Få opslag som dette inden alle andre

BI-konsulent til HR- og økonomi-ledelsesinformation i Finansministeriet

Økonomistyrelsen



BI-konsulent til HR- og økonomi-ledelsesinformation i Finansministeriet

Har du erfaring med BI-rapportering? Er du ambitiøs og nørdet? Vil du være med til at videreudvikle noget af statens bedste ledelsesinformation på HR- og økonomi-området til ledere og direktioner? Så er du måske den nye kollega, vi søger i det centrale rapporteringsteam for Finansministeriets koncern.

Om stillingen
I vores centrale rapporteringsteam stræber vi efter at levere ledelsesinformation på HR- og økonomi-data i topklasse. Vi er kommet langt i udviklingen af en platform med solide rapporteringsformater og ledelsesinformation, og vi vil fremadrettet have fokus på, hvordan vi kan optimere og anvende vores data endnu bedre til gavn for ledere og direktioners beslutningsgrundlag.

Rapporteringsteamet består af fire specialister, der arbejder i krydsfeltet mellem systemer, data, rapportering, forretningsprocesser og mennesker. Som medarbejder hos os vil du drive egne opgaver selvstændigt, ligesom at du kommer til at indgå i en række tværgående samarbejder, herunder med direktionssekretariater samt kollegaer inden for HR og økonomi. Vi vægter samarbejde højt og vi prioriterer at sparre med hinanden, så vi sammen kan finde de bedste løsninger på vores udfordringer.

Opgaverne går bl.a. på:

  • drift, vedligehold og udvikling af koncernens BI-rapporter på HR og økonomi herunder over-/merarbejde, ferie/frihed, sygefravær, budget- og regnskabstal mm.
  • gennemførsel af koncernens årlige trivsels- og ledermålinger ved spørgeskemaer og rapportering i Statens BI
  • udarbejdelse af analyser og rapportering via Statens BI og LDV i Excel om eksempelvis bemanding, lønforhold og -udvikling m.fl.

Om dig
Det er ikke så vigtigt, at du har en bestemt uddannelsesmæssig profil, og dine kompetencer kan være både uddannelses- og erfaringsbaserede. Det centrale er, at du har interesse for og evner inden for databehandling, dataanalyse og datafremstilling, og at du brænder for at arbejde med data og systemer.

Derudover lægger vi vægt på, at:

  • du har gode evner til at forstå data og evnen til at koble disse på tværs
  • du har interesse for og erfaring med Power BI, Excel og at præsentere data i BI-rapporteringsformater herunder Reporting Services, SQL, DAX og/eller webbaserede survey-systemer
  • du har sans for struktur og er god til at planlægge, herunder at udarbejde tids- og procesplaner
  • du har indblik i og/eller forståelse for HR-data
  • du har evnen til at skabe gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt og er udpræget løsningsorienteret
  • du kan balancere at have næsen dybt nede i data den ene dag og være helt oppe i helikopteren den anden dag for at planlægge de løbende processer og styringspotentialer sammen med kollegaerne i teamet
  • du har et overskud og drive, når mange opgaver skal planlægges og koordineres – og yder også gerne en ekstra indsats, når vi rammer en spidsbelastningsperiode.

Om os
Finansministeriets centrale rapporteringsteam er organisatorisk placeret i Center for Koncernstyring i Økonomistyrelsen og varetager service-, HR-, økonomi-, data- og rapporteringsopgaver for institutionerne i Finansministeriets koncern. Center for Koncernstyring arbejder tæt sammen med Finansministeriets departement og de øvrige direktioner i koncernens fire institutioner.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone og et højt fagligt ambitionsniveau. Vi har et stort og systematisk fokus på såvel vores samlede som den enkeltes faglige udvikling og performance.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Sidsel Hviid på tlf. 21 38 93 71 eller e-mail [email protected].

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg her” senest mandag den 27. maj 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og 24 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. august 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 27 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Økonomistyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Økonomistyrelsen

Landgreven 4, 1301 København

I Økonomistyrelsen er vi ca. 300 ansatte, der hver dag arbejder for at gøre det nemmere og mere enkelt for statslige og offentlige institutioner at løse deres kerneopgaver effektivt til gavn for borgerne. Vi har ansvar for økonomistyring, Statens Indkøbsprogram og en række af statens it-systemer.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2557931//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.