Få opslag som dette inden alle andre

Senior projektleder til komplekse renoveringsprojekter

Domea.dk



Drømmer du om at gøre en forskel, så kan vi tilbyde både attraktive byggeprojekter og en professionel byggeafdeling.

Og kan du tænke dig at udvikle og lede komplekse renoverings- og transformationsprojekter, der skaber bæredygtige boligafdelinger til glæde for nuværende og kommende beboere?

Så er jobbet som projektleder hos Domea.dk helt sikkert noget for dig.

Bygherre for lokale boligorganisationer
Som projektleder i vores byggeafdeling er din funktion at være bygherre for vores lokale boligorganisationer på komplekse renoverings- og transformationsprojekter. Du får den ledende rolle som bygherrens repræsentant over for sagens parter – internt såvel som eksternt. Projekterne spænder vidt – med fokus i denne stilling på større renoveringssager mellem 50 til 350 mio. kr.

Vi tilbyder et job med et selvstændigt ansvar, en stor jobmæssig afveksling samt en bred kontaktflade til boligorganisationer, kommuner og samarbejdspartnere.

De primære opgaver vil være:

  • Rådgivning af byggeudvalg og organisationsbestyrelse
  • Bygherrens projektledelse – med proaktiv initiering af samarbejdet mellem byggeriets parter og beboerdemokratiet hos kunderne
  • Indgå i dialog med kommuner og andre aktører, herunder Landsbyggefonden
  • Være med til at skabe nye helhedsplaner fra de indledende tanker frem til renoveringen er gennemført
  • Sikre projektgennemførelse med fokus på tid, økonomi og kvalitet
  • Relevante udviklingsprojekter fx inden for bæredygtighed, digitalisering, udvikling af koncepter.

Der vil desuden være gode muligheder for at deltage i udviklingsprojekter på tværs af afdelingen og Domea.dk, som igangsættes for at øge vores professionalisme, effektivitet samt kundeglæde. Vi har i afdelingen fast tid i kalenderen, hvor alle arbejder med udvikling, som metode til at sikre den faglige udvikling og fremdrift på vores interne og eksterne udviklingsprojekter.

Du bliver en del af stærkt team bestående af 16 projektledere i Høje-Taastrup. Opgaverne vil primært være for vores kunder på Sjælland.

Om dig
Vi søger en projektleder med følgende profil:

  • Minimum 5 års erfaring med projektledelse af større projekter inden for nybyggeri eller renovering.
  • Gerne erfaring fra bygherre- eller rådgiversiden med projektledelse
  • Det vil være en fordel med kendskab til den almene branche, samt erfaring med projekter støttet af Landsbyggefonden.
  • Interesseret i transformation af eksisterende bygninger og bæredygtighed.
  • Er god til målrettet og præcis kommunikation i såvel skrift og tale.

Som person er du struktureret og god til at planlægge og koordinere. Du har et godt menneskekendskab og trives med at arbejde både selvstændigt og i projektgruppe.

Domea.dk’s Byggeafdeling
Domea.dk er en af de almene byggeforretningsfører i Danmark, der bygger mest. Vores opgaver spænder fra små nybyggerier og renoveringsopgaver til store helhedsplaner og nybyggerier for almene boligorganisationer over hele landet. Vi har stor variation i porteføljen af byggerier herunder traditionelt boligbyggeri, bofællesskaber, plejehjem, ungdomscollege, boenheder til specialområdet og byggeri til understøttelse af nye boformer.

Samtidig arbejder Domea.dk målrettet på at blive og være en bæredygtig virksomhed, hvilket også gør sig gældende i vores byggeprojekter. Vi danner os helt konkrete erfaringer med bæredygtig nedrivning og genanvendelse, samtidig med at vi har gennemført flere vellykket transformationsprojekter.

Vi er 40 medarbejdere i byggeafdelingen og har en samlet portefølje på mere end 11 mia. kr. for planlagte og igangværende nybyggerier og renoveringer. Vores rolle er at være sparringspartner med den lokale boligorganisation og være den professionelle koordinerende projektleder, der styrer projekterne i hus. Arbejdet vil foregå i tæt sparring med kollegaer i Byggeri og Byudvikling og på de lokale servicecentre.

Vi er en gruppe med mange forskellige kompetencer og med erfaring fra både entreprenør- og rådgivningsbranchen. Ønsker du at være bygherre og få indflydelse på projekterne fra de helt tidlige faser til de afsluttende, hvor byggeriet overdrages til drift, så skynd dig og søge stillingen.

Vi hører gerne fra dig
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte byggechef i byggeri & byudvikling – øst, Rikard Nannestad på 40 48 76 82 eller direktør for byggeri & byudvikling Signe Fogtmann Sønderskov på 20 84 13 12.

Vi glæder os til at modtage dit CV senest den 1. juni 2024. Det er ikke et krav at vedlægge en ansøgning, men skriv som minimum et par linjer i dit CV om din motivation for at søge jobbet. Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og 24, men hvis den rette ansøgning kommer, så tager vi samtalen tidligere.

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Domea.dk



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Domea.dk

Oldenburg Alle 3, 2630 Taastrup

Domea.dk er en af Danmarks førende udbydere af administration og rådgivning, herunder byggeri og byudvikling, til den almene branche. Vores kunder er almene boligorganisationer, boligadministrationer og kommuner, der tilsammen ejer ca. 60.000 boliger over hele landet. Vores mission er ’Sammen gør vi Danmark til et bedre og billigere sted at bo’. Det opnår vi ved at forny det almene fællesskab, fokusere på bæredygtighed og realisere kundernes individuelle mål, visioner og drømme. Samtidig vil vi gerne forene vores medarbejderes drømme om det gode arbejdsliv med vores mål og ambitioner.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560835//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.