Få opslag som dette inden alle andre

Senior-/privatrådgiver til Center Hørsholm

Nykredit



Vil du gøre drømme til virkelighed? Vær med til at sikre at vores kunder får det optimale ud af deres økonomi, så de kan leve det liv, de drømmer om. Med din egen kundeportefølje får du mulighed for at skabe varige relationer til dine kunder.

Dit kommende job
I Nykredit har vi et klart mål om at være boligejernes foretrukne finansielle partner og deres førstevalg hele vejen rundt om deres økonomi. Som rådgiver skal du gøre alt for at give vores kunder den bedste rådgivning, hvilket indebærer, at du er nysgerrig og opsøgende. På den måde bliver du bekendt med alle kundens behov – også dem, de ikke selv kender. Du får en bred produktportefølje og en række digitale værktøjer at gøre godt med, og kombineret med din høje faglighed formår du at finde den bedste løsning til netop de kunder, du arbejder med.

Dine ansvarsområder bliver at:

  • rådgive og håndtere din egen kundeportefølje
  • identificere dine kunders individuelle behov og sammensætte præcis den løsning, der passer til dem
  • opbygge varige relationer gennem kvalificeret dialog
  • være på forkant med dine kunders behov ved løbende at følge op på deres ønsker og drømme
  • skabe et godt samarbejde med vores mæglere.

Din erfaring
Du er finansielt uddannet og kan rådgive om lån, daglig økonomi, opsparing og drømmeprojekter. Samtidig er du ambitiøs, og du formår at skabe den tætte kundedialog gennem kompetent rådgivning og dyb kundeforståelse. Dermed sikrer du både tilfredse kunder og tager endnu et skridt på vejen i din egen karriere.

Din nye arbejdsplads
I Center Hørsholm har vi et højt aktivitetsniveau. Vi er et team af 16 dygtige og engagerede kolleger, hvor stor arbejdsglæde og gode resultater betyder meget for os. Du får mulighed for at arbejde med alle typer af (hel)kunder, deltage i vores tætte mæglerrelationer, samt dyrke samarbejdet med vores specialister. Vi har en frisk og uformel omgangstone, og vi lægger stor vægt på et positivt samarbejde, der giver dig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Vi arbejder målrettet mod at sætte Hørsholm på landkortet gennem lokale arrangementer samt udbygning af netværk.

I Nykredit prioriterer vi udvikling og muligheder for alle medarbejdere, der vil og kan. Vi spotter talenter, giver dig ansvar og understøtter din udvikling, uanset om du er ny medarbejder, specialist eller leder. Hos os vil du opleve, at gensidig tillid og respekt er bærende elementer i vores kultur og måden, vi møder vores kunder på. Sammen arbejder vi for at skabe overblik og tryghed for vores kunder – og muligheder for dig.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed eller arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Helle Laugesen på 40 73 45 95 / [email protected] eller privatkundechef Joachim Møller på 26 34 35 12 / [email protected]. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Om Nykredit
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af dine personoplysninger her.

By
Hørsholm

Ansøgningsfrist
24-05-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560853//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.