Få opslag som dette inden alle andre

Du kan stadig nå at være med – vi bygger et nyt virtuelt datacenter

Statens It



Vil du være med til at opbygge Statens Its nye virtualiserings-platform, der skal skabe et verdensklasses fundament for det danske samfunds offentlige systemer? Så kom og sæt dit aftryk i statens digitale landskab. Vi søger både arkitekter og specialister.

Om stillingerne
I Statens It har vi taget de første spadestik til et højstrategisk projekt, som vi kalder Software Defined Data Center. Datacentret skal fremtidssikre Danmarks offentlige infrastruktur via de nyeste teknologier og automatisering. Vi er ved at sammensætte holdet og søger virtualiseringsarkitekter og –specialister, der vil være med.

I første omgang skal vi designe og implementere en ny automatisk driftsplatform. Efterfølgende skal løsningen driftes og optimeres.

Som virtualiseringsarkitekt vil dine opgaver blandt andet være at:

  • udforme det overordnede design til fremtidens virtuelle datacenter og det underliggende fysiske netværksinfrastruktur
  • designe og implementere funktioner, som sikrer en robust, sikker og effektiv it-drift
  • udvikle en dyb forståelse for VMware og andre teknologier
  • udvikle solide færdigheder i at automatisere processer end-to-end.

Som virtualiseringsspecialist, vil dine opgaver blandt andet være at:

  • udvikle og implementere virtualisering af processer, som administrerer vores infrastruktur inden for bl.a. provisionering, firewall, sikkerhed, brugeradgange
  • konfigurere og administrere VMware Cloud Foundation
  • udvikle tooling og interfaces til det virtualiserede driftsmiljøet (cpu, storage og netværk)
  • planlægge og migrere bestående systemer.

Der er i begge stillinger mulighed for stor grad af selvstændighed, men naturligvis er der også mulighed for sparring med dygtige og erfarne kolleger.

Stillingerne er placeret i Området Strategiske Udviklingsprojekter med tæt tilknytning til Center for Projekter.

Om dig
Du vil være den helt rigtige til jobbet som virtualiseringsspecialist, hvis du har:

  • erfaring med VMware Cloud Foundation eller andet hyperkonvergeret infrastruktur (HCI)
  • kendskab til vSAN, NSX og/eller distributed firewall
  • gerne erfaring og interesse for infrastucture as code og anden scripting
  • evnen til at arbejde i et tværfagligt team og drive tekniske løsninger
  • erfaring med sikkerhed og dokumentation.

Ønskerne til vores kommende virtualiseringsarkitekt er bl.a.:

  • minimum fem års erfaring inden for virtualisering og cloud-teknologier
  • specialist og minimum tre års erfaring med virtualiseringsløsninger
  • en bachelorgrad eller tilsvarende inden for it eller relaterede områder
  • en t-profil (bred forståelse på it-infrastruktur med udvalgte områder med større specialisering)
  • allerede er – eller har lyst til at blive – certificeret Cloud Infrastructure Architect eller Administrator.

For begge stillinger gælder, at du skal trives med at arbejde med ny teknologi i samarbejde med gode kolleger, der har det sjovt og til tider travlt. Vi værdsætter en god teamdynamik, hvor alle bidrager til at nå fælles mål. Som person er du ansvarlig og motiveres af at levere høj kvalitet.

Du er positiv i din omgang med kolleger – også i situationer med modstand og udfordringer.

Om Statens It
Statens It har ca. 600 ansatte, som dagligt leverer sikker og stabil it-drift til et af Danmarks mest komplekse netværk med over 400 lokationer og ca. 42.000 brugere fordelt på 21 ministerområder.

Vi tilbyder et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, præget af et højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kolleger. Hos os findes der altid en opgave, som kan udvikle og udfordre dine faglige kompetencer, og vi lægger stor vægt at vidensdeling og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kolleger meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger
Du vil have arbejdssted i Ballerup.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef Hasse Wehner på 51578140 eller [email protected].

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 25. maj 2024. Jobstart er snarest muligt og vi holder løbende samtaler.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Lautruphøj 2, Ballerup

Lokation: Ballerup

Ansøgningsfrist: 25 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Statens It



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Statens It

Lautruphøj 2, 2750 Ballerup

Statens It er sat i verden for at levere bedre, billigere og mere sikker it-drift og service til den danske stat


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2558375//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.