Få opslag som dette inden alle andre

IT Asset Manager

Energinet



Brænder du for at gøre en forskel for den grønne omstilling går du op i struktur, sikkerhed og samarbejde, - så er det her jobbet for dig.

Vi søger en IT Asset Manager, som skal bidrage til at understøtte et af Energinets vigtige initiativer, som skal sikre det totale overblik over virksomhedens IT Asset livscyklus, i samarbejde med et professionelt team, og mange såvel interne som eksterne interessenter.

Om du allerede har erfaring med IT Asset Management (ITAM), eller om du kommer med viden om IT, koblet med ønsket om at lære at arbejde inden for området, er ikke væsentligt. Det vigtigste er en oprigtig interesse, at du er metodisk og struktureret, og at du er parat til at tage ejerskab for området sammen med dine kolleger.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Energinet har stort fokus på både psykisk og fysisk arbejdsmiljø, og du får derfor blandt andet tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt mellem at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Gode kolleger og stort fokus på onboarding
Du bliver en del af et dygtigt team, som har ansvaret for Service Catalogue, Configuration, Discovery og IT Asset Management, og dine nye kolleger kommer med masser af erfaring fra forskellige produktområder, og du vil blive professionelt onboardet til både opgaver og teamet.

Din opgave bliver - sammen med teamet - at videreudvikle og drifte vores IT Asset Management-område, så Energinet har et overblik over alle IT Asset’s livscyklus, samt sikre en professionel interessenthåndtering, så vores samarbejde på tværs i organisationen bliver organiseret og effektivt. Det er en alsidig og strategisk vigtig stilling, som derfor både involverer vedligeholdelse af data, såvel som opsøgende og deltagende arbejde på tværs af virksomheden.

Vi arbejder efter de agile værdier og principper, og teamet anvender Scrum til at planlægge, håndtere og strukturere opgaveløsningen i 14-dages sprints. Vi anvender Azure DevOps som værktøj til dette.

Du er samarbejdsorienteret, struktureret og motiveret af faglige muligheder
Du har sandsynligvis en uddannelse inden for IT-området, måske som IT-supporter med interesse i at grave dybere i dette område, og du motiveres af at arbejde med data, processer og kommunikation.

Det er ikke nødvendigt, men anbefalelsesværdigt, at du har erfaring med eller kendskab til:

  • ServiceNow (generelt)
  • ServiceNow HAM & SAM (specifikt)
  • IT-Infrastruktur
  • Dataindsamling igennem diverse kilder og datastrukturering
  • Databaser
  • System integrationer (API)
  • Automatisering af tekniske processer
  • Grundlæggende viden om ITIL

Endelig vil du i teamet arbejde tæt sammen med de kolleger, der administrerer og udbygger vores CMDB. Så har du interesse og erfaring med dette område, så er det absolut også en mulighed at komme til at arbejder mere med det.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg job” snarest muligt og senest 7 juni. 2024. Vi holder samtaler løbende og tillader os at lukke rekrutteringen før ansøgningsfristen, hvis vi finder de rette kandidater inden da. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Agile People Leader Bent Sten Jakobsen på telefon +45 23 28 82 37, eller Product Owner Christian Döring Hededam på telefon +45 21 23 02 44.

Særlige forhold:
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 07 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2561434//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.