Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren socialrådgiver til Styrket Modtagelse i Borgercenter Børn og Unge Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (barselsvikariat)

Københavns Kommune



Vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi som de første møder borgerne i sager om bekymringer for børn og unge? Og har du solid erfaring med håndteringen af bekymringer om vold eller overgreb mod børn og unge? Så har vi jobbet til dig.

Enheden Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (VVK) i Borgercenter Børn og Unge (BBU) søger en socialrådgiver til håndtering af underretninger i sager med og uden akut bekymring.

Om stillingen
Du vil blive ansat i afdelingen Styrket Modtagelse, hvis formål er at screene underretninger og handle der, hvor der ikke allerede er en kendt sag. Vi er de første borgerne møder, og det er os, der vurderer, hvad de næste skridt i sagen skal være, og så har vi ansvaret for at handle i akutte sager med mistanke om mistrivsel, vold og seksuel krænkelse.

Dine hovedopgaver vil være at

  • vurdere og handle i sager med mistanke om vold og overgreb (i vagten)
  • partshøringer og børnesamtaler i forbindelse med øvrige underretninger
  • foretage faglige vurderinger og træffe afgørelser i underretningssager
  • bidrage til den øvrige opgaveløsning i Styrket Modtagelse

Arbejdet med at handle i akutte problemstillinger er en del af kerneopgaven i Styrket Modtagelse. Man skal som sagsbehandler være i vagten i otte uger i træk ca. en gang årligt. Du kommer ikke til at have en lang vagt i den første tid hos os, men det er vigtigt, at du er indstillet på, at arbejdet med sager om vold og seksuel krænkelse udgør en væsentlig del af arbejdet.

Gruppen består i hovedtræk af 10 børne- og ungerådgivere, fem familierådgivere, to modtagere, en teamleder og en afdelingsleder.

Om dig

  • Du er uddannet socialrådgiver eller lignende, har kendskab til lovgivningen på området og har erfaring med myndighedsarbejde og gerne dét at handle akut
  • Du formår at bevare overblikket og manøvrere i situationer, hvor man aldrig ved, hvad der kommer ind ad døren, og du skal kunne have is i maven, når det hele spidser til
  • Du er nysgerrig i din tilgang til borgerne og kan tænke kreativt og utraditionelt, og du skal insistere på, at familien, netværk og civilsamfundet tænkes ind i vores løsninger fra starten
  • Du skal være i stand til at arbejde med familier med tunge komplekse problemer, hvor der til tider kan være et højt konfliktniveau – også når du har samtaler med dem – hvorfor du skal kunne skabe ro og tryghed i samtalerne hos både børnene/de unge og de voksne
  • Du er en holdspiller, som indgår i og bidrager til arbejdsfællesskabet i Styrket Modtagelse ved at dele din viden og byde dig til

Vi tilbyder
I Styrket Modtagelse bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi brænder for en hurtig juridisk korrekt og socialfagligt velfunderet behandling af de bekymringer, som vi modtager om børn og unge i vores område.

Du kan desuden se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi kommer hinanden ved, sparer med hinanden, hjælpes ad og teamer op i makkerskaber på kryds og tværs, når sagerne kalder på det.

Du vil desuden få gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling. Flere af vores kolleger deltager i efteruddannelsesforløb, kursusmoduler, certificeringer og ledertalentprogrammer. Herudover er der en lang række interne faglige arrangementer i huset, og der tilbydes supervision til alle sagsbehandlere.

Vi har på mange måder et unikt socialt sammenhold i enheden. Du vil få rig mulighed for en masse sjove og uformelle snakke med dine kolleger – hvad enten det er over frokosten i vores kantine eller til et af de fælles arrangementer, som vores personaleforening afholder med jævne mellemrum.

Om BBU VVK
Du bliver ansat i en stor børne-/familieenhed bestående af ca. 180 medarbejdere. Vi er lokaliseret i en levende og aktiv bydel, og vi samarbejder bredt med boligsociale helhedsplaner, frivillige aktører og andre superkræfter i lokalområdet.

Enheden rummer omtrent 60 myndighedssagsbehandlere, som bl.a. udformer undersøgelser, laver handleplaner, iværksætter foranstaltninger og laver opfølgninger. Herudover består enheden af kontaktpersoner, familiebehandlere mv. Du bliver således en del af et stort fællesskab, hvor der både er plads til at vidensdele og udfordre hinanden i de faglige drøftelser.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn. Det er et barselsvikariat på 10 måneder, med mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt med start den 1. august 2024 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Socialforvaltningen og Borgercenter Børn og Unge, herunder vores vision og målsætninger, på Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk/bbu

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Møller Poulsen på 2365 9366 eller afdelingsleder Rikke Winckler på 2911 6532.

Mere om arbejdet i forvaltningen: Børn og unge | Socialjob (kk.dk)

Sammen med en motiveret ansøgning beder vi dig uploade CV, eksamensbeviser og eventuelle udtalelser.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest søndag den 16. juni 2024
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 25. juni 2024.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.

Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.

Afdeling:
Bernstorffsgade 17, København V

Bernstorffsgade 17, København V

Bernstorffsgade 17, København V

Griffenfeldsgade 44, København N

Griffenfeldsgade 44, København N

Gammel Køge Landevej 3, Valby

Gammel Køge Landevej 3, Valby

Lokation: Socialforvaltningen

Ansøgningsfrist: 16 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2561449//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.