Pædagog til dagvagt/nattevagt søges til akutpsykiatri hos Psykiatrien Syd, Vordingborg
Region Sjælland
Pædagog med psykiatrisk erfaring søges til Psykiatrisk Akutmodtagelse, Vordingborg, Psykiatrien Syd.
Vi søger en pædagog som har lyst til at indgå i vores tværfaglige gruppe og som har lyst til at skabe et roligt og afstressende miljø for vores patienter.
Som pædagog i akutmodtagelsen vil du blive en del af et stort arbejdsfællesskab, hvor det tværfaglige team består af læger, sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, socialrådgiver, social sygeplejersker, peer medarbejder og lægesekretærer.
Vi arbejder efter kontaktpersonsordningen og udfra en mentaliserings- og recoveryorienteret forståelse. Dine opgaver bliver at varetage kontaktpersonsordningen og dermed finde ud af, hvad den enkelte patient har behov for og i samarbejde med teamet forestå behandling.
Psykiatrisk Akutmodtagelse er psykiatriens forpost og repræsenterer et spændende og udfordrende speciale. Kompetencer som fleksibilitet og selvstændighed sammen med gå på mod i arbejdsopgaverne er essentielle. Der er gode muligheder for karriereudvikling.
Om stillingen
Psykiatrisk Akutmodtagelse er et afsnit, hvor patienter/borgere kan henvende sig uden at være visiteret.
Patienterne/borgerne modtages af en triagesygeplejerske. Triagen danner rammen for den videre visitation, pleje og behandling.
Afsnittet er et integreret sengeafsnit med 10 intensive sengepladser. Patienterne er indlagt gennemsnitligt 2 døgn, hvor der er daglig visitationskonference.
Psykiatrisk Akutmodtagelse er en del af Region Sjællands krise- og katastrofeberedskab, som er obligatorisk at indgå i. Ligeledes har vi et ambulant akutteam, som er en integreret del af akutmodtagelsen.
Vi tilbyder dig
Afsnittet er konstant i spændende udvikling med flere fremtidige initiativer og projekter. Blandt andet tilbyder vi NADA behandling, individuelle ambulante behandlingsforløb over de indlagte patienter, dagligt vidensdeling i fagligt forum og månedlige personaledage med mere.
En udvikling, som skal strukturere og styrke den gode modtagelse, det gode patientforløb og nye udviklingstiltag. Du kan være med til at præge denne udvikling og være en del af:
- Samarbejde med en tværfaglig engageret personalegruppe og afsnitsledelse
- Introduktion ved onboarding program med mentor og boddy ordning
- Karrieresamtale
- Uddannelse i Regionens krise- og katastrofeberedskab
- Både planlagt og akut supervision
- Åbenhed for faglige interesseområder
- Spændende uddannelsessted for studerende og ambulanceelever og paramediciner
Vi værdsætter et arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab, hvor der er plads til, at den enkelte udfordrer sine ressourcer. Vores værdier og spilleregler bygger på respekt, ansvarlighed og dynamik og det tilstræbes, at alt samarbejde foregår i anerkendende dialog og med videndeling for øje.
Psykiatrisk Akutmodtagelse er centrum for det lægefaglige vagtberedskab samt uddannelsessted for yngre læger.
Vi håber meget at dette kunne være noget for dig og vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst, samt efter aftale om lokal løndannelse.
Straffeattest/børneattest: I forbindelse med ansættelsen skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes en offentlig straffe- og børneattest.
Ansættelsessamtaler: afholdes løbende - sidste dato 27. maj 2024.
I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.
PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Camilla Aff Petersen
Email
[email protected]
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
93577742
Navn
Heidi Thorenfeldt
Email
[email protected]
Stilling
Sygeplejerske
ARBEJDSSTED
Psykiatrien Vordingborg
QUICKNR.
034511
OPSLÅET
7. maj 2024
ANSØGNINGSFRIST
23. maj 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2024
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: