Få opslag som dette inden alle andre

Sund & Bælt søger projektleder der skaber fremdrift

Sund & Bælt



Vil du bringe din projektledererfaring endnu mere i spil, samtidig med at du bruger din specialisterfaring? Skaber du fremdrift og resultater og har du interesse for større fysiske projekter og miljø- eller trafikområdet? Så læs mere her og ansøg om at blive en del af vores miljø- og myndighedsafdeling i Sund & Bælt Projektudvikling.

Om os
Sund & Bælt Projektudvikling får aktuelt mange nye opgaver. Vi har fx ansvaret for at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering for Østlig Ringvej udenfor Københavns kyst, udarbejde en forundersøgelse af en stormflodssikring af hovedstadsområdet samt lave en forundersøgelse af en Als-Fyn forbindelse. Men flere store opgaver er på vej ind.

Vi arbejder efter en matrix-struktur, som tilbyder gode muligheder for at bruge vores kompetencer på tværs af flere projekter og dér, hvor vi hver især skaber størst værdi. Vores faglige baggrunde i Projektudvikling spænder bredt, men samarbejdet er præget at såvel højt fagligt niveau, som stor hjælpsomhed og engagement. Vi ved at vores indsats kan sætte et historisk aftryk på dansk infrastruktur i de kommende år. Projektudvikling har ca. 40 medarbejdere, der spænder fra ingeniører til specialister i terrestrisk og marin biologi, geologer, geografer, jurister, statskundskaber, mv. Herudover vil du komme til at arbejde sammen med en række eksterne miljørådgivere og specialister, ligesom du løbende deltager i møder med Transportministeriet, andre myndigheder og en række centrale interessenter.

Dine primære arbejdsopgaver
Du bliver projektleder for et af de nye projekter, som er på vej ind i Projektudvikling. Som projektleder er din væsentligste opgave at sikre koordinering og fremdrift i projektet, det omfatter blandt andet, at:

  • Planlægge og styre projektet, herunder at sikre forankring i projektets styregruppe
  • Koordinere på tværs af miljø og teknik spor
  • Samarbejde med myndigheder
  • Sætte din egen specialistviden i spil
  • Bidrage til løsningsorienteret kultur

I projektudvikling styrer vi projekter igennem såvel forundersøgelsesfaser som miljøkonsekvensvurdering, hvorfor indblik i forskellige typer af forundersøgelser samt i miljøvurderingsloven er en klar fordel. Afhængig af din erfaring og specialistviden kan du forvente at blive inddraget i opgaver på tværs af Projektudviklings opgaveportefølje. De konkrete opgaver vil afhænge af hvordan vi sammen finder ud af at bringe dine styrker i spil så de skaber størst værdi for vores samlede ansvarsområde.

Om dig
Du har erfaring med at skabe fremdrift og resultater som projektleder af komplekse projekter, der kræver koordinering mellem flere parter og inddragelse af interessenter. Vi forestiller os at du har været projektleder hos en bygherre, miljørådgiver eller i en politisk styret organisation inden for miljø-, energi- eller teknikområdet. Erfaring med politisk betjening er en fordel.

Vi forventer, at du har erfaring med og indsigt i miljø- og klimadagsordener på et niveau, som gør dig i stand til at forholde dig kritisk til rådgiverens leverancer, så det sikres en miljøkonsekvensvurdering af høj kvalitet.

Vi forventer endvidere, at du har erfaring med interessentvaretagelse, således at der sikres, at borgere og øvrige interessenter oplever Sund & Bælts håndtering af miljøkonsekvensprocessen som en professionel og åben proces.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Kommunikere godt både skriftligt og mundtligt
  • Arbejder struktureret og har et godt overblik
  • Lytter, er tillidsvækkende og god til at samarbejde
  • Tager initiativ og proaktiv
  • Er ansvarsbevidst og følger dine opgaver til dørs
  • Inddrager dine kollegaer og er nysgerrig på at udnytte det store faglige netværket i Sund & Bælt

Vi tilbyder
Som en del af Sund & Bælt Projektudvikling får du mulighed for at sætte dit eget aftryk på større kommende infrastrukturprojekter i Danmark.

Din arbejdsdag bliver udfordrende og alsidig og du kommer til at arbejde sammen med kolleger på tværs af organisationen med forskellig baggrund og en uformel omgangstone. Din arbejdsplads bliver i København, hvor Sund & Bælt har sit hovedsæde på Vester Søgade 10, tæt på Vesterport station.

Stillingen er med reference til Miljø- og Myndighedsdirektør i Projektudvikling, Christina Berlin Hovmand.

Løn
Vi tilbyder en lønpakke efter kvalifikationer, samt sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Ansøgning
Send din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser senest den 5. juni 2024 via nedenstående link.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Miljø- og Myndighedsdirektør Christina Berlin Hovmand på telefon +45 26 31 43 13 eller projektleder Christina Lohfert Rolandsen på +45 30 27 72 51.

Om Sund & Bælt
Sund & Bælt er et statsejet selskab under Transportministeriet, med ansvar for planlægning, etablering og drift af en række faste forbindelser i Danmark, herunder Femern, Øresund og Storebælt. Du kan læse mere om koncernen på www.sundogbaelt.dk.

Afdeling: Projektudvikling

Ansøgningsfrist: 05 June 2024

Placering: VS / Vester Søgade 10, 1601, København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sund & Bælt



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sund & Bælt

Vester Søgade 10, 1601 København V

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S og BroBizz A/S.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560837//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.