Få opslag som dette inden alle andre

Fast stilling som klinisk underviser i fysioterapi på Rigshospitalet- Blegdamsvej

Region Hovedstaden



Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet- Blegdamsvej søger en faglig og relationel skarp fysioterapeut til klinisk undervisning i fysioterapi, som brænder for at facilitere læring i praksis, arbejde udviklingsorienteret og være med til at danne ramme for uddannelsesforløb for fremtidens fysioterapeuter. Vi tilbyder et spændende job med faglige udfordringer og ansvar i en organisation der vægter uddannelse højt. Der er tale om en fast stilling på 35 timer fra d. 1. september 2024.

Om stillingen
I afdelingen har vi fysio- og ergoterapeutstuderende fra Københavns Professionshøjskole på begge matrikler, og vores klinik har stor erfaring med at modtage fysioterapeutstuderende i klinisk uddannelse på alle semestre. vi vægter den kliniske undervisning højt, idet vi tager ansvar for at uddanne vores fremtidige kollegaer. I afdelingen er der ansat 4 kliniske undervisere i fysioterapi, heraf 2 på Glostrup og 2 på Blegdamsvej, samt en klinisk underviser i ergoterapi på Glostrup. Du bliver derfor en del af en gruppe af kliniske undervisere, hvor der er mulighed for god faglig og pædagogisk sparring både på matriklen og på tværs af matrikler. Der er tæt samarbejde med overterapeuter og fysioterapeuterne i de respektive specialer.

Du får en unik mulighed for at være med til at udvikle fysioterapeutstuderende og give dem indsigt i faget.

Gennem din organisatoriske forståelse og evne til at planlægge og skabe struktur i et godt mono-som tværfagligt samarbejde er du med til at understøtte selvstændig kliniske ræsonnering hos den studerende.

I perioder uden opgaver med studerende arbejder du i klinisk praksis.

Lidt om os
Vores afdeling er beliggende på to matrikler, Glostrup og Blegdamsvej, og ledes af to chefterapeuter, som du referer til. I afdelingen er der ansat 160 fysio- og ergoterapeuter, som er organiseret i 7 monofaglige teams - 3 teams på Glostrup og 4 teams på Blegdamsvej. Hvert team ledes af en monofaglig leder, og i alle teams er der tilknyttet en udviklingsterapeut. Både udvikling såvel som forskning er en integreret del af afdelings virke, og som en naturlig konsekvens heraf bedriver vi klinisk forskning med udgangspunkt i klinikken inden for mange forskellige specialer.

Afdelingens kerneopgave og grundelementet for vores arbejde er, at vi i samspil med relevante samarbejdspartnere bidrager til sammenhængende patientforløb, som skaber værdi for patienten. Den ergo- og fysioterapeutiske intervention spiller sammen med kerneopgaven og foregår i et tæt samarbejde med patienten, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere i et interprofessionelt samarbejde.

Hvad søger vi hos dig?
Du er fysioterapeut, evt. kandidat eller master, eller du måske har gennemført den kliniske vejlederuddannelse. Du skal kunne sikre et samarbejde med de studerende, der fremmer deres evne til at reflektere fagligt, kommunikativt og etisk der medvirker til at skabe et studieegnet miljø.

Du er opdateret på fagets og specialernes vidensgrundlag og evner at arbejde med implementering af evidensbaseret praksis med udgangspunkt i den kliniske undervisning. Du arbejder selvstændigt, planlægger og strukturerer en hverdag med mange mono- som tværfaglige samarbejdspartner herunder overfysioterapeuter og kollegaer fra de tre fysioterapeutfaglige teams. Herudover kræver det og evner i at vejlede og supervisere med henblik på at understøtte selvstændig klinisk ræsonnering hos den studerende.

Herudover forventer vi at du:

  • har bred klinisk erfaring
  • har pædagogisk og didaktisk viden og færdigheder
  • er præcis i dokumentation, både skriftligt og mundtligt
  • er ansvarlig, kan arbejde selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • er motiveret og reflekterende

Vi kan tilbyde dig:

  • at blive en del af et team bestående af 4 kliniske undervisere i fysioterapi og 1 klinisk underviser i ergoterapi
  • et udfordrende og selvstændigt job i en stor og spændende organisation
  • et dynamisk miljø med mulighed for at udvikle dine faglige og pædagogiske kompetencer
  • at arbejde i en klinik, hvor tværfagligt samarbejde, faglig udvikling, kvalitetssikring og forskning prioriteres højt
  • samarbejde med undervisere fra fysioterapeutuddannelsen samt fra andre kliniske undervisningssteder
  • en arbejdsplads, der har positive forventninger til dig

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 35 timer og er til besættelse pr. d. 1.september 2024
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefterapeut Lisbeth Wiben tlf. 26124950 eller klinisk underviser i fysioterapi på RH Glostrup Sigrid Lo-Fangel tlf. 38 63 31 14.

Du kan også læse mere om Afdeling for Ergo- og Fysioterapi på: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/afdeling-for-ergo-og-fysioterapi/Sider/default.aspx

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 03.juni 2024

Vi forventer at afholde samtaler d. 13.06.2024

Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 03 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2557426//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.