Få opslag som dette inden alle andre

Leder af New Danish Screen

Det Danske Filminstitut



LEDER AF NEW DANISH SCREEN

Har du lyst til at arbejde med fornyelse af dansk film og støtte udviklingen af dansk films kommende talenter?

Det Danske Filminstitut søger en leder til talentudviklingsordningen, New Danish Screen, som støtter professionel talentudvikling inden for filmområdet. Formålet er at sikre en løbende udvikling og fornyelse af dansk film. Ordningen kan støtte film produceret af talenter indenfor fiktion og dokumentar med fokus på talenternes debut i lange formater på lavbudgetvilkår.

Lederen af New Danish Screen har ansvar for at lede og udvikle ordningens støttefokus samt repræsentere ordningen udadtil. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde mellem lederen, en projektredaktør, en producer og en projektkoordinator. Lederen og projektredaktøren modtager ansøgninger til ordningen, og det er deres opgave i fællesskab at prioritere støttemidlerne ud fra en helhedsvurdering af projektforslag og ansøgeres udviklingspotentiale. Lederen er personaleder for New Danish Screens øvrige ansatte.

ARBEJDSOPGAVER

Lederens arbejdsopgaver er at:

- læse ansøgninger og vurdere potentialet i projektets kreative hovedkræfter samt projektets egnethed som udfordring og udvikling af de kreative hovedkræfter.

- vurdere planerne for projektets realisation sammen med ordningens producer, herunder vurdering af form- og udtryksmæssige valg, og formulere udviklingsmål.

- fungere som sparringspartner for de kreative hovedkræfter i igennem hele udviklings- og produktionsprocessen.

- vurdere at projekterne kan bringe talenterne videre til den etablerede branche.

- planlægge og gennemføre initiativer og aktiviteter, der understøtter ordningens målsætning om fornyelse af dansk film.

- være i tæt kontakt med talentmiljøet og på den baggrund udvikle ordningens støttefokus og metoder.

- indgå i samarbejder med andre talentudviklingsmiljøer og –aktører i den danske medie- og kulturbranche.

KVALIFIKATIONER

Det er en forudsætning, at lederen har erfaring med udvikling og produktion af film, tv eller andre audiovisuelle medier, og har kendskab til såvel dokumentar som fiktion. Lederen skal have:

- erfaring i at analysere og vurdere udviklingspotentialet i ansøgere og ansøgninger.

- erfaring i at vurdere instruktør, forfatter og producers potentiale i forhold til at udvikle historien og realisere projektet.

- erfaring med forskellige udviklingsmetoder.

- indsigt i økonomiske og produktionelle forhold ved filmproduktion.

- indgående kendskab til den danske film- og tv-branche.

- erfaring med at coache et projekt gennem alle dets udviklingsfaser.

- ledelseserfaring og lyst til ledelsesansvar.

- evne til at formulere sig mundtligt og skriftligt på en utvetydig og konstruktiv måde samt kunne skabe en inspirerende dialog med ansøgerne.

- evne og integritet til at træffe vanskelige beslutninger.

- erfaring med at igangsætte nye initiativer, projekter og samarbejder.

- gode samarbejdsevner.

Der er ikke knyttet særlige uddannelseskrav til stillingen, men relevant filmuddannelse vil være en fordel.

VILKÅR OG ANSØGNING

Der er tale om en fuldtidsstilling. Stillingen ønskes besat med virkning fra den 1. september 2024. Lederen af New Danish Screen ansættes for en periode på fire år med mulighed for forlængelse i op til fire år. Lederen af New Danish Screen refererer til lederen af Filminstituttets Fiktionsafdeling.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af Fiktionsafdelingen Malene Blenkov, tlf. 4075 8100 eller direktør Claus Ladegaard, tlf. 4032 6212 eller til.

Løn efter fælles overenskomst mellem Staten og relevant organisation.

Ansøgning skal sendes via vores elektroniske ansøgningssystem. Ansøgningsfristen er fredag den 31. maj.

Det Danske Filminstitut opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 180 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland. Du kan læse mere på www.dfi.dk.

Afdeling: Gothersgade 55 , København K

Ansøgningsfrist: 31 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Danske Filminstitut



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Danske Filminstitut

Gothersgade 55, 1123 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2559702//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.