Få opslag som dette inden alle andre

Adjunkt/lektor til Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Københavns Professionshøjskole



Vil du gerne bidrage til at styrke og udvikle landets erhvervsuddannelser? Og er du dygtig til forskning, udvikling og undervisning på det pædagogiske område? Så er du måske vores nye kollega.
På Nationalt Center for Erhvervspædagogik (i daglig tale NCE) på Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi en dygtig og engageret kollega til at løse forsknings-, udviklings- og konsulentopgaver i relation til erhvervsuddannelserne og aktørerne omkring dem samt til undervisning på vores Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik.

NCE arbejder med kompetenceudvikling af lærere og ledere samt forsknings- og udviklingsopgaver i relation til landets mere end 100 erhvervsuddannelser. Vi er det største samlede miljø for erhvervspædagogisk uddannelse og forskning, og vi arbejder tæt sammen med hele den erhvervsrettede uddannelsessektor om at sikre de bedste forudsætninger for erhvervsuddannelser af høj kvalitet. Vores ambition er at være et tonegivende videns- og forsøgscenter ift. læring, pædagogik og didaktik på erhvervsuddannelsesområdet samt være den foretrukne partner, når centrale aktører skal udvikle relevante og attraktive uddannelser og læringsmiljøer.

Vi udbyder blandt andet Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, hvor erhvervsskolelærere – mange med en baggrund som faglærte – får pædagogiske og didaktiske kompetencer til at løfte deres komplekse undervisningsopgaver, ligesom vi løser en række konsulent- og forskningsopgaver for blandt andet erhvervsskoler, faglige udvalg og kommuner. Vi er desuden værtsinstitution for Center for Viden om Erhvervsuddannelserne (CEVEU), hvor vi i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, Aalborg Universitet, DPU/Aarhus Universitet og Tænketanken DEA arbejder med at styrke forskning- og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet.

Om jobbet
Opgaverne som adjunkt/lektor ved NCE er mangefacetterede og alsidige, og du vil have mulighed for selv at sætte dit præg. En væsentlig del af arbejdet vil være at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter i relation til vores mange projekter på området. En anden del vil være undervisning, vejledning og eksamen i relation til diplomuddannelse i erhvervspædagogik.

Vi er et center i rivende udvikling. Du vil derfor komme ind i centret i en spændende periode, hvor vi er i gang med at tænke og handle nyt, og hvor du vil få mulighed for at præge udviklingen.

Vi har i løbet af de seneste år udbygget vores forsknings- og udviklingsindsats betragteligt gennem flere store projekter og partnerskaber i relation til de udfordringer og vidensbehov, som erhvervsuddannelserne oplever. Blandt andet i forhold til vigtige temaer som attraktive læringsmiljøer, læring på lærepladsen, uddannelse til bæredygtig uddannelse og faglig stolthed. Vi arbejder desuden med at udbygge vores metoder i forhold til at koble forskning med praksisudvikling, fx gennem aktionsforskning og pædagogiske udviklingslaboratorier.

Derudover har vi har igangsat et ambitiøst arbejde i forhold til at styrke vores samarbejde med erhvervsskolerne samt koblingen mellem vores diplomuddannelse og den pædagogiske praksis på skolerne. Vi har udviklet en fælles didaktisk model – den såkaldte Praktikummodel –, som indebærer, at vores studerende gennem hele deres uddannelse arbejder med at udvikle, afprøve og vurdere undervisningskoncepter, der giver svar på udfordringer i deres undervisningspraksis.

Vi lægger stort vægt på at have et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi reflekterer sammen, gør hinanden gode samt eksperimenterer og udvikler vores praksis sammen. Vi arbejder desuden sammen med mange forskellige samarbejdspartnere – både internt på KP og eksternt i erhvervsuddannelsessektoren. Du skal derfor kunne lide at arbejde på tværs og få mange forskellige samarbejdsrelationer til at fungere.

Din profil
Vi søger en ny kollega, som kan hjælpe os med at løfte vores mange opgaver – både i forhold til forskning, undervisning og praksisudvikling. Du skal have en relevant uddannelse på kandidatniveau fx inden for pædagogik eller samfundsfag gerne suppleret med relevant ph.d.-uddannelse.

Derudover skal du have følgende kompetencer:

  • Viden om og engagement i erhvervsuddannelsesområdet eller beslægtede uddannelsesområder
  • Erfaring med at gennemføre forskning og/eller undersøgelser i relation til uddannelsesområdet, herunder erfaring med at anvende forskellige undersøgelsesmetoder
  • Erfaring med at undervise samt lyst til at udvikle din undervisning sammen med andre
  • Gerne erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde og med at facilitere udviklingsprocesser
  • Gerne erfaring med projektledelse
  • Være ambitiøs og brænde for at skabe viden, der kan forbedre praksis
  • Stærke kommunikationskompetencer – både skriftlige og mundtlige
  • Lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger, ledelse og forskellige samarbejdspartnere om at sikre en god opgaveløsning og et godt arbejdsmiljø.

Din arbejdsplads
På KP har vi en vision om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Vi mener, at myndige professionelle er nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste problemer.

NCE er en del af Institut for Didaktik og Digitalisering under Det Lærerfaglige Fakultet. Her finder du blandt andet Center for Undervisningsmidler og Future Classroom Lab, der arbejder med at udvikle nye undervisningsformer og nye måder at anvende teknologi i undervisningen.

Vi er et miljø under udvikling, bredt sammensat både hvad angår køn, alder og faglig baggrund. Udover centerlederen er vi pt. 13 undervisere, der også forsker, 4 konsulenter og 3 studentermedhjælpere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. august 2024. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 18, 2200 København N
.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Camilla Hutters på tlf.: +45 61706970
​​.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 28-05-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25
.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: NCE

Ansøgningsfrist: 28 May 2024

Placering: Tagensvej 18, 2200 København N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2556163//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.