Få opslag som dette inden alle andre

Regionshospitalet Gødstrup Medicinsk Afdeling Introduktionslægestilling

Region Midtjylland



Du får nu mulighed for at blive introduktionslæge i Medicinsk Afdelings fantastiske rammer i Gødstrup, hvor vi tilbyder et super godt uddannelsesmiljø og hele 8 medicinske specialer.

Til Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup søger vi introduktionslæger i intern medicin pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

Vi er en stor medicinsk afdeling med speciallæger og hoveduddannelsesforløb i specialerne endokrinologi, gastroenterologi/hepatologi, geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og reumatologi. Derudover har vi hoveduddannelsesforløb i kardiologi, onkologi, akut medicin og almen medicin.

Som introduktionslæge vil du opnå fortrolighed med udredning og behandling af et bredt udsnit af intern medicinske patienter. Man er som introduktionslæge typisk tilknyttet 1-2 specialer/halvår. Hvis man har særlige ønsker til speciale, må det gerne uddybes i ansøgningen, så vi kan tage hensyn til det, når vi fordeler specialer efter ansøgers ønsker og afdelingens behov.

Vi er efterhånden godt landet på Regionshospitalet Gødstrup, og det er en fantastisk oplevelse at tage et helt nyt hospital i brug. Vi oplever, at hospitalets rammer gavner både det faglige og sociale fællesskab, herunder fleksible og brede uddannelsesmuligheder for vores uddannelseslæger, samtidig med at patienterne tilbydes de bedste rammer for effektive behandlingsforløb. Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i de seks vestlige kommuner i Region Midtjylland og har ud over hovedfunktionen i Gødstrup også funktioner i Center for Sundhed, Holstebro. Der er fælles afdelingsledelse bestående af cheflæge og chefsygeplejerske.

Organisation og funktion
Medicinsk Afdeling har ud over hovedfunktionerne på Regionshospitalet Gødstrup klinik i Center for Sundhed i Holstebro. Alle de medicinske specialer har ambulant funktion (kaldet klinikker), ligesom afdelingen har en Klinik for Dialyse og en Klinik for Medicinsk Udredning.

Afdelingen råder over 96 sengepladser fordelt på 5 sengeafsnit: Sengeafsnit for Blodsygdomme, Lungesygdomme, Nyresygdomme, Ældresygdomme samt Mave-, Tarm-, Lever- og Infektionssygdomme. De akutte medicinske patienter modtages i Akutafdelingen i et samarbejde mellem læger ansat i Akutafdelingen og medicinske læger med funktion i Akutafdelingen. Ved behov for indlæggelse flyttes patienterne til et medicinsk sengeafsnit.

Medicinsk Afdeling har et selvstændigt forskningsafsnit, Universitetsklinik for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse, med videnskabelige medarbejdere og bioanalytikere. Desuden foregår der klinisk forskning inden for alle specialer, ligesom der i afdelingen er etableret et forskningsudvalg på tværs af specialer og faggrupper.

Arbejdstilrettelæggelse

Der er etableret fem vagtlag. Fra kl. 16.30 – 08.30 varetages vagten af to mellemvagter, en bagvagt og en speciallægevagt; alle med tilstedeværelsesvagt:

  • En forvagt kl. 08.00 – 17.00
  • En mellemvagt kl. 08.00 – 17.00
  • To mellemvagter kl. 16.30 – 08.30
  • En bagvagt kl. 08.00 – 17.00/16.30 – 08.30
  • En speciallægevagt kl. 08.00 – 17.00/16.30 – 08.30

Introduktionslægen indgår i mellemvagtslaget.

Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne i disse specialer.

Det kliniske arbejde består ud over af vagtfunktionen af stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion med individuelle forskelle i forhold til specialetilknytning.

Andre forhold
I Medicinsk Afdeling tilbyder vi et trygt og udfordrende uddannelsesmiljø og prioriterer uddannelse højt. Vi afholder samlet morgenkonference med både intern og ekstern undervisning, faste journal clubs og forskningscaféer, kompetencetræning i intern medicinske kompetencer og færdighedstræning. Middagskonferencerne er specialeopdelte med mulighed for at gå i dybden med kliniske cases.

I din ansættelse vil du få mulighed for at deltage i relevante kurser og blive involveret i både administrativt arbejde og mindre og større forskningsprojekter. Vi vægter, at din uddannelse sker i en tryg atmosfære, hvor du aldrig står uden opbakning uanset uddannelsestrin.

Du kan læse mere om afdelingen her:

https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner. Der er mulighed for at opnå løntillæg i henhold til aftale om Lokal Løn:

http://vest.intra.rm.dk/siteassets/mit-hospital/personale/lon-personaleforhold/overenskomster/lokal-londannelse/lonaftale-yl-hev_20.3.pdf

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge med uddannelsesansvar Jørn Starklint på tlf. 22965502

Ved behov for bolig vil HR-afdelingen (tlf. 7843 8658) være behjælpelig.

Vi vil glæde os rigtigt meget til at modtage din ansøgning senest onsdag 22. maj 2024.

Samtaler vil finde sted mandag 27. maj 2024.

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Medicinsk Afdeling

Ansøgningsfrist: 22 May 2024

Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2556334//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.