Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge til Neuroradiologisk funktion ved Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Region Sjælland



Vi søger en speciallæge i radiologi til fastansættelse som afdelingslæge i Neuroradiologisk funktion i Roskilde. Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.09.2024 eller efter aftale.

Det neuroradiologiske team SUH består af tre dedikerede overlæger og tre afdelingslæger samt en fultidsvikar, som arbejder tæt sammen og brænder for deres speciale. Har du allerede erfaring med neuroradiologi eller synes du at det kunne være et interessant område at blive specialiseret i, er det dig vi søger.

Vi kan tilbyde en spændende stilling med varieret diagnostik indenfor alle facetter af neuroradiologien - CNS, head and neck og columna - i et rart og fagligt stærkt miljø, som sikrer gode muligheder for udvikling, supervision og sparring. Vi har i vores team stor fokus på et godt arbejdsmiljø, fleksibilitet, egen indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og at vi spiller hinanden gode.

Udover et godt samarbejde internt i afdelingen har vi også et tæt og godt samarbejde med de kliniske afdelinger, hvor hovedsamarbejdspartnerne er Neurologisk Afdeling, Øjenafdelingen, ØNH Afdeling, Pædiatrisk Afdeling samt Infektionsmedicinsk og Onkologisk Afdeling. Neurologisk Afdeling i Roskilde varetager en lang række regionsfunktioner samt højt specialiserede funktioner, herunder demens, epilepsi, neurofysiologi og apopleksi inklusive Region Sjællands trombolysefunktion.

Radiologien i Region Sjælland er fra 1.1.2022 samlet under SUH, med én fælles afdelingsledelse med i alt 7 afsnit. Neuroradiologien er som det første subspeciale i radiologi i Region Sjælland blevet samlet til én regional enhed med samarbejde og beskrivelse på tværs af matriklerne. Vi forventer fælles RIS/PACS for Køge, Roskilde, Næstved og Nykøbing F sidst på året.

Denne stilling er med hovedarbejdssted og fremmøde i Roskilde, fysisk tjeneste på andre matrikler er muligt efter ønske og aftale. Stillingen er som udgangspunkt med vagt, idet vi har en døgndækket neuroradiologisk vagt med trombolysefunktion med 6 timers normtjeneste efterfulgt af rådighed fra hjemmet. Men hvis du af gode grunde ikke har mulighed for deltagelse i vagt, skal dette ikke afholde dig fra at søge denne stilling.

På matriklen i Roskilde er der udover neuroradiologi subspecialiserede radiologer i uro-, thorax- og onkoradiologi. På matriklen i Køge, som vi har et meget tæt samarbejde med, er der subspecialiserede radiologer i abdominal- og muskuloskeletal radiologi. Ved interesse kan der være mulighed for en delestilling i kombination med et andet subspeciale.

Sjællands Universitetshospital er i løbende udvikling og om nogle år forventer vi en sammenlægning af afsnittende Roskilde og Køge. Du vil således være med til at sætte præg på denne udvikling.

Vi har uddannelseslæger på alle niveauer, hvilket er med til at give et dynamisk og spændende arbejdsmiljø.

Afdelingen har en forskningsenhed, med hovedinteresse inden for MR og der planlagt ansættelse af en professor indenfor AI og Billeddiagnostik, således at der er mulighed for forskningsaktivitet ved interesse.

Transport: SUH Roskilde ligger lige ved Roskilde station, hvortil der er mange afgange til og fra København hver time med en rejsetid på ca. 25 minutter. Kommer du i bil, er der gode parkeringsmuligheder.

Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til ledende overlæge Anke Lundstrøm, [email protected] eller tlf.+45 23 32 72 87.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Anke Katrin Lundstrøm

Email
[email protected]

Stilling
Ledende overlæge

Telefon
47325300

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
034490

SPECIALE
Radiologi

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
6. maj 2024

ANSØGNINGSFRIST
23. maj 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2024

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560139//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.