Få opslag som dette inden alle andre

Student til Nykredit Portefølje Administration A/S

Nykredit



Har du lyst til et spændende og udviklende studiejob i et dynamisk team, der har ansvaret for samarbejdet med Nykredit Portefølje Administrations kunder og er i kontakt med en lang række globale porteføljeforvaltere?

Student med flair for tal og kommunikation
Du bliver en del af teamet som er bindeled mellem vores kunder, interne interessenter og porteføljeforvaltere, som er beslutningstagerne for investeringerne i foreningerne Nykredit Portefølje Administration administrerer. Dine opgaver i teamet vil blandt andet bestå af følgende:

  • Besvare kundehenvendelser fra investment managers og institutionelle investorer.
  • Løbende dialog med porteføljeforvaltere om investeringsretningslinjer.
  • Udtræk af data til brug for analyser og kundemateriale.

Din primære opgave består i at tilsikre den daglige løsning af opgaver relateret til daglige kundehenvendelser, værdipapirhandler og emissioner/indløsninger, som er centrale for de administrerede foreninger. Endvidere har vi konstant fokus på vedvarende forbedringer og optimeringer af vores processer og arbejdsgange samt andre projekter, som du vil blive en del af. I løbet af kort tid vil du hurtigt gå ind i den daglige dialog med de over 100 globale porteføljeforvaltere og behandle deres forespørgsler, som spænder vidt.

Brænder for at få foden indenfor i den finansielle verden
Det er vigtigt, at du fagligt udmærker dig, og at du har ambitioner om at udvikle dit kendskab til Investment Banking. Du nærmer dig færdiggørelsen af en økonomisk bacheloruddannelse på KU eller CBS, har færdigheder i IT og har en grundlæggende interesse for investering og finansielle produkter. Optimalt set har du erfaring med programmering i Excel (VBA), SQL eller Power BI mv., men det er ikke et krav.

Du er initiativtagende, ansvarsbevidst og struktureret
Du arbejder med sans for kvalitet, har fokus på detaljerne, kan overskue helheden samtidig med, at du overholder daglige deadlines. Vi lægger vægt på, at du er engageret, nysgerrig og har stort gåpåmod. Du får en bred kontaktflade, hvor gode samarbejdsevner, samt en positiv indstilling er afgørende for din succes. Du evner at forholde dig kritisk til data og talmateriale. Du er en god holdspiller, og du forstår at arbejde målrettet med såvel fælles som egne mål. Du kan derudover begå dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

Din nye arbejdsplads
Nykredit Portefølje Administration A/S er Danmarks største investeringsforvaltningsselskab i fortsat vækst. Vi tilbyder etablering og administration af investeringsforeninger og kapitalforeninger. Selskabet er Danmarks ledende investeringsforvaltningsselskab med over 1.000 mia. DKK under administration. Du bliver en del af et ungt team med engagerede og hjælpsomme kolleger, hvor faglighed og professionelle løsninger er i daglig fokus. Holdånd, kampgejst og godt humør betyder meget for os. Vi har en frisk og uformel omgangstone og lægger vægt på et positivt samarbejde.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of Portfolio Management Christian Rye Holm på tlf. 44 55 93 97 eller COO Jakob Niss Arfelt på tlf. 44 55 90 69.

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Om Nykredit
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af dine personoplysninger her.

By
København

Ansøgningsfrist
24-05-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560848//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.