Få opslag som dette inden alle andre

Administrationsbachelor med kendskab til og interesse for uddannelse på sundhedsområdet søges

Region Midtjylland



Koncern HR, Sundhedsuddannelser, Regionshuset Viborg
(Videreuddannelsessekretariat Nord)
Har du lyst til at bidrage til at skabe rammer og sammenhæng på uddannelsesområdet i sundhedsvæsenet? Trives du med ansvar og selvstændig opgavevaretagelse i et udviklende og godt socialt miljø? Har du kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation og administration? Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på, at der er sundhedsprofessionelle med de rette kompetencer – nu og i fremtiden?

Koncern HR, Sundhedsuddannelser i Region Midtjylland har en stilling som administrationsbachelor til besættelse fra 1. august 2024.

Om stillingen
Stillingen indebærer en varieret sammensætning af opgaver, hvilket betyder, at du får mulighed for at arbejde med:

  • Planlægning, koordinering og udvikling af uddannelser på sundhedsområdet, både grunduddannelser og efter- og videreuddannelser.
    Det kan være opgaver som f.eks. udvikling og kvalitetssikring af kliniske uddannelser (f.eks. gennem uddannelsesprogrammer m.v.), sekretariatsbetjening af udvalg og arbejdsgrupper, sagsbehandling, gennemførelse af høringer, udarbejdelse af dagsordener og referater.
  • Ansættelse af læger i hoveduddannelsesstillinger som led i deres videreuddannelse til speciallæge. Løbende HR-administrativ sagsbehandling på dette område, f.eks. udarbejdelse af tillægsaftaler i forbindelse med ændringer i uddannelsesforløb.
  • Udarbejdelse af notater og dagsordenspunkter til forskellige beslutningsfora.

Opgaverne i kontoret er en blanding af faste, tilbagevendende opgaver (f.eks. ansættelser af læger i hoveduddannelsesstillinger) og ad hoc-opgaver vedrørende udvikling på uddannelsesområdet.

Hvem er vi?
Koncern HR, Sundhedsuddannelsers hovedopgave er at medvirke til, at sundhedsvæsenet i Region Midtjylland har medarbejdere med de nødvendige kompetencer - særligt set i forhold til de målsætninger, som Region Midtjylland har på sundhedsområdet.

Vores mission er at skabe rammer og sammenhæng på uddannelsesområdet.

Vores vision er at gøre en markant forskel på uddannelsesområdet, så Region Midtjylland har sundhedsprofessionelle medarbejdere med de rette kompetencer – både nu og i fremtiden.

Vi er et kontor med spændende drifts- og udviklingsopgaver inden for et område med stort politisk fokus og samfundsmæssig interesse.

Vi løser opgaverne i tæt dialog og samarbejde med relevante partere - både regionalt og nationalt, særligt uddannelsesinstitutioner, kommuner og Sundhedsstyrelsen mv.

Du kan se mere om, hvem vi er i afsnittet længere nedenfor.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig generalistuddannelse på bachelor-niveau, f.eks. en professionsbachelorgrad i offentlig administration.

Vi lægger vægt på, at du har et godt kendskab til og erfaring med uddannelse på sundhedsområdet, herunder videreuddannelse af læger, og at du har kendskab til IT-systemerne anvendt i den lægelige videreuddannelse.

Derudover er det relevant at du:

  • Er systematisk og god til at skabe struktur og overblik.
  • Har gode analytiske evner og er i stand til at sætte dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger og sammenhænge.
  • Har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt.
  • Arbejder selvstændigt og tager både initiativ og ansvar i forhold til opgaverne.
  • Går til opgaverne med fokus på løsninger og med stort engagement og professionalisme.
  • Er fleksibel og kan håndtere at have mange opgaver i gang uden at miste overblikket.
  • Er serviceminded og god til at se muligheder.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde spændende og varierende opgaver på et område med stort politisk fokus og behov for løbende udvikling.

I kraft af jobbet vil du få et godt indblik i beslutnings- og samarbejdsprocesserne i både det politiske og det administrative system.

Vi tilbyder adgang til kurser og efteruddannelse til både faglig og personlig udvikling.

Vi lægger vægt på at være en fleksibel arbejdsplads med et godt socialt miljø. Du får sociale kollegaer, som er nysgerrige på, hvad du har lavet i weekenden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Tjenestestedet vil være i Regionshuset Viborg. Du skal forvente periodevis mødeaktivitet på regionens forskellige matrikler, samt i Region Nordjylland i forbindelse med opgaver vedrørende lægers videreuddannelse.

Ansøgningsfristen er mandag den 20. maj 2024.
Forventet ansættelsessamtale fredag den 31. maj 2024.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til

Lidt uddybende om, hvem vi er
Sundhedsuddannelser er en del af Koncern HR med p.t. 18 medarbejdere. Opgaverne ligger inden for følgende tre hovedområder:

  • Strategisk planlægning, koordinering og udvikling af uddannelser på sundhedsområdet i Region Midtjylland.
  • Opgaverne omfatter blandt andet:

    • håndtering af den kliniske del/praktikken på over 20 forskellige grunduddannelser på sundhedsområdet - lige fra erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelser til kandidatuddannelser
    • udvikling af og opfølgning på uddannelsesstrategiske indsatser.
  • Sekretariat for Videreuddannelsesregion Nord

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • årlig planlægning og håndtering af besættelsen af ca. 350 uddannelsesstillinger inden for de 39 lægelige specialer
  • sekretariatsbetjening af mødefora
  • løbende personsagshåndtering
  • kvalitetsmonitorering af den lægelige videreuddannelse

Derudover har kontoret tovholderfunktion på forskellige tværgående udviklingsprojekter på området for den lægelige videreuddannelse.

  • Nationalt sekretariat for specialpsykologuddannelsen
    Opgaverne omfatter blandt andet:
    • håndtering og planlægning af videreuddannelse for psykologer i psykiatrien
    • sekretariatsbetjening af råd og uddannelsesudvalg
    • varetagelse af tovholderfunktion på opslag af uddannelsesstillinger
    • bistand til uddannelsesansvarlige og psykologer i uddannelsesstillinger

Internt i Region Midtjylland løses opgaverne i tæt samarbejde med hospitalerne og socialområdet og andre dele af koncernen, f.eks. Center for Kompetenceudvikling, som er leverandør af efter- og videreuddannelse.

På området for den lægelige videreuddannelse løses opgaverne i tæt samarbejde med Region Nordjylland, som sammen med Region Midtjylland udgør Videreuddannelsesregion Nord.

Derudover løses opgaver i samarbejde med eksterne parter som f.eks. de øvrige videreuddannelsessekretariater, uddannelsesinstitutioner, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, praktiserende læger, kommuner og andre eksterne interessenter.

Læs eventuelt mere om Region Midtjylland på www.regionmidtjylland.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Koncern HR, Sundhedsuddannelse

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Placering: Skottenborg 26, 8800, Viborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2559852//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.