Få opslag som dette inden alle andre

Socialfaglig koordinator til Distrikt Midt i Familieafdelingen i Høje Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune



Ønsker du et job med høj grad af indflydelse og medansvar, og hvor vi alle har fokus på implementeringen af barnets lov og mere inddragelse af barnet, rettigheder, mere fleksibelt sagsflow, så læs videre.

Lidt om os
Familieafdelingen består af 5 teams, der er distrikt inddelt i henholdsvis Midt, Vest, Øst, Anbringelsesteamet og Specialrådgivnigen. Rådgiverne i disse grupper varetager undersøgelsessager, indsatser og barnetsplan mv. i sagerne, således at borgerne får en fast rådgiver fra deres sag starter i afdelingen. Vi har et akutteam, der håndterer alle akutte sager. I Familieafdelingen har vi også familieplejekonsulenter, skolekonsulent og fremskudte børn-ungerådgivere tilknyttet alle skoler og daginstitutioner.

Vi vægter samarbejdet med byens skoler, daginstitutioner og andre samarbejdspartnere højt for at sikre indsatser hele vejen rundt om familien og så tæt på almenområdet som muligt. Vi arbejder ud fra den løsningsfokuserede tilgang og en tænkning om, at familierne er ekspert i eget liv og skal være medskaber af løsningerne i deres familie.

Vi benytter os af sagsstyringssystemet DUBU, og da vi har været pilotkommune, er vi godt i gang og har kvalificerede superbrugere. DUBU understøtter Integrated Children System (ICS), hvilket der arbejdes ud fra i Familieafdelingen.

Om arbejdspladsen
Vi flyttede i februar 2023 ind i vores nye Rådhus, som har vundet arkitektur-kategorien i Berlingskes Byens Bedste. Arbejdspladsen er moderne indrettet og med en skøn tagterrasse og god kantine. Der er mulighed for at være en del af forskellige foreninger, som er aktive på arbejdspladsen. Vi vægter et godt socialt sammenhold og har ofte sociale arrangementer på og udenfor arbejdspladsen.

Vi tilbyder:

  • Et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar
  • En enestående mulighed for at være en del af, og bidrage til udviklingen af den forebyggende indsats i en kommune, der har sat forebyggelsesindsatsen højt på dagsordenen.
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, drevet af visioner og et højt ambitionsniveau.
  • Faglig sparring fra engagerede kolleger, ledere og samarbejdspartnere
  • Strategisk kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads der vægter det kollegiale fællesskab, med fokus på den fælles opgaveløsning
  • Gode kollegaer og et godt kollegialt sammenhold.

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, gerne med en efter- eller videreuddannelse
  • Har flere års erfaring som myndighedssagsbehandler indenfor børneområdet
  • Er juridisk skarp på barnets lov, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven
  • Kan navigere i bredden med undersøgelses- og foranstaltningssager, såvel som børne- og ungesager.
  • Har erfaring med oplæg til Børn- og Ungeudvalget
  • Kan yde faglig sparring og sikre faglig udvikling – dels i det daglige arbejde, men også i forbindelse med sagsgennemgange
  • Kan sikre en løsningsfokuseret tilgang til det faglige arbejde – herunder sikre, at netværksinddragelse er en integreret del af sagsbehandlingen
  • Kan arbejde balanceret i det tværfaglige samarbejde med fokus på familiens samlede situation og udviklingsmuligheder
  • Er en stærk formidler både skriftligt og mundtligt og kan være med til omsætte metoder, lovgivning og strategier til praksis
  • Arbejder struktureret
  • Gerne har kendskab til DUBU
  • Kan holde hovedet koldt - også når det indimellem skal gå lidt stærkt.

Lidt om stillingen
Distrikt Midt er et velfungerende team med en stabil og dygtig medarbejdergruppe med høj faglighed og gode sociale relationer.

Som socialfaglig koordinator vil du skulle være med til at sikre den fortsatte implementering af barnets lov, bidrage til det gode arbejdsmiljø og understøtte en sikker drift. Dine opgaver vil blandt andet være at yde faglig og juridisk sparring til rådgiverne, have sagsgennemgange, kvalificere oplæg til børne- og ungeudvalget og arbejde tæt sammen med rådgiverne i særligt komplicerede sager.

Du vil få et stort medansvar for den faglige retning i afdelingen, og du vil få en nøglefunktion i forhold til at sikre høj kvalitet i arbejdet - både socialfagligt og juridisk – og sammenhæng med de økonomiske rammer.

Stillingen er 37 timer ugentligt med start 1. juli 2024.

Har du lyst til at være en del af en Familieafdeling, som sætter den faglige barre højt, og vil du indgå i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor vi løfter og tager ansvar i fællesskab, så send os en ansøgning.

Yderligere oplysninger
Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Vi har fleksibel arbejdstid, omsorgsdage til børn, mulighed for hjemarbejdsdage og en høj grad af indflydelse på eget arbejde og hverdag. Du får et introduktionsprogram, der tager udgangspunkt i dine faglige kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes der straffe- og børneattest, ligesom der efter aftale med dig bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfristen er fredag den 24. maj 2024.

I din ansøgning ønsker vi at du uddyber din motivation for at arbejde med børn og unge.

Vi holder samtaler tirsdag den 28. maj 2024.

Vil du vide mere om jobbet eller høre hvorfor det er godt at arbejde i Høje-Taastrup Kommunes Familieafdeling, så er du meget velkommen til at kontakte:

- Leder af Specialrådgivningen & Anbringelsesteamet, Marcel Christopher Stelsberg på tlf. 2442 8163 eller på mail [email protected]

- Leder af Distrikt Vest, Hannah Borgen på tlf. 2163 3956 eller på mail [email protected]

Afdeling: Familieafdelingen

Ansøgningsfrist: 24 May 2024

Placering: Rådhusstræde 1, 2630, Taastrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Høje-Taastrup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2, 2630 Tåstrup

Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2561212//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.