Få opslag som dette inden alle andre

Logopæd til PPR, Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune



Er du logopæd/audiologopæd og ønsker du et job, hvor du kan fordybe dig i DLD på skoleområdet?
Da en af vores kollegaer har søgt om uddannelsesorlov, søger vi en ny kollega i et 3-årigt vikariat fra 5. august 2024 i en stilling på 30 timer, hvor du bliver en del af vores nyoprettede team med fokus på skoleelever med DLD.

Om jobbet
Vi søger en logopæd med interesse og gerne erfaring med DLD, der er interesseret i at varetage logopædiske opgaver på skoleområdet.

Dine arbejdsopgaver kommer hovedsageligt til at bestå af logopædisk afdækning af elever med formodet DLD, samt udvikling af logopædisk bistand i forbindelse med almene, fokuserede og specialiserede indsatser for målgruppen. Dette indebærer også udvikling af samarbejdet med andre fagprofessionelle på skoleområdet.

Du vil blive tilknyttet et nyoprettet DLD-team, bestående af 3 logopæder og du vil udelukkende være tilknyttet skoler på almenområdet.

Logopæderne i PPR understøtter forældre, dagtilbud og skoler i at skabe de bedste betingelser for trivsel, udvikling og læring hos børn og unge indtil de forlader folkeskolen.

Logopædteamet arbejder ud fra en forståelse af, at børn udvikler sprog i samspil med deres tætte relationer og derfor er vores vigtigste samarbejdspartnere de voksne omkring børnene.

Vores arbejdsopgaver består af rådgivning og vejledning af pædagoger og lærere, logopædisk afdækning, forældreimplementerede interventioner, tværfagligt samarbejde og direkte interventioner.

I vores PPR er vi optaget af at øge graden af specialisering indenfor det logopædiske område. Vi har på nuværende tidspunkt teams der varetager opgaver indenfor stammen, fonologi, sproggruppe, hørelse/CI, stemmer, autisme, specialområdet og DLD.

Din profil

Du er uddannet logopæd (cand.mag i audiologopædi eller pædagogisk diplomuddannelse i logopædi)

Du skal være interesseret i at indgå i et nyoprettet team, der er under udvikling.

Du har en særlig interesse for DLD og er interesseret i at opbygge nye samarbejdsrelationer og samarbejdsstrukturer med fagprofessionelle på skoleområdet, fx i samarbejde med læsevejledere.

Du besidder lysten til faglig udvikling og du orienterer dig løbende i den nyeste viden på området.

Du har interesse for at arbejde tværfagligt og trives med en varieret hverdag med mange samarbejdspartnere.

Du ønsker at understøtte de voksne omkring barnet og den unge med at skabe forandringer i hverdagen, der vil føre til trivsel, udvikling og læring. Du indgår i samarbejdet på en respektfuld og anerkendende måde.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en sjælden udbudt logopædstilling i PPR med høj grad af specialisering indenfor DLD.

Du får et job hvor to dage sjældent er ens, i et logopædteam med 12 engagerede logopæder, der vægter faglig udvikling og sparring højt.

Den logopædfaglige leder i teamet er tovholder for udviklingsprojekter og er med til at sikre den logopædfaglige vinkel i tværfaglige sammenhænge, både internt i PPR, samt eksternt.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor fagligt engagement, kombineret med fleksibilitet, varme og humor, sættes i højsædet. Selvom du skal arbejde meget selvstændigt, vil du have hyppig kontakt med dine kolleger og blive en del af et team, som er optaget af at udvikle deres faglighed og hjælpe hinanden.

Vi har ugentlige møder og sparring, hvor du vil mødes med dine kollegaer i PPR.

Vi gør os umage med at byde nye kollegaer velkommen med introplan, mentorordning og mulighed for at følge en erfaren logopæd i introperioden alt efter behov.

Du får adgang til et kontor ude i området og kontorfaciliteter på PPR.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår
Jobbet er på 30 timer pr. uge med start fra den 5. august 2024 til 30. april 2027.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Om os
PPR er en del af område Social Myndighed og Rådgivning, som også består af Sundhedstjenesten, Tandplejen og Myndighed. PPR består af psykologer, PPR-konsulenter, logopæder, fysioterapeuter og ergoterapeuter, en stab med administrative PPR-konsulenter, samt en trioledelse med ansvar for hver deres faggruppe og den fælles, tværfaglige udvikling i PPR.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Den 4. juni 2024 og evt. den 5. juni 2024.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Talin Newton

PPR-leder for logopæderne

[email protected]
Tlf.: 72684163

Ansøgningsfrist:

2. juni 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rudersdal Kommune

Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2560054//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.