Få opslag som dette inden alle andre

Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme søger kombineret PA og forskningsadministrator

Region Hovedstaden



Vi søger en ny kollega, som kan hjælpe til med den daglige drift i vores Clinical Trial enhed (Enhed for Forsøgsmedicin) og vores forskningsenhed i Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme på Rigshospitalet.

Stillingen og arbejdsopgaverne er alsidige og spænder fra alle administrative styringsopgaver og PA-opgaver for lederen af Clinical Trial enheden til økonomistyring, personale- og forskningsadministration.

Din arbejdsdag vil bære præg af en travl hverdag med mange forskellige opgaver, der til tider foregår i højt tempo og med korte deadlines.

Clinical Trial enheden arbejder med at afprøve ny medicin til behandling af patienter med muskel- og nervesygdomme. Det er et behandlingsområde i kraftig udvikling og vækst hvor afdelingen er blandt de førende på verdensplan.

Forskningsenheden består af forskere, PhD-og medicinstuderende.

Dine opgaver vil være

  • Økonomistyring og forskningsadministration, både for forskningsenheden og Clinical Trial enheden: Overblik og løbende opfølgning samt afrapportering på vores forskningsøkonomi; herunder udarbejdelse af faktura og omposteringer, projektregnskab, afregninger til patienter, betaling af faktura samt overholdelse af deadlines, bevillingsbetingelser mm.
  • Personaleadministrative opgaver: Ansættelser, løn- og fraværsregistrering
  • PA-opgaver: Kalenderstyring, rejsebestillinger, afregninger, printer-opgaver, mødebookinger, varebestillinger, mødeforberedelser mm.
  • Diverse ad hoc-opgaver inden for fx planlægning og logistik

Vi forventer

  • at du enten har en baggrund som PA, sekretær eller forskningsadministrator, gerne med erfaring fra hospitalsvæsnet
  • at du har et grundlæggende kendskab til økonomistyring og regnskab
  • at du er god til at arbejde selvstændigt, og at du tager ansvar for dine opgaver
  • at du har gode IT-kundskaber
  • at du er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer
  • at du er god til engelsk i skrift og tale
  • at du er god til at formidle dig skriftligt og har let ved at kommunikere med andre faggrupper

Vigtigst af alt er det dog, at du har en positiv indstilling uanset om opgaven er økonomistyring eller at lave kaffe til et møde, at du er løsningsorienteret, at du er ordentlig og grundig i dit arbejde.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingens anden forskningsadministrator, Pia Hynne, samt leder for Clinical Trial enheden, læge Nicolai Preisler, og leder af Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme, professor John Vissing.

Vi tilbyder

  • Ansvar for egne opgaver inden for personaleadministration, økonomistyring og forskningsadministration
  • Et givende arbejde i et fagligt ambitiøst miljø inden for et område i stor udvikling
  • God indsigt og praktisk erfaring med flere aspekter af den kliniske forskning og dets arbejdsgange.

Stillingen er 37 timer ugentligt, med løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse 1. juli eller snarest derefter.

Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Nicolai Preisler telefon 35 45 94 73, John Vissing telefon 35 45 25 62 eller Pia Hynne telefon 35 45 73 57

Du kan også læse mere om os i afdelingens årsberetning samt følge os på Instagram rh_hjerne_nervesygdomme
Ansøgningsfrist 26. maj 2024
Vi holder samtaler den 29. maj.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2557432//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.