Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog i vuggestuen

Tårnby Kommune



Vi søger en vuggestuepædagog (35 timer) til Børnehuset Tømmergrunden.
Som pædagog i Børnehuset Tømmergrunden får man mulighed for at sætte præg på egen hverdag. Vi er et hus som fungerer godt socialt og vi ønsker at alle kommer til orde og at alle tager del i fællesskabet, for at skabe stor alsidighed.

Børnehuset Tømmergrunden:
Vi er et børnehus beliggende midt i et trygt villakvarter, med 3 vuggestuegrupper med 11 børn tilknyttet hver gruppe og 2 børnehavegrupper med 21 børn tilknyttet hver gruppe. Vi har med el-cykler og bus, kort afstand til verdens skønneste pædagogiske legepladser – bl.a. Ugandaskoven og Amager Fælled.

Desuden samarbejder vi med diverse kulturtilbud i Tårnby Kommune herunder Vestamager Bibliotek, Naturskolen og den lokale kirke.

Fx går vi med børnene til Vestamager Bibliotek, hvor de bl.a. afholder ”De små synger” og højtlæsning, for forskellige aldersgrupper. Biblioteket er lige rundt om hjørnet og vi kan også ønske bøger efter temaer, hvorefter de laver en kasse med bøger som er tilpasset temaet. På den måde kan vi udfolde et tema over længere tid og fra flere vinkler. Med Naturskolen er der mulighed for at planlægge forskellige forløb med fokus på naturen og oplevelser under åben himmel, fx kan vi hvert år komme og hilse på de små ”påske-kyllinger” i april.

Os som hus og kollegaer
I vores hus arbejder vi bevidst med at danne små læringsmiljøer, for at kunne være mere nærværende og for at give børnene de bedste muligheder for udvikling, trivsel og læring. Med dette menes der, at vi deler os op flere gange om ugen. Vi arbejder meget på tværs af stuerne for at gøre børnene så trygge ved alle voksne i huset, da vi ser dette som en stor styrke.

For at få nye tiltag og nye projekter realiseret, nedsætter vi arbejdsgrupper, der får tid til at udvikle på vores faglighed. Dette kan f.eks. i overgangsarbejdet fra vuggestue og børnehave. Vi vægter overgangsarbejdet meget højt da vi kan se, at de nye børnehavebørn profiterer af at kende dagens gang og omgivelser på forhånd og føler sig trygge ved de nye voksne inden opstarten i børnehaven.

Vi vægter faglighed højt og er stolte af vores profession og vi arbejder med at alle skal føle sig trygge og ikke være bange for at fejle. Man skal både være reflekterende over egen og kollegaers praksis og kunne stille undrende spørgsmål.

Vores børnehus har inden for de sidste par år skiftet ud i ledelsen, og i den forbindelse er der sat gang i en ny og spændende proces, i forhold til at få skabt et stærkt arbejdsfællesskab. I 2024 har vi fokus på arbejdsglæde og har lige været igennem en trivselsmålingsperiode som viser, at der er en generel høj trivsel blandt medarbejderne. Mest iøjnefaldende er det meget tydelige svar om, at de vil anbefale Børnehuset Tømmergrunden til andre.

Vi er en samling af mennesker, der vil noget med vores profession og som vil noget med vores arbejde. Vi stiller krav til hinanden og os selv. Vi tager vores faglighed dybt seriøst samtidig med, at vi vægter at have det sjovt imens vi arbejder.

Vi forventer, at du…
Byder ind i hverdagen, med faglighed, refleksion og godt humør. Vi ønsker pædagoger der tør at fejle, men på samme tid evner at være reflekteret i fællesskab over egne og kollegaers fejl og blinde vinkler. Hos os taler vi åbent om det, der er svært og det skal man kunne være i. Vi ønsker kollegaer der sætter en ære i at være nærværende i det direkte samspil med børnene og som tør at sætte sig selv på spil. Desuden forventer vi at du er mødestabil og fleksibel. Vi forventer at du altid er loyal overfor arbejdsfællesskabet og de beslutninger der er truffet. Vi har ingen krav eller forventninger til erfaring - vi ser både kvaliteter i at være helt nyuddannet og nysgerrig, såvel som at komme med erfaringer man kan dele ud af.

Vi kan tilbyde dig

  • De sødeste børn i verden
  • En ambitiøs arbejdsplads i udvikling både fagligt såvel som socialt.
  • Mulighed for at præge egen praksis og sætte personlige kompetencer i spil.
  • Faste møder, hvor der er sat tid af til faglig refleksion og faglig planlægning.
  • Et nyt nærværende ledelsesteam, der arbejder inkluderende og som er synlig i huset i hverdagen.
  • 10 aftenmøder om året uden for åbningstid, hvor faglig udvikling er i højsædet.
  • En positiv og engageret forældregruppe.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Sarina Matz
Tlf.: 24938632

Morten Birch Nielsen
Tlf.: 2399 1889

Ansøgningsfrist:
27. maj 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2561516//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.