Få opslag som dette inden alle andre

Skatteministeriets departement søger en faglig stærk jurist med interesse for stats- og forvaltningsret

Skatteministeriet



Er du en fagligt stærk jurist, kan du betjene skatteministeren på skatteforvaltningsområdet og rådgive dine kollegaer i departementet om offentlig ret i bred forstand? Brænder du for at udarbejde lovgivning på et område med stort offentligt fokus, og vil du opleve den politiske verden helt tæt på? Så er du måske den kollega, vi søger.

Du bliver en del af et dygtigt hold
I kontoret Forvaltning og Lovkoordinering er vi departementets eksperter i offentligretlige spørgsmål, og vi rådgiver bl.a. husets øvrige kontorer om stats- og forvaltningsret. Vi har ansvaret for de skatteforvaltningsretlige regler, hvilket bl.a. omfatter ansvar for at udarbejde ny lovgivning på området og udmønte besluttede initiativer. Kontoret har endvidere det overordnede ansvar for lovkvalitet og lovproces, herunder koordinering af regeringens lovprogram på Skatteministeriets område. Kontoret spiller desuden en væsentlig rolle i forhold til arbejdet med at sikre, at ny lovgivning understøtter den stigende digitalisering på skatteområdet.

Kontorets opgaver er mange og alsidige, og du kommer til at varetage en bred vifte af spændende og udviklende arbejdsopgaver, som bl.a. omfatter:

  • Ministerbetjening
  • Lovfortolkning i forbindelse med besvarelse af forvaltningsretlige og skatteforvaltningsretlige spørgsmål
  • Samarbejde med styrelserne i Skatteministeriets koncern om regler og lovgivning på kontorets område
  • Juridisk sparring – såvel mundtlig som skriftlig – med departementets øvrige kontorer både i forhold til konkrete sager og generelle spørgsmål
  • Udarbejdelse af lovforslag
  • Undervisning af kollegaer i departementet

Du vil møde faglige udfordringer, og dine dage bliver ikke ens. Nogle dage vil du kunne fordybe dig i en juridisk analyse, mens andre dage vil være præget af den politiske dagsorden. Du vil få rig mulighed for at bruge dine evner og udvikle dig. Arbejdsopgaver og ansvar vil variere alt efter dine erfaringer og kvalifikationer.

Du bliver en del af et kontor med 8 engagerede jurister og 2 studenter. Kontoret består både af ansatte med solid erfaring og nyuddannede. Vi vægter sparring og fællesskab højt. Arbejdet har til tider korte deadlines og kræver derfor en vis fleksibilitet af dig. Vi går op i, at familie og arbejde kan balanceres, selv om vi har en travl hverdag. Derfor har du også mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt.

Om dig
Vi søger en jurist, som er fagligt velfunderet og nysgerrig. Du vil blive ansat som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af din erfaring og kompetencer.

Erfaring med forvaltningsret eller lovgivningsarbejde er en fordel, men det er ikke en nødvendighed, da vi gerne søger en dygtig nyuddannet. Det vigtigste for os er, at du har interesse for området og lysten til at lære. Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Har et højt fagligt niveau
  • Motiveres af at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger
  • Tager ansvar og er effektiv uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Kan formulere dig enkelt og klart
  • Interesserer dig for sammenhængen mellem jura og politik
  • Udviser holdånd og har gode evner for samarbejde på tværs af faggrupper

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi løser afgørende opgaver på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber robuste og gode løsninger for skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem forskellige fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 24. maj 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Maiken Bøgelund Bek på telefonnummer 72374533.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Tiltrædelse efter aftale med ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

Lokation: Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Ansøgningsfrist: 24 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skatteministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

I Skatteministeriet bidrager vi til at sætte retning og skabe rammer for skatteforvaltningen i Danmark.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2557906//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.