Få opslag som dette inden alle andre

AC-fuldmægtig til arbejdet med rekruttering, tilknytning og kompetenceudvikling i Psykiatrien – midlertidig stilling

Region Midtjylland



Psykiatristaben søger en AC-fuldmægtig til en midlertidig stilling frem til udgangen af 2025. Stillingen er forankret i Udviklingsteamet, hvor vi arbejder med udviklingsopgaver relateret til rekruttering, tilknytning og kompetenceudvikling i Psykiatrien i Region Midtjylland. Vores opgaver spænder bredt, idet vi bl.a. understøtter udvikling og drift af kompetenceudviklingsforløb for Psykiatriens medarbejdere, bidrager ind i arbejdet med lægelig videreuddannelse og arbejder med e-læring samt rekruttering.

Vi samarbejder med medarbejdere og ledere med forskellige fagligheder på tværs af Psykiatrien, så du skal trives med at have mange snitflader ud i organisationen. Du skal forvente at bidrage bredt ind i teamets opgaveportefølje, og du vil typisk skulle være med til både at udvikle, kommunikere, implementere og evaluere de tiltag, vi arbejder med.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. centrere sig om:

  • Indsatser, der bidrager til rekruttering og attraktive uddannelsesmiljøer bl.a. med fokus på læger i Psykiatrien i Region Midtjylland
  • Udvikling af forskellige kompetenceudviklingsforløb for Psykiatriens medarbejdere
  • Videreudvikling af den måde, der arbejdes med kompetenceudvikling, herunder hvordan vi kan sikre mest mulig læring på baggrund af det konkrete behov
  • Styring af og bidrag ind i arbejds- og projektgrupper og mødefora, bl.a. i form af mødeforberedelse og -opfølgning, udarbejdelse af dagsordenspunkter mm. samt generel sagsbehandling til fx Hospitalsledelsen
  • Håndtering af øvrige ad hoc-opgaver både på området men også ift. teamets øvrige opgaver, fx ifm. politikerhenvendelser.

Det er vigtigt, at du har et særligt blik for - og et teoretisk fundament i – udvikling af medarbejdere, kompetencer og organisationer. Da kompetenceudvikling er en stor del af teamets opgaver, har vi brug for en, som har kendskab til, hvordan man kan arbejde med udviklingen heraf, herunder viden om læringsteori og didaktik, og hvordan læring kan forankres.

Det er desuden vigtigt, at du:

  • har erfaring fra psykiatrien
  • har en baggrund som kandidat indenfor fx Uddannelsesvidenskab, Læring og forandringsprocesser eller lignende
  • har erfaring – teoretisk såvel som praktisk – med at arbejde med forankring af læring, så den nye viden kommer organisationen til gavn
  • evner at sætte din teoretiske faglige viden i spil i arbejdet med udvikling af medarbejdere og kompetencer – fra idé til udvikling, implementering og efterfølgende forankring
  • evner og værdsætter at samarbejde med andre faggrupper og forskellige niveauer på tværs af organisationen samt kan arbejde i et team, der søger løsninger på flere niveauer
  • har erfaring med projekter, arbejder selvstændigt og struktureret og kan prioritere i dine opgaver
  • trives med mange bolde i luften og en uforudsigelig arbejdsdag med hyppige deadlines
  • har et godt humør og er nem at snakke med
  • har interesse i udviklingsarbejde og mod på at lære

Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • en spændende stilling indenfor et område i konstant udvikling
  • at blive del af et team med fokus på at blive klogere sammen
  • et grundigt introduktionsprogram
  • fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse, da der er mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det
  • deltagelse i netværk for nyansatte/praktikanter i Psykiatristaben
  • et godt og socialt arbejdsmiljø, hvor den viden, du bidrager med, vægtes højt
  • et spændende og udfordrende arbejdsområde, som altid er under udvikling
  • en mentor, der løbende giver feedback, da vi vægter en god og udbytterig ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en midlertidig stilling frem til og med 2025, som ønskes besat snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Danske Regioner.

Arbejdstid:
Stillingen er som udgangspunkt en midlertidig fuldtidsstilling frem til og med 2025.
Ansættelsessted:
Din daglige kontorarbejdsplads vil være på Tingvej 15A, 8800 Viborg. Der vil være mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang, som opgaverne tillader det.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte teamleder for Udviklingsteamet Sine Rudfeld Henriksen på 2343 0906.

Ansøgningsfrist:
Der er frist for ansøgning den 20. maj 2024

Samtaler forventes afholdt den 22. maj 2024

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Om Psykiatrien i Region Midtjylland:
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 2900 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 300.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af fem fagområder: Ledelsessekretariatet, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Sundheds-IT og Digitalisering samt tre teams Kvalitet, Udvikling og Uddannelse & Arbejdsmiljø.

Som medarbejder i Psykiatrien i Region Midtjylland har du mulighed for løbende at udvikle dig fagligt. Psykiatriakademiet er vejen ind i Psykiatriens uddannelsesunivers. Her finder du konkrete forslag til faglig udvikling, som er målrettet netop dine behov og ønsker. Du kan læse mere om de tilbud, vi har, på Psykiatriakademiets hjemmeside

Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatrien.rm.dk, og du kan bl.a. følge os på sociale medier under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland".

Afdeling: Psykiatristab Kvalitet og Udvikling - Udvikling

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Placering: Tingvej, 15A, 8800, Viborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.05.2024)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2561251//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.