Få opslag som dette inden alle andre

Ledelsesstærk og udviklingsorienteret museumsdirektør til Vesthimmerlands Museum

Asgaard Recruitment



Vesthimmerlands Museum, en faglig stærk kulturinstitution placeret i hjertet af Nordjylland med en historisk attraktion på UNESCO verdensarvsliste, søger en visionær og dynamisk direktør til at lede og videreudvikle museets drift og strategiske initiativer. Som direktør vil du stå i spidsen for et engageret team og sikre, at museet fortsat er et centralt kulturelt samlingspunkt i kommunen.

Vesthimmerlands Museum er et statsanerkendt museum for arkæologi og nyere tids kulturhistorie med Vesthimmerland som geografisk ansvarsområde. Museet drives af 12-14 fastansatte samt flere projektansatte og sæsonansatte formidlere i tæt samarbejde med støtteforeninger, der har mange engagerede frivillige. Museet består af flere lokationer rundt omkring i Vesthimmerland, hvor du vil få til opgave at drive og udvikle museets aktiviteter og tilbud på tværs af disse. Der er gang i mange spændende tiltag, og museet har potentialet til at vækste yderligere.

Vesthimmerlands Museum som arbejdsplads
Som arbejdsplads er Vesthimmerlands Museum et godt sted at arbejde. Der er tale om et dynamisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er passionerede omkring deres fagområder. Administrationen har base i Aars, hvor der hersker en god ånd og høj medarbejdertrivsel på trods af høj aktivitet og mange store projekter. Medarbejderne gør en dyd ud af at vise interesse på tværs af fagområderne og sammen brænder de for at fremme Vesthimmerlands arkæologi og historie.

Museet favner bredt både fagligt og geografisk, så du får også en unik mulighed for at præge og udvikle museets fremtid med plads til nye initiativer.

Stillingen
I stillingen som direktør udfylder du en central rolle i en vækstende kulturinstitution. Du kommer til at arbejde tæt sammen med museets bestyrelse og ledende medarbejdere for at udvikle og implementere strategiske planer, der sikrer museets fortsatte vækst og relevans. Du får det fulde ansvar for alle aspekter af museets funktion, herunder økonomistyring, administration, personaleledelse og udvikling af museets fysiske rammer.

Du vil få en synlig rolle både internt og eksternt, hvor du ud ad til skal skal styrke museets profil og synlighed i den lokale, nationale og internationale bevidsthed. Museet er i rivende udvikling og har gang i flere store projekter. Herunder særligt udviklingen af Aggersborg, der sammen med de fire andre danske ringborge blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 2023. Museet i Per Kirkebys hus i Aars og Stenaldercenteret i Ertebølle skal løbende drives og udvikles. Dertil kommer et samarbejde med Naturstyrelsen og Aalborg Universitet, hvor den gamle anstalt for ”asociale, kriminelle, moralsk åndssvage” mænd på Livø skal gøres tilgængelig for offentligheden.

Ansvarsområder:

  • Udvikling og implementering af strategiske planer i samarbejde med museets bestyrelse.
  • Daglig drift af museet, herunder økonomistyring, personaleledelse og udvikling af museets fysiske rammer.
  • Sikring af finansiel bæredygtighed gennem offentlig finansiering, fundraising og udvikling af nye indtægtskilder.
  • Styrkelse af museets profil og synlighed både lokalt, nationalt og internationalt.
  • Opbygning og vedligeholdelse af netværk med andre kulturinstitutioner, lokale og nationale myndigheder samt internationale organisationer.

Faglig funderet og strategisk stærk direktør
Stillingen ønskes besat af en person med en relevant museumsfaglig uddannelse og med en indsigt i de aktuelle fagområder. Om det er med en baggrund i historie, arkæologi eller noget tredje er mindre vigtigt, men du skal have forståelse for, at det er en videnskabelig institution, som ikke alene står for formidling, men også forskning og læring. Vesthimmerlands Museum er kendetegnet ved høj faglig integritet og medarbejdere, der tager deres ansvar alvorligt.

Der vil ligge et stort ledelsesmæssigt ansvar på dine skuldre, hvorfor det er vigtigt, at du trives i denne rolle. Du behøver ikke nødvendigvis at have haft ledelsesansvar på direktørniveau, men du skal have mod på opgaven og vide, hvad god ledelse indebærer. Yderligere vægtes den administrative og økonomiske erfaring tungt, og det forventes, at du kan tage styringen herpå.

Som person skal du nyde at formidle og forstå at netværke – både med potentielle eksterne samarbejdspartnere samt lokale og nationale myndigheder, men også den store gruppe af frivillige ildsjæle, som museet er afhængige af. Rollen er præget af stor alsidighed, og du vil få en dynamisk hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Kvalifikationer:

  • En relevant videregående uddannelse inden for kulturledelse, historie, arkæologi, etnologi eller lignende.
  • Gerne ledelseserfaring og gerne fra en kulturinstitution.
  • Stærke ledelses- og organisationskompetencer.
  • Erfaring med budgetlægning og økonomistyring.
  • Fremragende kommunikationsevner på dansk og engelsk.
  • Evnen til at arbejde strategisk og resultatorienteret.
  • Gerne erfaring med fundraising og udvikling af partnerskaber.

Er du interesseret i at blive museets nye direktør? Så søg stillingen via linket i højre side. Hvor Asgaard Recruitment normalt kun beder om et motiveret CV, så vil vi til denne stilling også anmode om en ansøgning, hvor du uddyber din motivation og ambition for stillingen.

Del jobbet her:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Asgaard Recruitment



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Asgaard Recruitment

Langerak 17, 9220 Aalborg

Hos Asgaard Recruitment hjælper vi virksomheder med at rekruttere medarbejdere med de rette faglige og personlige kvalifikationer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2561206//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.