Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog

Aarhus Kommune



Er du uddannet pædagog og brænder du for det gode børneliv, er det lige dig, vi mangler i Børnehuset Fredensvang pr. 1/7 eller snarest muligt derefter.
Om jobbet:

Vores kommende kollega må gerne have erfaring – eller være nyuddannet, det hænger vi os ikke i. Det vigtigste er, at du brænder for aldersgruppen 0 - 6 år, for dagtilbud og for at være medskaber af rammen om det god børneliv. Stillingen er på 30-37 timer.

Børnehuset Fredensvang er en integreret institution normeret til 47 børn i alderen 0-6 år. Huset består af en børnehavegruppe med 30 børn og en vuggestuegruppe med 17 børn. Alle børn er tilknyttet en fast spisegruppe med fast tilknyttede medarbejdere.

På Fredensvang prioriterer vi uddannede pædagoger. Vi er en blandet gruppe af erfarne og forholdsvis nyuddannede pædagoger samt engagerede medhjælpere. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvilket vi blandt andet tilskriver vores fælles ønske om høj faglighed, tydelig ledelse, et stort forældreengagement samt et dejligt hus og en skøn legeplads som vi alle føler ansvar for.

Vi er særligt optaget af værdier frem for regler, hvilket til stadighed får os til at reflektere over vores praksis – og hvorfor vi gør som vi gør. Samtidig lærer børnene at forholde sig til sine omgivelser og egne roller i dem, hvilket vi finder vigtigere end at de lærer at følge regler.

Vi forpligter os alle i vores fælles pædagogiske grundlag og tager udgangspunkt i dét, snarere end ”synsninger” og personlige præferencer, når vi undrer os over hinandens praksis eller diskuterer pædagogiske dilemmaer.

Vi er optagede af at skabe gode inspirerende læringsmiljøer, med udgangspunkt i barnets perspektiv. Vi har særligt fokus på at guide, vejlede og understøtte børnefællesskaber, idet vi anser legen som et vigtigt redskab til barnets udvikling, trivsel, læring og dannelse.

Til efteråret skal vi i gang med ”dagtilbud for alle” – et kompetenceløft for alle medarbejdere via et aktionslæringsforløb.

Vi øver os i at være mere systematiske, når vi dokumenterer, planlægger og evaluerer, så hvis du er god til det, vil det absolut være en fordel.

Vi arbejder kontinuerligt med vores vision:

“At skabe og sikre et miljø hvor børn, personale og forældre trives, og mødes i et meningsfuldt, forpligtende, inkluderende og ligeværdigt fællesskab med plads til alle med afsæt i værdierne troværdighed, respekt og engagement.”

Vi har fokus på pædagogisk udvikling og faglig refleksion og vi arbejder til stadighed med at udvikle det pædagogiske læringsmiljø. I øjeblikket er vi eksempelvis særligt optaget af børns leg med fokus på medarbejderens engagement og deltagelse og dens betydning for det enkelte barns deltagelsesmuligheder.

Vi lægger stor vægt på et godt og gensidigt forpligtende forældresamarbejde, hvor tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation er grundlæggende for at skabe det bedst mulige samarbejde omkring børnenes trivsel og udvikling.

Børnehuset Fredensvang er en del af Viby-Rosenvang Dagtilbud, som består af 9 afdelinger. Vi vægter fællesskabet og samarbejder på tværs i dagtilbuddet. Vi arbejder med afsæt i Aarhus Kommunes Børn og Unge politik og ud fra vores fælles pædagogiske grundlag, som du finder på følgende link:

https://aarhus.inst.dk/DOK.vdir/__da29/Dokumentarkiv%20-%20Hjemmeside%20-%20Afdeling/Vigtige%20dokumenter/F%C3%A6lles%20P%C3%A6dagogisk%20Grundlag.pdf

Din profil:
Vi søger en ny kollega, der kan genkende sig selv i eller er nysgerrig på følgende:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du er fagligt velfunderet, arbejder professionelt og søger ny viden inden for dit fag.
  • Du har en reflekterende tilgang til arbejdet, god energi og godt humør – og samtidig hviler du i dig selv.
  • Du er anerkendende og tydelig i ord, kropssprog og handlinger.
  • Du er i stand til at tage ansvar og ejerskab over egen såvel som fælles praksis.
  • Du kan skabe og fastholde en tydelig struktur, hvor du tager ledelse af børnegruppen.
  • Du er god til at iagttage, analysere og evaluere børnenes trivsel, dannelse, udvikling og læring og formår at tilrettelægge din praksis ift. den pædagogiske læreplan.
  • Du brænder for at give børnene nærvær og tryghed hver dag.
  • Du ser det enkelte barn og den samlede børnegruppes potentialer og handler på dem.
  • Du forstår, at vi alle er hinandens arbejdsmiljø og du formår at bidrage positivt hertil.
  • Du tør bringe dig selv i spil, i bestræbelsen på udvikling af både samarbejde og pædagogik.

Derfor skal du vælge os:

  • Vi lægger vægt på at skabe tryghed, nærhed, omsorg og et udviklende børnemiljø.
  • Vi vægter fællesskabet og samarbejdet højt, hvor vi hjælper og forpligter os overfor hinanden i en travl hverdag.
  • Du får fagligt dygtige og engagerede kollegaer.
  • Vi er en arbejdsplads med fokus på hele husets trivsel og vi har et godt arbejdsmiljø.
  • Du får indflydelse i din dagligdag.
  • Du får mulighed for faglig udvikling.
  • Vi reflekterer over praksis og øver os kontinuerligt i at stille nysgerrige og undrende spørgsmål til hinanden.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller er interesseret i en rundvisning, kan du kontakte pædagogisk leder Pia Lybek på mail [email protected] eller tlf. 41857422. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgere vil blive vurderet løbende.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Pia Lybek på tlf.: 41857422.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 28. maj kl. 12:00.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: DII Børnehuset Fredensvang

Ansøgningsfrist: 28 May 2024

Placering: Vidtskuevej 27, 8260, Viby J, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2559798//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.