Få opslag som dette inden alle andre

IT-medarbejder

Banedanmark



Vil du være bindeled mellem IT, den øvrige forretning og vores driftsleverandør med et særligt fokus på Life Cycle Management?

I Banedanmarks IT-driftssektion har vi ansvaret for de administrative IT-systemer. Vi har travlt og der er en stigende efterspørgsel på det, vi i sektionen leverer. Vi søger derfor en ny kollega. Du skal være med til at sikre kvaliteten af vores ydelser og styrke forretningsprocesserne. Du får et spændende job med engagerede kolleger. Du får mulighed for at bringe din faglighed i spil i en central rolle med fokus på Life Cycle Management for slutbruger devices, samt samarbejdet med vores driftsleverandør. Banedanmark IT består i alt cirka 90 medarbejdere og har ansvaret for drift, support og vedligehold af Banedanmarks admini­strative IT-systemer. Vi rådgiver Banedanmarks forretningsområder om udvikling og brug af infor­ma­tionsteknologi til bl.a. effektivisering og understøttelse af forretningsprocesser. Du træder ind i sektionen IT-drift, hvor vi er ca. 25 med­arbejdere, som indgår i tæt samarbejde, og løbende prioriterer tid til udvikling af kompetencer. Vi er fagligt engagerede, og vi løser vores opgaver gennem en uhøjtidelig omgangstone med plads til at involvere os i hinanden.

Procesorienteret Life Cycle- og Service Level Management

Du får ansvaret for at udvikle, implementere og vedligeholde Life Circle Management-processerne omkring PC’er, printere, mobile enheder samt AV-udstyr. Sammen med kollegaer sikrer du, at Banedanmark er i kontrol med sine enheder og du er i løbende kontakt med leverandører på de offentlige indkøbsaftaler. Vi ser gerne, at du har kendskab til styring af Windows via AD, SCCM og Intune. Det vil også være dig, som følger op på driftsleverancer fra vores underleverandører og har den løbende dialog med vores kunder for at sikre, at vores enheds-portefølje understøtter deres behov.

Du vil i tæt samarbejde med 3 medarbejdere inden for området få ansvar for afklaringer i forhold til vores driftsleverandør, f.eks. håndtering og afklaring ift. ServiceDesk, herunder følge status og skabe sagsoverblik i vores ITSM-system (ServiceNow).

Du skal være med til at udvikle, implementere og vedligeholde ITIL baserede SLM processer og værktøjer, som vores driftsleverandør skal følge. Det vil være din rolle som ejer at se til, at processerne er udarbejdet og opdateret.

Du skal være bindeled mellem IT, den øvrige forretning og vores driftsleverandører, så service­niveauet højnes. Du skal trives med ansvar og stå for opfølgning på, at målene og KPI’er i driftsaftaler opfyldes. Samtidig skal du håndtere henvendelser, eskalationer og give faglig vejledning.

Sparringspartner med driftserfaring

Vi forestiller os, at du enten er IT-autodidakt med flere års erfaring eller har en relevant IT-faglig uddannelse. Du har erfaring med IT-drift og ITIL-processerne i et integreret operationsmiljø fra en tilsvarende stilling, enten i en større offentlig eller privat virksomhed. Du får stor kontakt med kunder og kolleger, hvorfor sparring omkring komplekse organisatoriske og forretningsmæssige problemstillinger falder dig naturligt, og du har nemt ved at kommunikere it-faglige problemstillinger på en forståelig måde.

Herudover evner du at bevare roen og overblikket selv i forbindelse med komplekse problemstillinger, i en hverdag hvor beslutninger også til tider træffes hurtigt.

Du får en bred samarbejdsflade med kolleger og leverandører med forskellige faglige baggrunde og derfor ser vi gerne, at du god til at skabe kontakter og forstår, at man kommer lang ved at være serviceminded.

Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finans­ministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef/IT-driftschef Sus Bugge på 21717103.

For at søge stillingen, klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43

Ansøgningsfrist: 29 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560795//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.