Få opslag som dette inden alle andre

Chef for Økonomi og Data til forvaltningen Senior og Omsorg i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune



Chef for Økonomi og Data til forvaltningen Senior og Omsorg i Aalborg Kommune

Del jobopslag ved at kopiere linket

Det kommunale ældre- og sundhedsområde står over for en spændende tid med nye måder at tænke velfærd. En ny ældrereform sætter fokus på øget selvbestemmelse og på nye måder at samarbejde, mens Sundhedsstrukturkommissionen vil styrke snitfladen til sygehusvæsenet og praksissektoren. Alt dette kalder på innovation af arbejdet med økonomisk styring og dataunderstøttelse. Innovation med afsæt i klare strategiske valg, høj faglighed og en vilje til at løfte ældre- og sundhedsområdet ind i en ny tid med fokus på kerneopgaven

Vi søger en ny chef for Økonomi og Data. Du skal have et skarpt strategisk blik, have modet til at tænke nyt og så skal du kunne lede en ambitiøs udvikling af de styringsmæssige rammer og en praksisnær dataanvendelse, hvor AI spiller en central rolle. Motiveres du af at lykkes i samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere i en af landets største velfærdsforvaltninger? Har du modet og beslutsomheden til at lede i en spændende tid med nye dagsordner og stor politisk bevågenhed? Så er det dig, vi søger!

Senior og Omsorg er en veldrevet og udviklingsorienteret forvaltning. Vi har en sund økonomi, en sikker styring og en fremtrædende rolle i det nationale dataarbejde. Vores ”Frihedsbrev” giver Senior og Omsorgs ledere og medarbejdere frihed til at handle, så kerneopgaven løses bedst muligt og til glæde for borgeren. Frihedsbrevet er en klar og entydig invitation til at tænke nyt, udfordre vante tankegange og tage en risiko, når vi tror, det nytter.

Stillingen som chef for Økonomi og Data tilbyder et stort og varieret ledelsesmæssigt rum, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen i et tæt samarbejde med dine medarbejdere og med resten af organisationen. Du vil blive en central spiller i vores ledergruppe i Administrationsafdelingen og i forvaltningens strategiske cheflag.

Du bliver personaleleder for en gruppe engagerede og dygtige medarbejdere, der tager et fælles ansvar for at udvikle arbejdsfællesskabet. Vi har en bred personalesammensætning med ca. 18 medarbejdere, og vi er uddannelsessted for kontorelever. Du kommer ikke til at stå alene. Du leder sammen med og gennem andre og bliver understøttet af en faglig koordinator for den økonomiske drift og af en chefkonsulent med personaleansvar for datateamet.

Du bliver mødt af et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde i TRIO mellem ledelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant og af en medarbejdergruppe med en fælles vision for det gode arbejdsmiljø, hvor høj faglighed er afsæt for trivsel og udvikling.

Stillingen tilbyder meget. Derfor har vi også nogle forventninger til dig:

  • I Senior og Omsorg samarbejder vi på tværs for at lykkes i fællesskab. Derfor forventes det, at du kan bringe stærke relationelle kompetencer ind i det tværgående samarbejde, og at du evner at motivere og inspirere organisationen. Du er lyttende, men beslutsom og står fast, når det gælder.
  • Vi søger en chef med stor indsigt i kommunal økonomi og styringsvilkår samt en interesse for potentialer og anvendelsesmuligheder for data til at styrke velfærden.
  • Vi forventer, at du er analytisk skarp og kan navigere sikkert mellem politiske beslutninger, organisationens forskelligrettede behov og medarbejdernes hverdag. Du formår at lede både opad, nedad og udad.
  • Du har en relevant videregående uddannelse på AC-niveau.
  • Du har erfaring med personaleledelse og har lyst til at udvikle samarbejdet i TRIO. Du formår at bringe medarbejdere og deres forskellige fagligheder i spil – viser tillid og giver opbakning. Du viser retning og tør tage snakken – også om det, der er svært.

Er det en opgave, ramme og kultur, du føler dig fristet af, kan du læse meget mere om organisationen på (Senior og Omsorg (aalborg.dk))

I Senior og Omsorg er vi mere end 4.000 ansatte, der hvert år er i kontakt med flere end 15.000 mennesker, som på den ene eller anden måde har brug for vores støtte og omsorg i hverdagen. Vi bevilger og leverer ydelser som personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp, madservice, træning, genoptræning, hjælpemidler samt plejeboligtilbud til voksne - en bred og tværfaglig indsats, der skal fremme den enkeltes mulighed for at leve et så uafhængigt liv som muligt.

Administrationsafdelingen arbejder på at sikre de bedste rammebetingelser og understøtte og inspirere forvaltningen i arbejdet med Senior og Omsorgs kerneopgave med at fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv. Administrationsafdelingen består ud over Økonomi og Data af:

  • IT og Digitalisering der IT-understøtter og udvikler forvaltningens digitale løsninger
  • Teknisk Service med tekniske opgaver vedr. forvaltningens bygninger, biler og tekniske anlæg

Økonomi og Data er en tværgående funktion i Senior og Omsorg med en bred snitflade til hele organisationen. Vores fokus er udvikling af både den økonomiske styring og den databaserede beslutningsstøtte i forvaltningen.

Vi skaber og synliggør råderum til politiske prioriteringer og til den løbende udvikling af vores vigtige velfærdsområde. Vi anvender data som en ressource til at udvikle og styrke løsningen af kerneopgaven. Det gør vi i samspil med medarbejdernes faglighed og med nysgerrighed på nye måder at bringe data i spil.
Vi varetager den tværgående styring og økonomiske administration i forvaltningen og skaber grundlaget for en effektiv administrativ drift. Vi holder også styr på forvaltningens bygninger og biler.

Arbejdsstedets adresse:
Senior og Omsorg, Storemosevej 19, 9310 Vodskov.

Vil du vide mere?
Hør Administrationschef Sidse Kristensen fortælle om stillingen i videoen:

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte Sidse Kristensen på tlf. +45 25 20 54 56 for yderligere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter Cheflønsaftalen mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Stillingen tiltrædes den 8. august 2024.

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 3. juni 2024 med en eventuel 2. samtalerunde mandag den 17. juni 2024.

Ansøgere, der går videre til 2. samtale, vil inden samtalen blive bedt om at gennemføre en kompetenceprofil og vil også blive stillet en opgave.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk
Ansøgningsfrist
27.05.2024

Kontaktperson
Sidse Kristina Kristensen +4599315456 +45 25 20 54 56

Stillingskategori
Ledelse

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2561183//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.