Få opslag som dette inden alle andre

Generalist til arbejdet med politik og økonomistyring på ældre- og sundhedsområdet i Københavns Kommune

Københavns Kommune



I Økonomiafdelingen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har vi ansvaret for økonomien på cirka syv mia. kr. årligt, der bl.a. går til at drive og udvikle kommunens plejehjem, hjemmepleje, sygepleje og rekruttering/uddannelse af SOSU-assistenter. Du skal arbejde som bindeled mellem økonomi, politik og fagområdet ældre og sundhed.

Vi tilbyder en stilling, hvor du kommer tæt på de politiske forhandlinger om budget, overvejelser om hvordan kommunen bedst muligt kan investere og effektivisere for at møde morgendagens behov, betjening af direktion og hvor du vil være med til at understøtte den sikre drift om de økonomiske rammer. Udover indsigt i ældre- og sundhedsområdet vil du få erfaring med arbejdet i en centralforvaltning med bred politisk bevågenhed, bl.a. ny ældrereform og sundhedsstrukturkommissionen.

Om stillingen
Vi søger en ny kollea, der kan navigere i det centraløkonomiske 'maskinrum', har en god procesforståelse og som kan formidle økonomi og faglig viden til ledere og medarbejdere. Du interesserer dig for økonomi og politik, og du trives med at håndtere processer i et dynamisk miljø. Vi søger dig, som er god til at skabe overblik, arbejder struktureret og har en god organisationsforståelse.

Stillingen breder sig over en række forskelligartede opgaver med mange samarbejdsflader. Du vil primært få ansvaret for budgetforhandlinger, direktionsbetjening og at sikre gode interne processer i forvaltningen. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • betjene direktion og politikere i forbindelse med politiske forhandlinger om budget og effektiviseringer
  • udarbejde beslutningsoplæg til direktion og politikere
  • koordinere og videreformidle information til ledelse og ud i organisationen
  • holde overblik over og indsamle bidrag fra flere forskellige samarbejdspartnere på tværs af forvaltningen og kommunen
  • sikre den gode proces for de mange produkter, der indgår i budgetlægningen gennem hele året
  • lede opad og komme med forslag og ideer, så vi hele tiden udvikler processer og produkter

Den konkrete opgaveløsning sker i samarbejde med tætte kollegaer, hvoraf du både vil få egne ansvarsområder og skulle løse opgaver i tæt samarbejde.

Hvem er vi?
Afdelingen for Økonomi varetager en bred portefølje af opgaver på økonomiområdet med samarbejdsflade ud til alle forvaltningens enheder. I kontoret arbejder vi med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens økonomi, herunder budgetmodeller og -opfølgning, regnskabsprognoser, budgetforhandlinger, demografiregulering, takster, controlling og alle de spændende sager, der løbende dukker op, som vi skal undersøge og løse sammen med vores kollegaer i forvaltningens decentrale enheder.

Du vil indgå i tæt samarbejde med 15 kollegaer. Vi har gode faglige udviklingsmuligheder – både gennem et bredt kompetenceudviklingsprogram i kommunen og gennem sparring med de øvrige dygtige medarbejdere i Center for Økonomi og Kvalitet, der består af i alt fire afdelinger. I centret har vi en torsdagsbar, muligheder for hjemmearbejde og så vil du altid kunne finde en kollega til at sparre med. Vi vægter fleksibilitet højt, så familieliv og arbejde kan hænge sammen, samtidig med at vi leverer på et højt fagligt niveau.

Om dig
Du har formentlig en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, men vi byder alle AC-uddannelsestyper velkommen. Du behøver ikke at være ekspert på alle områderne på forhånd, så længe du har interesse og gåpåmod. Vi lægger vægt på, at du:

  • har en skarp analytisk sans
  • har en god forståelse for den politiske og organisatoriske kontekst og proces og går proaktivt ind i opgaverne
  • er en holdspiller, der har let ved at skabe relationer og samarbejde på tværs af organisationen
  • er grundig, struktureret og detaljeorienteret
  • er imødekommende og lydhør, men også tør trække en streg i sandet
  • er hjælpsom, udadvendt og kan videreformidle kompleks information til den konkrete modtager
  • kan begå dig i excel og let databehandling – eller har interesse for at lære det

Vi forestiller os umiddelbart, at du har et par års relevant erhvervserfaring, men vi glæder os til at høre fra dig, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesstedet er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Telehuset på Borups Allé. Vi tilbyder en fastansættelse med start snarest muligt og senest den 1. august 2024.

Hvis du vil vide mere
For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Katja Winsløw på 2144 7461. Du kan læse mere om forvaltningens ressort og opgaver her.

Du bedes vedlægge din ansøgning, CV og karakterudskrifter samt eventuelle referencer.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest søndag den 26. maj 2024
Vi holder samtaler i uge 22 og 23.

Afdeling:
Borups Allé 41, København N

Rådhuspladsen 1, København V

Borups Allé 41, København N

Borups Allé 41, København N

Borups Allé 41, København N

Borups Allé 41, København N

Lokation: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560081//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.