Få opslag som dette inden alle andre

Udbudskonsulent til fremtidens grønne jernbane

Banedanmark



Vil du være med til at opbygge en organisation, der styrker effektive udbud i Banedanmark og præger udviklingen af fremtidens grønne jernbane?

Med infrastrukturplanen 2035 har regeringen valgt at lave en ambitiøs investering i Danmarks fremtidige infrastruktur. Dette betyder, at vores opgaveportefølje vokser, hvorfor vi i Banedanmark nu søger en udbudskonsulent mere til teamet, som vil være til at drive og lede udbudsprocesserne af de varer og tjenesteydelser, der skal sikre, at vi sammen får bygget en robust, bæredygtig og fremtidssikret jernbane.

Vær med til at drive og lede udbudsprocesserne og sikre værdifulde aftaler

Som udbudskonsulent vil du fungere som projektleder, der skal drive vores udbudsprocesser. Det vil det være din opgave at bistå med gennemførelse af udbud af varer- og tjenesteydelser inden for bl.a. specialdesignede sporkomponenter, nøgleressourcepersoner og store rammeaftaler samt kvalifikationsordninger på bygherreleverancer og øvrige jernbanetekniske varer. Herunder vil du være ansvarlig for gennemførsel af markedsdialoger, ledelse af arbejdsgrupper, koordinering af tekniske ressourcer mv.

Du bliver, sammen med ca. 15 gode kolleger, en del af Sourcing i Banedanmarks Ressourcedivision. Opgaveporteføljen er som nævnt dynamisk, og der er fokus på at udvikle og implementere strategiske initiativer, der kan understøtte resten af Banedanmarks mange indkøb. Vi arbejder struktureret med økonomiske analyser, kontraktstyring, kategoristyring, planlægning, procesledelse og ledelsesrapportering.

Du bliver en vigtig holdspiller i et velfungerende team med interne udbudskonsulenter, der i tæt samarbejde med alle områder af Banedanmark skal sikre gode aftaler på de rigtige produkter til fremtidens infrastruktur. Du får højt engagerede kolleger og en uformel, hyggelig og humoristisk tone. Teamet medvirker desuden til vidensdeling og kompetenceudvikling på udbudsområdet i hele Banedanmark.

Din hverdag bliver spændende og du får en bred kontaktflade i hele organisationen. Du testes konstant i dine styringsprocesser, da det bliver dit ansvar at sikre inddragelse af alle relevante interessenter. Dine primære samarbejdspartnere er teknikere og fagspecialister, men du kommer også til at arbejde sammen med analytikere, jurister, operationelle indkøbere mv.

Fokus på planlægning og evne til at samarbejde med mange forskellige interessenter

Din profil er ikke nødvendigvis specialiseret inden for udbud og projektledelse, men vi forestiller os, at du har erfaring med strategisk indkøb, udbud og ledelse af processer. Vi ser gerne, at du har en relevant akademisk baggrund, men dette er ikke et krav. Det vægter derfor positivt, at du har værktøjerne til at kunne tilrettelægge, lede og styre en udbudsproces fra behovet opstår til kontrakten skrives under.

Du skal være god til at opbygge relationer på tværs af organisationen, og som person evne at få folk med dig, samt at støtte og sparre med en bred vifte af faglige profiler.

Du skal være dygtig kommunikatør – både på skrift og i tale, og kunne lede workshops/arbejdsgruppes, samt omsætte faglige behov og ønsker til kravspecifikationer, tilbudslister og konkrete evalueringsmodeller.

Vigtigst er det dog, at du har interessen for udbud og projektledelse, og går nysgerrigt til dine arbejdsopgaver.

Der lægges i Banedanmark stor vægt på efteruddannelse og kompetenceudvikling i tæt samarbejde mellem dig og din leder ud fra dine ønsker.

Som person er du energisk, vedholdende og resultatorienteret, og kan håndtere, når tingene ikke altid følger planen, som de sjældent gør i komplekse projekter. Du er samtidig en holdspiller, der samtidig evner selvstændigt at lede en projektgruppe, tage initiativet og ikke mindst følge op.

Din nye arbejdsplads

I Banedanmark er der plads til alle. Vi har styrket arbejdet med diversitet og mangfoldighed, og har netop tilsluttet os det europæiske initiativ Women in Rail.

Du vil få arbejdssted på vores moderne og lyse hovedkontor centralt i København ved Dybbølsbro station og Fisketorvet.

Banedanmark kan desuden tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt teamleder for Sourcing Morten Dahl Bernhardt på [email protected] eller ring på 20239014. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende vurderer ansøgninger og indkalder til samtale. Send gerne dit eksamensbevis med ansøgningen.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionen.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43

Ansøgningsfrist: 28 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560799//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.