Få opslag som dette inden alle andre

Uddannede pædagoger til Djurslandsskolen

Norddjurs Kommune



Djurslandsskolen søger uddannede pædagoger til fast stilling og årsvikariat

Grundet elevtilgang søger vi uddannede pædagoger til to stillinger på 35-37 timer ugentlig på vores afdeling på Djursvej i Ørum til besættelse den 1. august 2024.

Djurslandsskolen er en specialskole i Norddjurs Kommune for børn med behov for vidtgående og vedvarende specialundervisning. Her går cirka 140 børn i skole fra børnehaveklasse til 10. klasse. Alle børnene modtager et individuelt tilrettelagt skole- og fritidstilbud.

Skolen har to afdelinger fordelt på tre matrikler:
• Djursvej, som er henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskolingsafdeling for elever med generelle indlærings- og udviklingsvanskeligheder. I alt ca. 70 elever.
• Fjellerup og Stenvad er tilsvarende henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskolingsafdeling for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. I alt ca. 70 elever.

På Djurslandsskolen skal eleverne have mulighed for at få opfyldt deres behov for:
Forbundethed – det vil sige oplevelsen af at høre til i fællesskabet på egne præmisser
Anerkendelse – det vil sige at blive set, hørt og mødt som den person, man er
Bevægelse – det vil sige muligheden for at handle i situationen ud fra de forudsætninger, man har
Kontrol – det vil sige at opnå overblik over de opgaver og handlemuligheder, man har

Djurslandsskolens afdeling på Djursvej i Ørum tilbyder skole- og fritidstilbud for børn og unge med generelle indlærings- og udviklingsvanskeligheder. Flere elever har kommunikative vanskeligheder og eleverne har i særlig grad behov for støtte og hjælp til at indgå i den faglige undervisning og i sociale aktiviteter. Der er behov for støtte og vejledning ift. pleje, omsorg og praktiske opgaver.

Vi søger pædagoger med specialpædagogisk erfaring eller stor interesse indenfor området og gerne med relevant efter- og videreuddannelse. Der er gode muligheder for faglig sparring med kolleger. Vi arbejder efter folkeskoleloven og tilbyder eleverne undervisning i de forskellige skolefag samt tilrettelægger SFO & klubtilbud for de elever, som er tilmeldt det. Såvel skole- som fritidstilbud er tilpasset elevernes individuelle behov. Stillingerne kræver gode samarbejdsevner, højt engagement samt evnen til at finde kompetente løsninger for alle elever. Vi vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde højt, og du har som kontaktpædagog den direkte forældrekontakt ift. en mindre gruppe af elever. Det er vigtigt, at du kan skabe gode rammer for et frugtbart udvidet forældresamarbejde.

Vi kan tilbyde et fleksibelt og meget dynamisk samarbejdsklima, hvor lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og et specialistteam, bestående af psykolog og terapeuter, arbejder tæt sammen i selvstyrende teams om at skabe helhed og sammenhæng i elevernes skolegang og fritidstilbud.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst - (60.01) Overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv.)

Ansøgningsfrist: søndag den 26. maj 2024
Ansøgninger bedes sendt elektronisk på Emply.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført mandag den 3. juni 2024.

Yderligere oplysninger om skolen kan fås ved henvendelse til skoleleder Kasper Bak Sørensen på tlf.: 89 59 22 30 eller afdelingsleder på Djursvej Michelle Bonde på tlf.: 21 33 68 95.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Djurslandsskolen

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Placering: Djursvej 10, 8586, Ørum Djurs

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norddjurs Kommune

Torvet 3, 8500 Grenaa

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2559927//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.