Få opslag som dette inden alle andre

Chef til Forhandlingssektion

Beredskabsstyrelsen



Chef til Forhandlingssektion

Kan du navigere i en jungle af væsensforskellige interessenter, og er du kendt for at finde de løsninger, som andre ville ønske, at de havde tænkt på? Så har du profilen som sektionschef for vores ene af to forhandlingssektioner i Center for Overenskomst.

Sektionen er bl.a. ansvarlig for forhandling og fortolkning af delegerede civileoverenskomster og overenskomstøkonomi på ministerområdet herunder udarbejde/opdatere hjemmelsgrundlag, varetage den løbende dialog med relevante faglige organisationer og rådgivning af ministerområdets chefer mv.

Om os
Sektionen er en del af Center for overenskomst i Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) i Ballerup. Vi forhandler og fortolker en række overenskomster og aftaler for Forsvarsministeriet, herunder en lang række overenskomster for vores civilt ansatte. Overenskomsterne er unikke for ministerområdet, og derfor indgås af os på delegation fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Vores opgaver består hovedsageligt i, at:

  • Rådgive Forsvarets chefer og HR-medarbejdere om brug af overenskomster og aftaler.Sektionen, som du vil blive chef for, består pt. af 6 ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som lægger vægt på faglig sparring og et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone.

• Deltage i og gennemføre overenskomstforhandlinger og øvrige aftaleforhandlinger med de faglige organisationer.

• Samarbejde med Forsvarets myndigheder og de faglige organisationer om løsninger, som understøtter Forsvarets skiftende behov, f.eks. som følge af ændrede opgaver og operationsmønstre i ind- og udland.

• Fortolke aftaler og træffe afgørelse i sager om overenskomst- og aftalemæssige forhold.

Om stillingen
Hos os vil du få en dagligdag i tæt kontakt med ministerområdets myndigheder og de faglige organisationer på et område med stor politisk bevågenhed. Ud over din daglige rådgivning af chefer og HR-medarbejdere vil du også få mulighed for at udvikle dit sagsområde bl.a. ved at skrive skarpe notater og beslutningsoplæg til direktionen og departementet. Dine forhandlingsevner vil blive styrket gennem periodiske forhandlinger med de faglige organisationer, og du vil få ansvar for at håndtere de større eller mindre udfordringer, som løbende opstår i relation til f.eks. honorering og tilrettelæggelse af arbejdet inden for et ministerområde med fart på. Du vil opnå indgående kendskab til forsvarsområdets organisation.

Du vil opleve en hverdag med meget varierende opgaver og krav om såvel selvstændighed som gode samarbejdsevner. Du er motiveret af at arbejde i et stærkt ledelsesteam som bl.a. inkluderer et tæt samarbejde med chefen for den anden forhandlingssektion – og du er god til at skabe relationer med samarbejdspartnere, både inden for og uden for FPS.
Gode evner inden for ledelse og samarbejde vægtes.

Vi arbejder ud fra værdierne ”Proaktivitet”, ”Empowerment” og ”Relationer”, og forudsætter, at du kan se dig selv i disse.

Om dig
Du er major/orlogskaptajn/sektionschef i Bredskabsstyrelsen, M/U 331 i Forsvaret og/eller har en relevant akademisk baggrund. Du har gode teoretiske og analytiske kompetencer og har gerne erfaring fra tidligere chefstillinger.

Ideelt har du følgende profil:

Du har erfaring fra overenskomstforhandlinger i staten.

Du har erfaring med at skrive beslutningsgrundlag til regeringsudvalg (fx udarbejdelse af KU-cover) samt koordinere på tværs af myndigheder.

Du vil gerne prøve kræfter med ledelse i et komplekst miljø med mange interessenter.

Du føler dig enten naturligt hjemme i et regneark, eller også kan du med din generelle talforståelse gennemskue, om et givent tal afviger fra normalbilledet.

Du tænker strategisk og helhedsorienteret. Herunder er du i stand til at overskue konsekvenserne af beslutninger, der rækker flere år ud i tiden.

Ansættelsesvilkår
For militært ansatte og ansatte i Bredskabsstyrelsen:
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten som officer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og sektionschefer. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

For civile ansøgere:
Som akademiker bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2024.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Center for overenskomst, oberstløjtnant/kontorchef Brian Bjørcklund på telefon 7281 9636.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 7281 9144.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 2. juni 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.BRS.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beredskabsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beredskabsstyrelsen

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2558491//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.