Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til Klokkerholm Skole

Brønderslev Kommune



Distrikt Øst i Brønderslev Kommune søger en udviklingsorienteret leder, der i samarbejde med ledelsen og personale på skolen, vil være med til at udbygge og styrke samarbejdet pr. 1. august 2024.

Afdelingsleder til Klokkerholm Skole
Har du erfaring med ledelse, eller har du lyst til at få nye udfordringer, så er der pr. 1. august 2024 en nyoprettet stilling som afdelingsleder på Klokkerholm Skole.

Arbejdsopgaver

  • Du vil, i samarbejde med den øvrige ledelse på skolen, forestå den daglige drift og ledelse af skolen og SFO-en.
  • Du vil få det primære ansvar for ledelsen af skolens indskoling, og du får som leder ansvaret for at skabe et fælles afsæt for den gode skolestart i barnets liv, for alle elever i indskolingen i både almen og special.
  • Du vil også skulle have den daglige ledelse af skolens SFO og i samarbejde med personalet skabe gode overgange mellem børnehaven og skolen og mellem skole og SFO.
  • Du skal som leder kunne se muligheder frem for begrænsninger og turde gå nye veje for at finde de bedste deltagelsesmuligheder for alle elever.
  • Der vil der udover være andre opgaver ledelsesmæssigt. Da vi leder efter den rette person til jobbet, vil disse blive aftalt sammen med den øvrige ledelse på skolen. Du får derfor indflydelse på en del af dit fremtidige job.
  • Du vil være en aktiv del i de strategiske, pædagogiske og administrative processer og opgaver. Der vil være tilknyttet ledelsestid på fuld tid til stillingen, herunder både personalemæssige og administrative ledelsesområder og opgaver.

Vi søger en leder

  • Der vil indgå aktivt i distriktets og skolens ledelsesteam og bidrage til den strategiske og pædagogiske udvikling
  • Der har en læreruddannelse eller pædagoguddannelse
  • Der har en lederuddannelse eller har interesse i at gennemføre en sådan
  • Der inddrager og involverer medarbejderne i den fremtidige udvikling
  • Der forestår den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse i samarbejde med personalet
  • Der er fleksibel og kan se positivt på nye opgaver
  • Der også vil tage del i det administrative og have flair for struktur
  • Der er synlig og har fokus på faglig ledelse
  • Der kan se nye muligheder
  • Der skal medvirke til at implementere de nye rammer for folkeskolen med fokus på frihed og fordybelse
  • Der kan se styrken i at lede både skole og SFO samt have flere faggrupper at lede

Vi forventer, at du

  • Kommunikerer åbent og ærligt på alle niveauer
  • Har en interesse i både almen og specialområdet og kan se mulighederne for at skabe sammenhæng og udvikling i en indskoling
  • Vil indgå i et tæt samspil med hele personalet om at udvikle skolen ud fra fælles forudsætninger
  • Er optaget af god personaleledelse, der fremmer den enkelte medarbejders professionalitet
  • Ser sig selv som en del af noget større og kan samarbejde på tværs af skolerne i distriktet
  • Er positiv og anerkendende
  • Har humor og kan trives i fællesskab med elever og medarbejdere

Distrikt Øst

Klokkerholm Skole er pr. 1. august 2024 en del af Distrikt øst. Distrikt Øst er beliggende i den østlige del af Brønderslev Kommune og dækker fem undervisningssteder: Asaa Skole, Dronninglund Skole, Flauenskjold Skole, Hjallerup Skole og Klokkerholm Skole. I distriktet er der desuden et af kommunens to 10. klassecentre samt to afdelinger af kommunens specialtilbud. En afdeling på Dronninglund skole og en på Klokkerholm Skole. Fælles for alle skoler er, at der er fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og at ændre rammerne for vores specialcentre således, at børnene fremover skal gå i skole tættere på hvor de bor. Pædagogisk er der fokus på at inddrage skolens vejledere i den pædagogiske praksis samt et aktionslæringsforløb for alle lærere og pædagoger om pædagogisk praksis.

Klokkerholm Skole

Klokkerholm Skole er beliggende tæt sammen med byens børnehave og Klokkerholm hallen i byen Klokkerholm. Skolen er en del af et aktivt landsbymiljø i den centrale del af Brønderslev Kommune. Skolen har et solidt værdigrundlag med mange traditioner, og skoledagene er præget af et ønske om høj faglighed, nysgerrige, motiverede og glade børn samt medarbejdere med et stort engagement. Vi møder hinanden og besøgene på skolen hver dag og arbejder ud fra de grundlæggende værdier: Imødekommenhed, Ordentlighed, Fællesskab og Faglighed.

Der er samlet set ca. 330 elever på skolen, hvoraf de 80 er visiteret til specialcenteret. Skolen har elever fra 0.-9. klasse i almen og modtager fra 7. klasse elever fra Flauenskjold Skole. Eleverne i specialcenteret kommer fra de øvrige skoler i kommunen. Vi har ca. 65 ansatte, og vi er en arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, som vægter det gode samarbejde og den faglige sparring højt. I det kommende skoleår påbegyndes det nye byggeri, der skal rumme skolens specialcenter.

På Klokkerholm Skole har vi pt. særligt fokus på at få skabt så gode læringsmiljøer som muligt for alle børn samt løbende at udvikle vores velfungerende teamsamarbejde.

For mere information om skolen henvises til https://klokkerholmskole.aula.dk/

Ledelsesstruktur

Der er til skolen tilknyttet 3 afdelingsledere foruden en sekretær. Som en del af ledelsesopgaven er der også opgaver, som vedrører distriktet og det fælles skolevæsen. Du bliver en del af et samlet ledelsesteam i distrikt øst på i alt 11 afdelingsledere og en skoleleder.

Som leder i Brønderslev Kommune arbejder alle ledere ud fra Leadership Pipelinemodellen. Pipelinemodellen har til hensigt at skabe tydelighed i forhold til de forventninger, der stilles til dig som leder og den kerneopgave, der skal løses. Læs mere her: Forventning til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:

Skoledistriktsleder Steen Jensen, tlf.: 99455706 eller mail: [email protected].

Du kan også kontakte:

Helle Faber, tlf.: 26224884 eller mail: [email protected]

Casper Bue Jensen, tlf.: 30252063 eller mail [email protected]

for at høre mere om skolen eller aftale et besøg på skolen.

Vi anbefaler, at du som ansøger besøger skolen inden ansøgningsfristen.

Se også skolens hjemmeside: Klokkerholm Skole, hvor du kan læse mere om skolen og læse mere om stillingen. Du kan også læse mere om Brønderslev kommunes skoler på: Brønderslev kommunes skoler

Ansøgning

Send personlig ansøgning med alle relevante oplysninger om uddannelse, tidligere og nuværende beskæftigelse samt udtalelser fra tidligere og nuværende arbejdsgivere. Ansøgning vedhæftet bilag m.m. sendes via Emply.

Ansøgningsfrist: Den 6. juni 2024 kl.12.00

Der afholdes ansættelsessamtale: Den 10. juni 2024 fra kl. 13.00

Løn og ansættelsesforhold efter forhåndsaftale med Brønderslev Kommune og Skolelederforeningen.

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.

Afdeling: Klokkeholm skole

Ansøgningsfrist: 06 June 2024

Placering: Smørblomstvej, 5A, 9320, Hjallerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brønderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2556342//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.