Åby Skoles udskoling søger dansk- og tysklærer
Aarhus Kommune
Hvis du ønsker at blive en del af et stærkt fællesskab om at skabe trygge, lærerige og udfordrende børne- og ungemiljøer på Åby Skole, så læs her!
Da vores skole vokser, er der en ledig stilling som dansk- og tysklærer i vores udskoling.
Er du en dygtig klasserumsleder i øjenhøjde med eleverne, brænder du for at skabe læse- og skrivelyst, og er du fanget ind af alt fra Babylon Berlin til Thomas Mann, så har vi en spændende stilling, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil sammen med engagerede kolleger, børn og forældre.
Vores udskoling er karakteriseret ved en stor lokal opbakning, et stærkt kollegialt samarbejde og nogle stærke traditioner. Udskolingen holder til i en nybygget udskolingsbygning med topmoderne klasselokaler og fællesflader, der sætter en stærk ramme om læringsmiljøet.
Vi kan tilbyde
- En lokalforankret folkeskole med 770 skønne og glade elever fordelt på 3-4 spor.
- Et spændende og udfordrende job på en udviklingsorienteret og veldrevet skole
- En gammel, traditionsrig skole beliggende i et dejligt villakvarter i Åbyhøj, som er en forstad til Aarhus.
- Dygtige, dedikerede og professionelle kolleger præget af en stærk holdånd
- En engageret og positiv forældregruppe med blik for fællesskabet
- Et godt kollegialt miljø med fokus på trivsel og udvikling i professionelle læringsfællesskaber
Hvis du vil vide mere, så kontakt skoleleder Ole Buskbjerg Thomasen på 5157 6719 eller viceskoleleder Nina Yuki Abildgaard på 4185 4049.
Ansøgning
Ansøgning og bilag med lærereksamen, CV og udtalelser skal fremsendes elektronisk via linket senest søndag den 26. maj 2024. Samtaler afholdes tirsdag den 28. maj 2024.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Åby Skole
Ansøgningsfrist: 26 May 2024
Placering: Åbyvej 80, 8230, Åbyhøj
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: