Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationskonsulent til Tårnby Kommune

Tårnby Kommune



Du har din kommunikationsfaglige værktøjskasse i orden og din målgruppe for øje – uanset om du skal henvende dig til Tårnbys borgere, erhvervslivet eller pressen.
En typisk dag i jobbet som kommunikationskonsulent hos os kan se sådan her ud:

Du møder omkring kl. 08 og har lige tid til at småsludre med dine kollegaer, få en kop kaffe og danne dig et overblik over dagens opgaver, inden du skal med borgmesteren ud at indvie vores nye pumptrack-bane. Du har på forhånd skrevet hans tale i samarbejde med Center for Kultur og Fritid. Til indvielsen er det dig, der tager fotos, så du efterfølgende kan skrive en artikel til taarnby.dk og til vores facebook-side.

Det er også dig, der har kommunikationspostkassen med diverse henvendelser. Det er en opgave, du har hver 3. uge, men bare rolig, de to øvrige kommunikationskonsulenter holder også øje med postkassen, hvis du er væk, eller ved at drukne i mails. Vi går højt op i at skabe en god og professionel atmosfære, hvor vi hjælper hinanden.

En stor del af henvendelserne i kommunikationspostkassen kommer fra pressen, som vi ser som en væsentlig samarbejdspartner, der er med til at formidle information til borgere og erhvervsliv.

Nå men du er nu tilbage på kontoret, hvor du uploader dine fotos og går i gang med artiklen, der både skal godkendes af din chef og borgmesteren, så det er bare med at få den hurtigt færdig, mens den stadig er aktuel.

Så er det blevet frokosttid, og sammen med dine nærmeste kollegaer i team for Politik og Kommunikation går du i kantinen. Eftermiddagen bruger du på at besvare et par pressehenvendelser. TV2 Kosmopol vil gerne lave et indslag med borgmesteren om stormflodssikring, så ham går du lige ind til, så I kan få aftalen på plads. Du laver også et facebookopslag om, at vi er nomineret til KL’s klimapris, og så holder du møde med team kommunikation samt vores web-konsulent om, hvad I hver især sidder med, og om nogen har brug for sparring. Webkonsulenten fortæller blandt andet, hvilke artikler der har været de mest læste på vores hjemmeside den seneste måned.

Efter mødet har du lige 15 minutter til at afslutte dagen, og så siger du farvel til dine kollegaer, går ned ad trappen og ud af rådhuset. Udenfor skinner solen naturligvis.

Som kommunikationskonsulent vil dine opgaver bl.a. være at:

  • Være ansvarlig for pressekontakt.
  • Være med til at udvikle vores tilstedeværelse på sociale medier.
  • Skrive artikler, der gør vores hjemmeside levende og indholdsmæssigt interessant for borgere og erhvervsliv.
  • Udarbejde pressemeddelelser og kommunikationsstrategier i samarbejde med vores dygtige medarbejdere i de forskellige fagcentre. Du kommer til at samarbejde med mange forskellige fagligheder.
  • Skrive taler til borgmesteren og være medredaktør på borgmesterens nyhedsbrev.
  • Indgå i redaktionsarbejdet for den interne kommunikation. Du skal bl.a. opsøge, skrive og publicere relevante historier til vores intranet og medarbejdermagasin.
  • Bistå med kompetent rådgivning og sparring om både kommunikationsplanlægning og konkrete formidlingsopgaver.

Faglige krav og kompetencer

  • Du skal have en relevant uddannelse f.eks. som journalist, cand.comm. eller lignende. Det er et plus, hvis du er vant til at arbejde i en politisk styret organisation, fx en kommune eller region.
  • Du har en skarp pen, gerne politisk forståelse og sans for at formidle faglig viden tilpasset den relevante målgruppe.
  • Din digitale forståelse er i orden, og det er et plus, hvis du er vant til at arbejde med CMS. Vi bruger Umbraco.
  • Du er en holdspiller, der har let ved at indgå i et team og også ved at samarbejde med kollegaer med forskellige faglige baggrunde om at finde de bedste kommunikationsløsninger.

Vi kan tilbyde dig:
Du bliver en del af Center for Politik og Kommunikation som bl.a. yder sekretariatsbetjening til kommunalbestyrelsen, borgmesteren og direktionen. Vi er 23 medarbejdere i centeret med højtspecialiserede faglige baggrunde. Foruden generel sekretariatsbetjening arbejder vi bl.a. med køb og salg af fast ejendom, kommunikation, bolig- og erhvervsområdet. Vi har fokus på at arbejde helhedsorienteret og sætter pris på et godt og uformelt arbejdsmiljø. Dine nærmeste kollegaer arbejder med kommunikation, web og tværgående projekter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Pia Guilbert på [email protected] eller tlf. 32471210, kommunikationskonsulent Benedicte Rasmussen [email protected], tlf. 32471205 eller centerchef Yvette Kovács [email protected] tlf. 32 47 12 12

Deadline tirsdag den 21. maj 2024 kl. 12.00, og vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 22, hvorefter ansøgere der går videre til 2. samtale vil få udleveret en case. Vi ønsker, at du kan starte hos os den 1. juli 2023 eller snarest derefter

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link.

Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: [email protected].

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Yvette Kovács
Tlf.: 3247 1212

Pia Melander Guilbert

Benedicte Weimar Rasmussen

Ansøgningsfrist:
21. maj 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (21.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560169//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.