Få opslag som dette inden alle andre

Rådgiver til Nykredit i Frederikssund

Nykredit



Motiveres du af forretninger, rådgivning og dialog i øjenhøjde? Værdsætter du et tæt kollegialt samarbejde? Tør du være stolt af din arbejdsplads ? Så er det måske lige præcis dig jeg søger!

Jobbet i Frederikssund
Som rådgiver i Nykredit i Frederikssund, har du ansvaret for, at vores kunder oplever finansiel tryghed. Det sker gennem din rådgivning, omkring hele kundens økonomi. Vi har et stort fokus på proaktivitet mod kunderne, så vi får ydet rette rådgivning i rette tid.

Nykredit i Frederikssund har gode samarbejder, og ønsker gerne flere, med de lokale mæglere, skoler og foreninger, ligesom vi deltager i lokale aktiviteter, der øger sundhed og synlighed. Vi ønsker at øge vores markedsandel, både blandt privat- og erhvervskunder, og ser den lokale involvering som en vej dertil.

I Frederikssund har vi et stærkt sammenhold blandt kollegerne, og medarbejdertilfredsheden er høj. Der er fokus på, og plads til, at den enkelte kan udvikle sig efter ønske. Sammenholdet bygger på høj grad af ærlighed og gennemsigtighed.

Din profil
Du er finansielt uddannet, har god erfaring med rollen som rådgiver og ønsker at rådgive bredt og skabe gode kundeoplevelser.

Du er ambitiøs, forretningsorienteret og forstår at flette det sammen med at være nysgerrig og lyttende overfor kunderne.

Du har lyst til udvikling og til at bidrage til et teams arbejdsglæde, medarbejdertilfredshed, resultater og udvikling.

Din nye arbejdsplads
I Nykredit vil vi skabe overblik, muligheder og tryghed for vores kunder. Vi vil engagere os i, hvad de drømmer om, og hvad der bekymrer dem – så vi sammen kan finde de rigtige løsninger. Og fordi vi er foreningsejede, kan vi som noget helt særligt give tilbage til kunderne, når det går godt.

I Nykredit tror vi på hele Danmark. Vi er ejet af en forening af boligejere og virksomheder, der bor og driver virksomhed i hele landet, og så er vi Danmarks største udlåner. Vi ser det som vores særlige ansvar at være til stede med økonomiske løsninger i by og på land. Til hver en tid.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Dennis Kastberg på 24 78 21 65 / [email protected]. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi inviterer løbende til samtaler.

Om Nykredit
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af dine personoplysninger her.

By
Frederikssund

Ansøgningsfrist
24-05-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560860//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.