Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren regnskabsmedarbejder med kvalitet og kunderådgivning for øje – bliv en del af BDO i Sæby

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab



Går høj faglighed, nysgerrighed på at lære nyt og den nære kunderådgivning hånd i hånd hos dig? Hos os er svaret ja! Vi vækster på ydelser til vores kunder indenfor bogholderi, lønadministration og økonomistyring, og søger derfor endnu en god kollega til vores Business Services & Outsourcing team i Sæby. Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at læse videre.

Jobbet som regnskabsmedarbejder hos BDO
BSO-afdelingen servicerer BDO’s kunder med fleksible løsninger inden for alt fra fakturering til den overordnede økonomibaserede ledelsesrapportering, og du kan derfor se frem til en meget forskelligartet hverdag, hvor afveksling og udvikling er i højsædet.
Med stillingen følger en individuel tilpasning af din rolle, alt efter hvor du befinder dig, og hvilke kvalifikationer du kommer med – en dialog vi ser frem til at have med dig. Vi ser gerne, at du har bred erfaring inden for nedenstående områder, så du selvstændigt kan varetage egen portefølje, men vi opfordrer dig til at ansøge, selv hvis du ikke genkender dig selv i alle de beskrevne kvalifikationer. Vi sætter pris på forskellige perspektiver og erfaringer, og ser frem til at høre fra dig, hvis du mener, at du alligevel kan bidrage positivt til vores team.

Et udsnit af dine arbejdsopgaver kunne lyde:

  • Finansbogføring
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Moms
  • Månedsafslutning og rapportering
  • Afstemninger og klargøring til revisor
  • Lønadministration

I BDO er vores formål, at vi er mennesker, der hjælper mennesker med at realisere deres drømme. Med det følger en naturlig lyst til at hjælpe vores kunder med at navigere mod det, der skaber størst værdi for dem og deres virksomhed. Derfor ser vi gerne, at du jævnligt er på besøg hos dine kunder, så du møder dem, der hvor de er og i øjenhøjde.

Dine faglige kompetencer

  • Flair for IT og digitale værktøjer.
  • Regnskabsuddannet, evt. tidligere revisor, økonomiassistent, controller eller lignende.
  • Erfaring med økonomisystemer- især e-conomic.
  • Erfaren bruger af Excel.

Vi tilbyder dig
Du bliver en del af en arbejdsplads med 24 dygtige og smilende kolleger, der alle vægter en uformel omgangstone og et stærkt socialt sammenhold højt.

Du får et fagligt stærkt bagland at trække på, med mere end 1700 kolleger i Danmark, og direkte adgang til den nyeste viden og praksis, i en organisation hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

BDO prioriterer medarbejdertrivsel, et balanceret arbejdsliv og karriereudvikling højt, og vi tilbyder pensionsordning samt en lang række attraktive medarbejdergoder og rabatordninger. Derudover har du mulighed for at deltage i undervisning af og videndeling med kolleger rundt i hele landet.

Vi vil rigtig gerne høre noget mere om dig…
Så hvis jobbet lyder spændende, vil vi gerne læse dit CV.

I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.

Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Katharina Ottosen på +45 29266366.

Start vil være hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling: Sæby, Privat - 112

Placering: Sæbygårdvej, 25, 9300, Sæby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Kystvejen 29, 8000 Aarhus C

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560769//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.