Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye leder af Indsatser for børn og unge?

Sønderborg Kommune



Vi søger en leder til vores indsatser på det specialiserede børn- og ungeområde, som vil være med til at skabe de bedste rammer for børn, unge og familier i udsatte positioner, som samtidig er stærk i samarbejdet internt i afdelingen og på tværs i organisationen.

Afdelingen består af:

  • Børneindsatser: Børnehuset og Familiekonsulenter.
  • Ungeindsatser: Ungehuset, Ungekonsulenter og Passagen.
  • Familieindsatser: Familiebehandlerteam og familieplejekonsulenter.
  • Familien Først.
  • Administrativt personale og servicemedarbejdere.

Afdelingen har i alt ca. 80 medarbejdere og er veldrevet med høj trivsel, lavt sygefravær og lav personaleomsætning.

Du refererer direkte til Børn- og Familiechefen og får den direkte ledelse af tre ledere, administrativt personale og servicemedarbejdere. Hertil kommer ledelsen af fem medarbejdere i indsatsen Familien Først, som understøttes af en socialfaglig konsulent. Du er ansvarlig for drift, økonomi og faglig udvikling i samarbejde med Børn- og Familiechefen og den øvrige ledergruppe.

Afdelingen arbejder pt. med at samle flere indsatser på én matrikel på Borgmester Andersens Vej i Sønderborg.

Vi regner med:

  • At du har erfaring med økonomistyring og processtyring og kan udvikle og implementere de linjer, som er lagt fra politisk hold, herunder Barnets Lov, genopretningsplanen ”Den sociale udviklingsplan” samt kvalificering og implementering af en analyse på det specialiserede børn- og ungeområde.
  • At du har relevant ledelseserfaring, gerne fra en politisk styret organisation, og ønsker at arbejde aktivt med MED-systemet.
  • At du kan arbejde tæt sammen med de øvrige afdelinger i Børn og Familie samt samarbejdspartnere for at skabe sammenhæng og kvalificere den nødvendige tværgående indsats.
  • At du har en relevant faglig uddannelse indenfor det specialiserede børn- og ungeområde eller lignende.
  • At du er åben og nysgerrig på de forskellige fagligheder på området og sammen med medarbejdere og ledere arbejder for at skabe de bedste rammer for børn, unge og familier i udsatte positioner.
  • At du er en god kommunikator med et stort overblik, der kan inddrage medarbejdere og samarbejdspartnere og opbygge tillid.
  • At du kan forholde dig til stor kompleksitet og sikre høj faglig kvalitet.
  • At du medbringer positiv energi og godt humør til arbejdspladsen.

Du kan forvente:

  • Fagligt dygtige og engagerede ledere og medarbejdere, der arbejder med kerneopgaven i fokus.
  • Et stærkt arbejdsfællesskab med øvrige ledere.
  • En grundig introduktion til kommunen og dine arbejdsopgaver.
  • En lederuddannelse, hvis lederuddannelse ikke er en del af dit cv.
  • Mulighed for at sætte dit aftryk på afdelingen inden for de fastlagte politiske linjer.

Der er ansøgningsfrist den 10. juni 2024.

Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles den 17. juni 2024 og anden samtalerunde den 20. juni 2024. Tiltrædelse den 1. august 2024.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Du vil møde et ansættelsesudvalg på syv personer til ansættelsessamtalen. Vi anvender personlighedstest og en case-opgave i ansættelsesforløbet. Vi indhenter referencer samt børne- og straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Du er velkommen til at kontakte Børn- og Familiechef Heidi Frederikke Jørgensen på tlf. 27 90 42 75, hvis du er nysgerrig på stillingen og/eller ønsker du en uddybet beskrivelse af arbejdsopgaverne.

Du kan læse Sønderborg Kommunes Ledelsesgrundlag HER, hvis du ønsker at kende vores måde at tænke og tale om ledelse på.

Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg

Ansøgningsfrist: 10 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sønderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2560474//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.