Få opslag som dette inden alle andre

Databeskyttelseskonsulent/GDPR-jurist

Aalborg Kommune



Databeskyttelseskonsulent/GDPR-jurist

Del jobopslag ved at kopiere linket

Databeskyttelseskonsulent/GDPR-jurist til Sundhed og Kultur, Aalborg Kommune

Brænder du for persondatalovgivningen, og motiveres du af en arbejdsdag fyldt med udfordrende juridiske problemstillinger, ansvar og gode kolleger? Så er det måske dig, vi søger til Ledelsessekretariatet i Sundhed og Kultur.

Vi søger en jurist/erhvervsjurist, der kan sin GDPR-jura, og som vil have det som sin hovedopgave at sørge for, at Sundhed og Kultur overholder reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Du vil skulle understøtte Sundhed og Kulturs arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed på tværs af forvaltningen.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Rådgive i forhold til databeskyttelseslovgivningen og forvaltningsretten.
  • Kvalitetssikre og videreudvikle interne procedurer, vejledninger, værktøjer mv. i relation til GDPR.
  • Rådgive og sparre med forvaltningens medarbejdere om databeskyttelsesreglerne, herunder igangsætte løbende awarenes og skabe bevidsthed om vigtigheden af databeskyttelse.
  • Håndtere sikkerhedsbrud og bistå i forbindelse med IT-revision.
  • Besvare borgerhenvendelser om fx sletning, berigtigelse og sikkerhedsbrud.
  • Rådgive om og kvalitetssikre databehandleraftaler.
  • Medvirke ved arkitekturscreening i forbindelse med ibrugtagning af nye systemer.
  • Være forvaltningens kontaktperson i forhold til Datatilsynet og Aalborg Kommunes databeskyttelsesrådgiver, herunder medvirke ved løsning af databeskyttelsesrådgiverens kontrolopgaver.
  • Repræsentere forvaltningen i kommunens tværgående databeskyttelsesgruppe.

Ud over GDPR kan der også blive tale om opgaver inden for andre juridiske områder, herunder forvaltningsretten, kommunalretten og sundhedslovgivningen.

Vores nye kollega
Din uddannelsesmæssige baggrund er cand.jur eller cand.merc.jur. Det vil være en klar fordel, hvis du har relevant erfaring fra en lignende stilling i en offentlig organisation.

Vi har en forventning om, at du:

  • Har kendskab til og interesse for databeskyttelse og informationssikkerhed, og trives i krydsfeltet mellem IT og jura.
  • Er godt bekendt med forvaltningsretten og de særlige regler, der gælder for opgaveløsningen i den offentlige forvaltning.
  • Har et højt fagligt niveau og motiveres af at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger.
  • Trives med frihed under ansvar, er initiativrig, struktureret og tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs.
  • Er pragmatisk, evner at prioritere og at omsætte databeskyttelsesreglerne til løsninger i praksis.
  • Er opsøgende, god til at skabe relationer og til at samarbejde.
  • Evner at formidle juridisk viden på en enkel og forståelig måde til andre, der ikke har samme faglighed som dig.
  • Er serviceminded, og har en tilgang til opgaverne, som er kendetegnet ved ordentlighed og grundighed.
  • Er en god kollega, der bidrager til et godt arbejdsklima både fagligt og socialt.

Hvad kan vi tilbyde dig
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job på en fleksibel arbejdsplads, hvor der lægges vægt på trivsel, godt kollegaskab og en uformel omgangstone. Du får dygtige kolleger, gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt stor indflydelse på de daglige arbejdsopgaver og deres tilrettelæggelse.

Du vil få en bred kontaktflade både i Sundhed og Kultur og til medarbejdere i kommunens andre forvaltninger, herunder databeskyttelseskonsulenterne i de øvrige forvaltninger, Aalborg Kommunes databeskyttelsesrådgiver og juristerne i forvaltningen for Økonomi og Erhverv. Du vil i det daglige desuden få et tæt samarbejde med forvaltningens Økonomi og IT-kontor, da en del af opgaverne løses i fællesskab med forvaltningens IT-sikkerhedsleder.

Hvem er vi
Sundhed og Kultur løser opgaver inden for sundhed, kultur, fritid, landdistrikter, biblioteker, lokalhistorie og borgerservice.

Jobbet er i forvaltningens centrale ledelsessekretariat, der er en stabsfunktion under direktøren. Afdelingen består ud over Ledelsessekretariatet af Aalborg Kommunes Borgerservice.

I sekretariatet løser vi opgaver for Sundheds- og Kulturudvalget, rådmanden og direktøren. Vi har her ud over opgaver inden for kommunikation, arbejdsmiljø og HR, tilgængelighed, projektdeltagelse samt forvaltningens generelle udviklingsområder i øvrigt. Sekretariatet har en bred berøringsflade med hele forvaltningen og resten af Aalborg Kommune.

Arbejdsstedet er Danmarksgade 17, 9000 Aalborg, hvor også forvaltningens kultur-, fritids- og landdistriktsafdeling samt dele af sundhedsafdelingen hører hjemme.

Tiltrædelse
Tiltrædelse hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem KL og DJØF.

Der indhentes referencer inden endelig ansættelse.

Vil du vide mere
Er du interesseret i yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Henriette G. Schilder på tlf. 2520 1922 eller IT-sikkerhedsleder Mikael Steen på tlf. 2520 0046.

Du kan læse mere om Aalborg Kommune her:

Om Aalborg Kommune

og mere om Sundhed og Kultur her:

Om Sundhed og Kultur

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag, den 29. maj 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 10. og den 13. juni 2024.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk
Ansøgningsfrist
29.05.2024

Kontaktperson
Henriette Gyldenhof Schilder +4599311922

Stillingskategori
Administration og sagsbehandling

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2561179//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.