Få opslag som dette inden alle andre

Lønkonsulent med engagement - Herlev

Lemvigh-Müller A/S



6. maj 2024

Lønkonsulent med engagement - Herlev
Er du vild med løn- og tidsadministration og det at gøre en forskel? Så er det måske dig, vi mangler i vores lønteam.

Vi er et lønteam med 5 engagerede medarbejdere, som sætter en ære i at servicere vores kollegaer på en professionel og ordentlig måde.

Vi håndterer løn, honorarer og legater for 5 selskaber herunder 2 fonde.

Lønteamet er en del af People and Culture.

En unik mulighed i en professionel koncern
Du bliver en del af Lemvigh-Müller, som er en fondsejet virksomhed med 1.350 ansatte, som blandt andet støtter velgørende formål i Danmark. Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste rammer for, at du kan have et værdifuldt arbejdsliv, hvor du kan udleve dit fulde potentiale – og samtidig have overskud til alt det andet vigtige i livet.

Vi tilbyder fx:
Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet
Sundhedsforsikring – hurtig og god behandling, dækker også hjemmeboende børn
Barselsordning – 2/15 ugers betalt orlov til fædre og 4/24 uger til mødre
Fleksible arbejdsformer – herunder deltid og mulighed for hjemmearbejde
Fondsstøtte – kan søges ifm. familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse

Som lønkonsulent spiller du en central rolle i at sikre, at vores kollegaer modtager den bedst mulige service og support
Vores nye lønkonsulent vil have ansvaret for en række kritiske og detaljeorienterede opgaver, der sikrer korrekt og rettidig lønudbetaling.

Dine daglige opgaver vil inkludere:

  • Løn- og tidshåndtering fra A til Z, herunder ansættelser, fratrædelser og ændringer
  • Kontrol og afstemning af løndata til finans
  • Afstemninger i Excel (finans vs. lønsystem, e-indkomst, feriepenge, ATP osv.).
  • Tolkning af overenskomster og lokalaftaler
  • Indberetning og kontakt til det offentlige herunder opfølgning på fx refusion
  • Servicering af medarbejdere og ledere i forbindelse med løn- og personalejuridiske spørgsmål
  • Optimering af arbejdsgange og processer

Du er en erfaren og selvstændig lønkonsulent, der er fortrolig med rollen
Vi søger en kollega, der lige som os, brænder for løn- og tidshåndtering. En kollega, som har erfaring og som bidrager uanset opgavens størrelse. Du har systemforståelse og har let ved at sætte dig ind i nye systemer, lovgivning, overenskomster og lokalaftaler. Du kan prioritere dine opgaver og optimering falder dig naturligt. Vi har brug for at du finder det naturligt at bidrage til den gode stemning med humor, sammenhold og menneskelig interesse.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har et udpræget servicegen, er en teamplayer og tager medansvar for, at Lønteamet kendetegnes som værende kompetent og serviceminded
  • Har flere års erfaring inden for lønområdet
  • Har god erfaring med tolkning af forskellige overenskomster og lokalaftaler
  • Er erfaren bruger af Office-pakken og har et specielt godt kendskab til Excel
  • Har kendskab til KPC/SAP lønsystem og gerne tidsregistreringssystemet Promark
  • Har en åben og positiv indstilling til arbejdsopgaver og mål for teamet
  • Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • Griber opgaver og bidrager til teamets engagement og trivsel
  • Tænker: Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt

Sådan søger du jobbet
For at blive en del af Lemvigh-Müller skal du sende dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

Vi arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt, og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lønchef Tina Mansfeld Rødgaard på telefon 2139 0010.

Lemvigh-Müller ser mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med DI´S Diversitets Løfte. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Du behøver kun at sende os dit CV – og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende, da vi arbejder aktivt med at mindske risikoen for bias i rekrutteringsprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lemvigh-Müller A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lemvigh-Müller A/S

Nordager 1, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2559954//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.