Administrativ medarbejder til kursusadministration
Deloitte
Firmabeskrivelse
Med vores mere end 3000 ansatte er Deloitte Danmarks største revisions- og rådgivningshus. Vi skræddersyer løsninger på tværs af revision, skat, finansiel rådgivning, enterprise risk services og rådgivning.
Spændende opgaver venter på dig
Vores samarbejdspartnere i forretningen forventer, at vi kontinuerligt leverer høj kvalitet og exceptionel service. Du vil blive en del af et team på 9 kollegaer i Danmark og 4 supportmedarbejdere i Indien. Vi er sammen om at varetage processerne omkring afholdelse af kurser i Deloitte. Teamet administrerer omkring 1.500 kurser om året, der strækker sig fra et virtuelt kursus på en time til uge lange kurser med over 150 deltagere. Flere af kurserne har deltagere fra flere forskellige lande og planlægges sammen med udenlandske kollegaer
Jobbeskrivelse
Dine primære arbejdsopgaver vil være administrative opgaver i forhold til kursusdrift i form af kursusplanlægning, kursusinvitationer og -materiale, koordinering med interne og eksterne undervisere og økonomi. Herudover vil du varetage en del ad-hoc opgaver, som er med til at sikre, at afdelingen fungerer optimalt for både kursister og kollegaer.
Vi tilbyder
- Et arbejdsområde med stor bevågenhed, da det er en vigtig del af Deloittes strategiske indsats for Livslang Læring
- Udfordringer og udvikling
- Mange forskellige snitflader og samarbejdspartnere
- Fleksible arbejdsforhold, herunder hjemmearbejde og fleksible mødetider
- Plads i et skønt team med et stærkt forretningsfokus, faglig stolthed og fællesskabsfølelse.
Sæt dit aftryk på opgaver som:
- En dygtig projekt- og procesleder af små og store opgaver
- En tillidsskabende rådgiver og sparringspartner for interne og eksterne samarbejdspartnere
- En der kan formidle på en forståelig og overskuelig måde – både på skrift og i tale
- En der kan håndtere, analysere og afrapportere store mængder af data.
Kvalifikationer
Du holder af administrativt arbejde, og har erfaring fra en administrativ stilling og meget gerne med kursusadministration. Du skal have en positiv og serviceminded indstilling og gode menneskelige egenskaber. Du behersker dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt, samt har et godt kendskab til Microsoft Office pakken – især Excel og Outlook
Du bidrager med følgende til teamet:
- Du skal kunne håndtere flere forskellige opgaver på samme tid og trives med en afvekslende hverdag, der til tider er præget af højt tempo.
- Du arbejder meget struktureret og detaljeorienteret og finder det vigtigt at overholde deadlines og aftaler.
- Du sætter en ære i at skabe gode resultater for teamet og vores samarbejdspartnere og levere ydelser af høj kvalitet.
- Du er engageret, arbejder selvstændigt, har drive, er en god kommunikator, og er en udpræget teamplayer og god kollega.
Selv hvis du ikke umiddelbart genkender dig selv i alle de beskrevne kvalifikationer, ønsker vi stadig at opfordre dig til at ansøge om stillingen, hvis du mener, at dine kompetencer kan bidrage positivt til vores team.
Yderligere oplysninger
Vil du være en del af vores team?
Klik på knappen ”jeg er interesseret” ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team.
Send en motiveret ansøgning, cv og evt. relevante bilag inden ansøgningsfristen 31.05.24. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så vi anbefaler dig at søge hurtigst muligt.
Forventede startdato: Snarest muligt og senest 01.08.24.
Tøv ikke med at kontakte Lea Bøgesøe Schnabelrauch, faglig ansvarlig 29918878 eller Tina Vangsgaard, teamleder 30934019, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi opfordrer alle kandidater til at søge stillingen, uanset alder, køn (kønsidentitet eller kønsudtryk), seksuel orientering, religion, etnicitet, nationalitet eller handicap.
Vi ser frem til at høre fra dig!
In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature and striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.
Lokation:
Weidekampsgade 6 2300 København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: