professor Christian Torp-Pedersen, samt flere Ph.d.-studerende ansat. Afdelingen deltager derudover i en række kliniske studier. Der vil således også være mulighed for at prøve kræfter med forskning, hvis der er et ønske herom.

Vagten er 2-holdsdrift med vagt på tjenestestedet alle ugens 7 dage. Vagten er normalt 8-skiftet. Arbejdstiden er fra kl. 8.00-18.00 og 17.45–09.15 som forvagt, mellemvagt, og senior mellemvagt. Derudover er der en ekstra læge ved spidsbelastninger, mandage og fredage, kl. 12:00-20:00. Dagtid med stuegang og ambulante funktioner er normalt fra 8.00-15.00.

Introduktionsstillingen kvalificerer til hoveduddannelse i de 9 intern medicinske specialer.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi forventer, at du har gennemført turnus / KBU, med ret til selvstændigt virke.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

​Ansøgningen skal være os i hænde senest den 21. maj 2024 kl. 12. Eventuelle samtaler og endeligt svar på ansøgningen kan forventes senest den 29. maj 2024.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge, Rolf Steffensen, tlf. 48296337, mail [email protected], og/eller ledende overlæge, Niels Tønder, på tlf. 48297339, mail [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling:
Dyrehavevej 29, Hillerød

Lokation: Nordsjællands Hospital

Ansøgningsfrist: 21 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (21.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2555256//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.